#dansukker

Birthday er det mest succesfulde nummer fra Björk’s tidligere band, The Sugarcubes, og har den luftige tidløshed som synes at kendetegne alt hvad den islandske verdensstjerne lægger hånd på.

 Birthday, der udkom i 1987, var også den første single der blev sendt på gaden fra bandets debutalbum, "Life's Too Good". Sangen er historien om en 5-årig piges kærlighedsforhold til sin ældre mandlige nabo, og foregår på hans 50-års fødselsdag. Björk har beskrevet hvordan hun som barn selv oplevede at være erotisk tiltrukket af midaldrende mænd, uden at det dog nogensinde blev fysisk eller “upassende”.

Oprindeligt var en version af Birthday blevet indsunget på islandsk under titlen ammæli, og udgivet 21. november 1986, på Björk's fødselsdag, som en 7"-single i 500 eksemplarer på det lille islandske pladeselskab "Smekkleysa". Bandet gik da under navnet "Sykurmolarnir" (sukkerknalderne), og singlen, der bar titlen Einn moll'á mann, indeholdt ud over ammæli også nummeret köttur. Det viste sig dog at omkring halvdelen af vinyl-singlerne havde fejl på, og bandet gennemlyttede selv samtlige 500 kopier for at sortere disse fra. Herefter solgte man de resterende 250 fungerende eksemplarer ud af bagsmækken på en bil parkeret i Austurstræti i Reykjavik's midtby.

Coveret til singlerne havde bandet selv limet sammen, ligesom øjnene på det firkantede ansigt på en del eksemplarer blev malet røde i hånden, da dette var blevet overset ved udprintningen. På coverets bagside havde man printet et logo for Dansukker, hvilket fik mange til at tro at udgivelsen var sponseret af den danske sukkerfabrikant, og at bandet dermed havde "solgt ud" af sine punk-værdier. I virkeligheden var der dog tale om det stik modsatte, og Dansukkers logo var ment som en joke. Oprindeligt var pengene til single-udgivelsen fremskaffet gennem salg af kitschede postkort i Reykjavik's souvenir-butikker, og Dansukker-logoet på Einn moll'á mann var en både humoristisk og kritisk kommentar til den udbredte brug af sponsorater, og skulle alene illustrere hvordan pengestærke sponsorer var blevet alt for magtfulde, og endda kunne beslutte hvad et band (The Sugarcubes / Sykurmolarnir) skulle hedde.