#ulve

Youtube-stjerne i højt humør

Naja Münster og resten af hendes familie har længe huseret på Youtube. Nu kan du også møde dem i de to første bøger om Naja, som Line Kyed Knudsen har skrevet. 

Bøgerne er skrevet med en jeg-fortæller, så man får fornemmelsen af, at det er Naja, der fortæller det hele. Hør om dengang hendes undulat Tulle var så ked af det, at Naja var nød til at holde en fest, så den kunne blive glad igen. Festen bliver ikke helst som planlagt, men de glemmer den i hvertfald aldrig.  

Du kan også læse om dengang Naja tager på telttur sammen med storebror Morten. Han har fået en god ide til sin næste video. De skal lede efter ulve i skoven. Naja er straks med på den, selvom det er lidt uhyggeligt med de der ulve. 

Handlingen i bøgerne er opdigtet men baseret på virkelige mennesker og dyr (der er virkelig mange dyr med i bøgerne). Det kan ikke have været en let opgave. Det er lykkedes Line Kyed Knudsen at skrive et par sjove og veloplagte bøger, som man sagtens kan læse, selvom man ikke kender Münster-familien. Der er fart over feltet, og det kan være svært at følge med. Så det er bare om at hænge på. Det er bestemt ikke kedeligt. 

Sara Bøgh Jensen illustrationer er i sort hvid men lige så festlige som handlingerne. 

Selvfølgelig har Naja Münster også lavet en youtube-video, hvor hun reklamerer for bøgerne. 

Tak for gratis anmeldereksemplarer fra Forlaget Carlsen

Vi tog afsted tidlig morgen (eller klokken 10:00 ca.) det tog knap fem timer, men vi stopped også for morgenmad og middagsmad som vi spiste på resturanten, Christina havde lånt nogle lydbøger, “the hunger games” og en anden til hvis vi blev færdig med “The Hunger Games” (det gjorde vi ikke) så vi hørte det hele vejen hen til Mission: Wolf. Vi havde to mindre telte med, et hvor mig og Reagan sov i og et hvor Christina og Darby sov I. Vi brugte hele den første dag (vi ankom klokken 15:15 ca.) på at sætte telte op og mig og Reagan gik og kiggede på ulvene, og jeg læste også lidt. Om aftenen kunne vi høre ulvene hyle der var et “falsk hyl” der lød lidt som et lille barn der græder, jeg fik at vide at det var Abraham, Abraham var blevet fundet ude og rode I skraldespande, så man vidste ikke hvor meget ulv/hund han var, men ikke nok ulv til at kunne hyle ordenligt :)

 Den næste dag kunne vi også høre ulvene hyle, der var også nogen få der hylede lige da vi kom ud af teltet. Vi spidste morgenmad som bestod af et stort æble (altså et æble til hver) og nogle bær så gik eg hen til enghegningen med Abraham, den hylende hund, Nashira en to årig halv ulv halv hund og Zeab en ni årig han ulv, dem kiggede jeg lidt på, Lidt hen på formiddagen var mig, Reagan og Christina inde og sige hej til en lille ulveunge, den måde ulvene her siger hej på er at slikke dig på tænderne, den var rigtig sød. Lidt senere på dagen kom vi også med ind til tre af ulvene for at sige hej, Abraham, Zeab og Nashira, hvor vi hylede og dermed fik næsten alle ulvene til at hyle, vi fik også en masse at vide om ulve, bla. at der var på et tidspunkt hvor der næsten ikke var nole ulve tilbage I hele U.S.A. og det havde en kæmpe efekt på en masse dyre- og planteliv, fordi ulve jager elge, og elgene ved godt de ikke kan undslippe bare ved at løbe så de skraper jord op I hoved på ulvene. efter hvert et lille skridt, derved efterlader de en masse huller I jorden og I de her huller kan regnen samle sig så træerne og alle de andre planter tæt på kan drikke fra. Der var også et slags dyr som blev over dobbelt så stort som det var da der var en masse ulve. Idag er der over 5.000 ulve I U.S.A. Vi var også henne og se dem blive fodret.

