vi har egentlig altid været ret tætte, men vi har altid været diametrale modsætninger, og det har virkelig clashet et par gange de sidste par år, hvor det er endt med at mine grænser er blevet overskredet. Senest, hvilket også har ledt til min konklusion, er hun blevet rasende på mig over at min anden veninde ikke inviterede hende til min surprise fødselsdag. Altså, noget jeg ikke havde nogen viden eller kontrol over. Dernæst reagerede jeg åbenbart ikke som hun havde forventet, ved at blive ukomfortabel og sige at jeg beklagede rigtig meget, men jeg havde været overbevist om at hun var inviteret men havde meldt afbud, hvilket også forklare hvorfor jeg ikke havde sagt noget. Det har så den senest uge udfoldet sig til en udvekslen af romaner over Messenger, og søvnløse nætter for mit vedkommende, for jeg er blevet beskyldt for at være en frygtelig ven og endda også et koldt og egoistisk menneske, som ikke anderkender hendes følelser, ved ikke at give hende det hun har brug for. Når jeg har prøvet at forklare min side af situationen og hvordan hun sårer mig, samtidig med at jeg understreger at hendes følelser bestemt er valide, beskylder hun mig for at overtage, snakke udenom og ikke ønske at forstå alt hvad jeg har gjort galt, selvom jeg prøver at få forklaret at jeg ønsker at vi mødes på midten, og får løst det på en måde vi begge kan affinde os med.

Det var dråben for mig. Hun har før terroriseret mig så grelt over telefonen at jeg har måttet blokere hende, og hun har tidligere også opsøgt mig til en fest hun ikke var inviteret til, for at svine mig til og skrige af mig i offentligheden.