Fam. Bøje USA 2019

Vi tog afsted tidlig morgen (eller klokken 10:00 ca.) det tog knap fem timer, men vi stopped også for morgenmad og middagsmad som vi spiste på resturanten, Christina havde lånt nogle lydbøger, “the hunger games” og en anden til hvis vi blev færdig med “The Hunger Games” (det gjorde vi ikke) så vi hørte det hele vejen hen til Mission: Wolf. Vi havde to mindre telte med, et hvor mig og Reagan sov i og et hvor Christina og Darby sov I. Vi brugte hele den første dag (vi ankom klokken 15:15 ca.) på at sætte telte op og mig og Reagan gik og kiggede på ulvene, og jeg læste også lidt. Om aftenen kunne vi høre ulvene hyle der var et “falsk hyl” der lød lidt som et lille barn der græder, jeg fik at vide at det var Abraham, Abraham var blevet fundet ude og rode I skraldespande, så man vidste ikke hvor meget ulv/hund han var, men ikke nok ulv til at kunne hyle ordenligt :)

 Den næste dag kunne vi også høre ulvene hyle, der var også nogen få der hylede lige da vi kom ud af teltet. Vi spidste morgenmad som bestod af et stort æble (altså et æble til hver) og nogle bær så gik eg hen til enghegningen med Abraham, den hylende hund, Nashira en to årig halv ulv halv hund og Zeab en ni årig han ulv, dem kiggede jeg lidt på, Lidt hen på formiddagen var mig, Reagan og Christina inde og sige hej til en lille ulveunge, den måde ulvene her siger hej på er at slikke dig på tænderne, den var rigtig sød. Lidt senere på dagen kom vi også med ind til tre af ulvene for at sige hej, Abraham, Zeab og Nashira, hvor vi hylede og dermed fik næsten alle ulvene til at hyle, vi fik også en masse at vide om ulve, bla. at der var på et tidspunkt hvor der næsten ikke var nole ulve tilbage I hele U.S.A. og det havde en kæmpe efekt på en masse dyre- og planteliv, fordi ulve jager elge, og elgene ved godt de ikke kan undslippe bare ved at løbe så de skraper jord op I hoved på ulvene. efter hvert et lille skridt, derved efterlader de en masse huller I jorden og I de her huller kan regnen samle sig så træerne og alle de andre planter tæt på kan drikke fra. Der var også et slags dyr som blev over dobbelt så stort som det var da der var en masse ulve. Idag er der over 5.000 ulve I U.S.A. Vi var også henne og se dem blive fodret.

Vi kom hjem igår. Sikke 4 uger det har været. Men et kontrast skifte, fra at sidde i Colorados bjerge og spise grillede rejer, til 48 timer senere gå og købe leverpostej i Bilka.  Nogen af de ting vi har lavet, er forsøgt beskrevet og vist i billeder herunder.  Håber hvem end der har læst med har fået bare lidt med fra vores tur. 

Jeg vil egentligt forsøgt at have skrevet en liste over alt det vi har nået og lavet. Men jeg vil sikkert glemme noget og for at være ærlig, så kan man jo bare kigge ned af siden igennem de lige godt 50 posts der er lavet.

Imorgen starter arbejdet for både Marianne og mig. Lucas håber på han kan sove længe og skal så nok og spille noget Fortnite. Anne?!? ja hvad med Anne? Der skete nemlig det at vi endte med at “glemme” hende derovre. Vi havde hele turen moret os med, hvilket af børnene vi skulle glemme derovre - det blev Anne.

Men hun har det godt, hun fik muligheden for at blive 4 uger mere i Colorado ved Darby, Christina og deres datter Reagan, deres 3 heste, 2 hunde, 2 fugle, kat og hel hær af kolibrier som sværmer rundt om deres hus.

Onsdag den 3. juli rejste vi til Denver i Colorado, hvor vi skulle besøge en af Jespers venner Darby, hans hustru Christina og deres datter Reagan. Familien bor udenfor den lille by Lyons, den ligger lidt oppe i The Rocky Mountains bjergene.

Da vi ankom onsdag var vi rundt og hilse på familiens to hunde, deres kat, deres to fugle og deres tre heste. Det var en stille dag, hvor vi bare var hjemme ved familien.

Torsdag var det jo så 4. juli - altså USA's uafhængighedsdag. Vi havde aftalt med familien, at vi skulle med dem ud og se fyrværkeri om aftenen. Vi startede dog med en lille vandretur i bjergene inden vi kørte til Estes, som er en lille by i Estes National Park. Det var en rigtig flot vandretur, men også hård, da området ligger højt oppe over vandoverfladen, så der skal ikke meget til før man bliver forpustet, når man ikke er vant til det. Efter vandreturen kørte vi så til Estes og fik en is og fandt et godt sted at holde picnic, hvor vi havde et rigtig godt udsyn over søen, hvor fyrværkeriet blev skudt op over. Det var sjovt at være med til at fejre dagen med amerikanerne på den måde de nu plejer at fejre det.

Fredag var vi igen på vandretur. Denne gang i mere flat terræn i en naturpark. Efterfølgende fik ungerne mulighed for at dyppe tæerne i en flod, der løber igennem Lyons, så de kunne blive kølet lidt af. Om aftenen var det meningen, at vi skulle have været med familien til et rodeo, hvor datteren Reagan skulle deltage i et "barrel race" (rid omkring tre tønder på tid), desværre begyndte det at regne helt vildt, så det blev aflyst, da det ville være for farligt at ride.