Vi tog fasted tidlig morgen (eller klokken 10:00 ca.) det tog knap fem timer, men vi stopped ogsaa for morgenmad og middagsmad som vi spiste paa resturanten,Christina havde laant nogle lydboeger, “the hunger games” og en anden til hvis vi blev faerdig med “The Hunger Games” (det gjorde vi ikke) saa vi hoerte det hele vejen hen til Mission: Wolf. Vi havde to mindre telte med, et hvor mig og Reagan sov i og et hvor Christina og Darby sov I. Vi brugte hele den foerste dag (v iankom klokken 15:15 ca.) paa at saette telte op og mig o Reagan gik og kiggede paa ulvene, og jeg laeste ogsaa lidt. Om aftenenkunne vi hoere ulvene hyle der var et “falsk hyl” der loed lidt som et lille barn der graeder, jeg fik at vide at det var Abraham, Abraham var blevet fundet ude og rode I skraldespande, saa man vidste ikke hvor meget ulv/hund han var, men ikke nok ulv til at kunne hyle ordenligt :) 

Den naeste dag kunne vi ogsaa hoere ulvenee hyle, der var ogsaa noge faa der hylede lige da vi kom ud af teltet. Vi spidste morgenmad som bestod af et stort aeble (altsaa et aeeble til hver) og nogle baer saa gik eg hen til enghegningen med Abraham, den hylende hund, Nashira en to aarig halv ulv halv hund og Zeab en ni aarig han ulv, dem kiggede jeg lidt paa, Lidt hen paa formiddagen var mig, Reagan og Christina inde og sige hej til en lille ulveunge, den made ulvene her siger hej paa er at slikke dig paa taenderne, den var rigtig soed.Lidt senere paa dagen kom vi ogsaa med ind til tre af ulvene for at sige hej, Abraham, Zeab og Nashira, hvor vi hylede og dermed fik neasten alle ulvene til at hyle, vi fik ogsaa en masse at vide om ulve, bla.a at der var pa et tidspunkthvor der naesten ikke var nole ulve tilbage I hele U.S.A. og det havde en kaempe efekt paa en masse dyre- og planteliv, fordi ulve jager elge, og elgene ved godt de ikke kan undslippe bare ved at loebe saa de skraper jord op I hoved paa ulvene. efter hvert et lille skridt, derved efterlader de en masse huller I orden og I de her huller kan regnen smle sig saa traerne og alle de andre planter taet paa kan drikke fra. Der var ogsaa et slags dyr som blev over dobbelt saa stort som det var da der var en masse ulve .Idag er der over 5.000 ulve I U.S.A. Vi var ogsaa henne og se dem blive fodret.

Stærk bog

Ibrahim og Lasse mødes tilfældigt i skoven. De er på hver deres flugt. Ibrahim kan ikke holde ud at være på asylcenteret, hvor far sidder som en tom skal, og mor hele tiden er sur. Lasse bliver mobbet i skolen og vil hellere lede efter ulve i skoven. Selvom drengene er forskellige, passer de sammen og følges på ulvejagt. Men de kan ikke være helt i fred i skoven. Heldigvis har Ibrahim en plan. 

Det er lykkedes Annemmette Gravgaard Larsen at beskrive Ibrahim og Lasses venskab, så man tror på det, selvom drengene umiddelbart er meget forskellige. Mange vil kunne identificere sig med en af dem - eller følelsen af at være alene og så pludselig ikke at være det. Det meste af handlingen foregår i skoven, med ulvejagten der driver historien fremad. 

Ulveland er en bog jeg kan “sælge” til drengene på mellemtrinnet. Dels på grund af den spændende historie, drengenes venskab og bogens størrelse. Det sidste er ikke helt uvæsentligt. Men de bliver overrasket - for selvom bogen kun er på 120 sider, får de en god, gedigen roman, som de ikke glemmer igen med det samme. 

Ulveland, skrevet af Annemette Gravgaard Larsen. Straarup & Co. 2019. 120 sider