blcknotes

I just hope and wait.

nogen gange tænker jeg bare. jeg kan bruge flere timer på bare at tænke. jeg kan lukke helt af, så jeg slet ikke ved, hvad jeg kigger på. så flyder det hele bare.. og det kører rundt, hvor jeg søger en løsning  eller prøver at visualisere et eller andet inden i mit hoved. jeg slapper af i dét. og jeg kan ikke lade være. for andre kan det ligne at jeg keder mig helt vildt er trist og ked af det, eller bare er så træt med mit faste blik. det er ingen af delene. jeg tænker bare.

Sometimes I feel empty for words. But I think I should have something to say.

I’m always so fascinated by some people’s mindset. It inspires me and I wish I had the same. Some people I have met is in such a control of their feelings and so focused of what they want to persue in life - and I just feel like flying around or jumping randomly as a grasshopper collecting samples on my way where ever I go and my heart leads me - not sticking to anything. I try to do what is important and meaningful to me, and sometimes I end up in situations where I feel like I am wasting my time or find myself doing something, that makes no sense at all or I’m just repeating myself. But the inspiring people in those situations looks through that - and it’s especially guys I have met - they look at the bigger perspective and constantly reminding themselves where they are heading, so those ridiculous unimportant and pointless small steps will lead them up the ladder anyway.  Keep going and show you can work.

It's like the universal attraction mechanism

it disappears behind some pipes and stop being and stand up and flush out continuing my morning start to work

my body is my home it's always there, you know...

some people are scared of art. I don't get it. it's my name and I created my name as you create art.

people apparently know me better than I know myself

jeg har så svært ved at skulle acceptere at jeg måske har brug for en pause. et break. min krop skriger. hvorfor har jeg så travlt? hvad er det jeg skal nå? hvorfor kan jeg ikke bare slappe af? selvom jeg godt ved, at det har jeg aldrig kunnet. men jeg bliver vel nødt til det. men kedsomheden skræmmer mig. hvad nu, hvis jeg ikke kan? selvom jeg ofte har drømt om netop dette.

jeg har aldrig set penge, som et problem. det kommer bare automatisk. det handler om prioritering. og være glad for dét, man har. men det er nemt at sige, for jeg har altid haft penge, og aldrig manglet noget.

jeg åbner mine øjne. jeg er klar igen.

og du begynder at kunne kommunikere med andre. du starter en samtale. får et svar. en respons. Hvordan tager du imod? du får feedback. du får kritik. ærlighed, troskab, nedgørelse, trussel. en dialog. et dilema? attitude.

der er stemmer omkring dig. men du ænser ikke mening. pludselig stilner det af. og kun en enkelt stemme trænger igennem. men du forstår det ikke. det har ingen sammenhæng. kun en rytme.  en tone bliver tydeligere. den borer i dig. og sætter sig fast. endnu en tone starter. og du ved ikke, hvilken vej du skal gå. du stopper op. bliver i tvivl. bongotrommerne starter. hvad er din reaktion? hvad gør du? hvor går du hen? hvad vil du? Du er usikker. bongotrommerne forsvinder i baggrunden. Du har valgt en vej. Du går. tonerne begynder at blive til lyde. Og du begynder danne lyde til ord.  der er næsten stille. vinden suser. Har du valgt rigtigt? ordene kommer frem igen. Du begynder at lytte. noget begynder at give mening. Mon du har fundet den rigtige vej? det føles genkendeligt. men verden føles stadig uforståelig. den absolutte sammenhæng er langtfra indtruffet. Måske er der ikke nogen rigtig og forkert vej? Ordene bliver til sætninger. Det begynder at have en betydning. Måske skaber du din egen vej? Jeg drømmer jeg svæver Og vinden blot leder mig frem. Jeg følger med. Giver mig hen. De dansende ord kommer til mig. Sætninger, der vil fortælle mig noget. Men hvad? Jeg løber. Jeg prøver at mærke efter. Lytte endnu mere intenst. Ingen svarer. Jeg falder. Jeg slår mig hårdt. Jeg går videre. Jeg giver slip. Lader være med at lytte mere. Jeg begynder at høre. Ordene er der stadig. Sætningerne fortsætter. Men de danser på en anden måde nu. De nærmest skyder rundt i alle retninger. Sammenhængen er uforståelig. Jeg bliver forvirret. Måske har jeg valgt den forkerte retning? Men jeg kan ikke vende om. Jeg har gået alt for langt. Og hvad nu, hvis den anden vej var lige så? Jeg fortsætter. Jeg bliver ved med at gå. Jeg har intet andet valg. Kun et håb. At det nok skal gå. Du skal bare blive ved med at gå. Og gå. Og gå. Og gå. Og gå. Og gå. Og gå. Og gåå. Og gåå. OG GÅ. OG GÅÅ. OG GÅÅÅ. Og gå. Og gå.og gå. Oggå. Oggåå. Og. Gå. Du går. Du lytter. Du hører. De dansende sætninger i alle retninger begynder at samles. En begyndende betydning begynder at træde frem. En betydning, som måske giver mening? De mange sætninger begynder at skabe tekst. Og teksten skaber en sammenhæng. Måske skaber du selv meningen? Dét hele kommer til mig. Teksten bliver til et sprog. Du har fundet balancen. Mellem at stå stille og løbe. Men du har gjort dét hele tiden. Nogen gange giver det mening. Bare at gå. Kender du det?

du vil væk .

Are you ever in doubt? of what feels right for you? which way to chose? if it’s the right way? if another way is better? if you will achieve want you want? yesterday. I read doubt is good.  I don’t know. It makes me anxious and confused. And I feel I use too much energy og thinking, instead of just living. The only thing I know is, I want my love, Alex.

nuet. men ligeså snart du begynder at tænke over dét, er du allerede et skridt videre, og du har mulighed for at ændre nogle ting - udvikle dig. eller blot acceptere det, ved at anerkende det. men uanset hvad, er du blevet mere bevidst om, hvordan du er som menneske.  hvem du er..