Lørdag skulle være en afslapningsdag ved huset. Vi var om formiddagen på besøg ved nogle af naboerne, hvor vi så en kæmpe stor udendørs model jernbane af en togstrækning, der for ca 100 år siden havde været meget vigtig for området. Den var imponerende og meget detaljeret lavet. Om eftermiddagen blev det så tid til en ridetur på hestene. Anne og Lucas var med Christina og Reagan ude på en ridetur i området. Selv jeg var oppe og ride lidt rundt :-)

Søndag var det så store pakkedag, hvor vi skulle have alt til at passe i kufferterne igen. Der blev dog også tid til at klatre rundt på nogle af de mange klipper, der er på familiens kæmpe store grund, ligesom der også blev tid til en ridetur mere i området.

Det har været et fantastisk sted at slutte ferien af, hvor der har været tid til afslapning og hygge med masser af brætspil, musik og med en helt utrolig natur. Det har selvfølgelig heller ikke skadet, at der har været masser af dyr at snakke med :-)

Nu glæder vi os dog til at komme hjem i de vante rammer igen, hvor vi har to dejlige sorte vovser, der er meget savnede.

Fredag morgen stod vi meget tidligt op. Vi overnattede i San Diego, da vi havde været i Seaworld torsdag. Vi kørte afsted omkring kl 5.30 fredag morgen for at køre mod Grand Canyon inden vi skulle fortsætte videre mod Las Vegas og tjekke ind på Golden Nugget. Det endte med at blive en køretur på ca 21 timer og 11-1200 kilometer. De 21 timer var selvfølgelig med pauser til at strække ben og få mad. Da vi nåede til South Rim af Grand Canyon var klokken ret sent på eftermiddagen. Vi kørte til et par steder ved kanten, og et af stederne var vi helt ude ved kanten og kigge ned. Det var langt at køre, men det er bestemt turen værd at stå og se ned i dybet, hvor man langt langt nede kan ane Colorado River.

Efter at have været der i noget tid satte vi kursen mod Las Vegas. Vi ankom omkring kl 1 om natten, og det det jo var fredag aften/nat var der virkelig godt gang i byen, så vi havde problemer med at finde en parkeringsplads ved hotellet og måtte i et P-hus lidt derfra. Da vi havde fået værelset og ungerne var kommet i seng gik Jesper og jeg i gang med at tømme bilen for bagage og hvad vi ellers havde haft med rundt af drikkevarer og snacks i køleboksen, så vi bare kunne stå op næste morgen og køre ud og aflevere bilen.

Søndag aften havde vi valgt at booke en helikoptertur over The Strip i Las Vegas. Der var kun plads til tre i helikopteren ud over piloten, så Jesper lød os andre tre få oplevelsen mens han selv tog til show med David Copperfield.

Vi mødte op på flyvepladsen og fik gennemgået sikkerhedsinstruktionerne inden det var tid til at stige ombord i den lille helikopter.

Det var til kl 21.00 vi havde booket turen, så vi var sikre på, at det var blevet mørkt, så det ville være rigtig flot med alle lysene på hotellerne. Vi fløj langs med The Strip fra den ene ende og helt ned i den modsatte ende. Da vi fløj tilbage mod flyvepladsen kom vi over Freemont Street, og kunne se Golden Nugget hotellet, hvor vi boede fra torsdag til søndag, hvor vi skiftede til The Signature at MGM Grand. På vejen tilbage kom vi helt tæt på tårnet ved The Stratosphere, hvor vi var så tæt på, at vi kunne se folk inde i tårnet.

Det var en vildt fed oplevelse, og vi var alle enige om, at vi var glade for, at vi havde gjort det.

Fra motellet i San Diego kørte vi videre til Golden Nugget som er et hotel der ligger på Freemont street. På Freemont street er der en kæmpe skærm over hotellerne som om aftenen hver  time afspiller en musikvideo hvor der er musik til. Golden Nugget hedder Golden Nugget fordi de har verdens største guld klump den vejer ca. det samme som Lucas, Golden Nugget’s pool har en har en rutsjebane hvor man kører igennem et haj akvarium.

Da vi havde været på Golden Nugget blev vi kørt til MGM Signiture.

MGM Signiture er lige ved siden af MGM Grand som har et kæmpe pool område hvor de  har en “flod” som hedder The Lazy River hvor der er meget strøm i så man kan bare tage sin badering og flyde afsted rundt i “floden”. (det er bare en pool der er formet som en flod)

Vi var også inde og så Michael Jackson ONE som er en musical om Michael Jackson hvor de dansede til mange af hans sange og der var endda i en af sangende hvor han selv var med, det er ret svært at forklare alle effekterne og det, men det var vildt fedt.

Idag går vi ind i vores sidste hele dag i Vegas. Der er ikke blevet skrevet så meget for de sidste dage, men det er kun et udtryk for der sker så meget. Så hvis ikke før, så håber vi på når vi rammer Denver og sidste dag af vores ferie at vi kan få indhentet det. Men for lige hurtigt at opsummere vores Vegas i anden omgang.

- vi har været på Golden Nugget, et hotel Downtown

- vi har været MGM, som har et af de største pool områder i Vegas

- der er blevet fløjet i helikopter over Vegas

- jeg har set David Copperfield mens de var ude at flyve

- vi har set stort Michael Jackson show med hans musik og akrobatik som du næsten kun ser i Vegas

- vi har set skæve eksistenser på Freemontstreet og set lysshow der på verdens størst LED skærm det er 27 meter bred og 450 meter lang.

- købt mere tøj

- spist på en af de bedste buffet i byen