TwomasC

Jeg kan godt lide at give komplimenter, men har det svært med ordet - det dækker det ikke helt og har nogle ufede konnationer, omkring flirt og uønsket tilnærmelser.

På mange måder handler det om at se andre mennesker, og udtrykke de positive ting man ser (på det rigtige tidspunkt), at sige det højt, som det kan være svært at se selv.

Den svære del af kommunikationen også handler om modtageren og selvforståelse. Tror de nok på deres egen værdi til at de overhovedet kan tro andre synes positivt om dem?

Det handler også om hvorfor man gør det - som tit, og retfærdigt nok, er det som bliver misfortolket. Et kompliment givet for at "opnå noget", er ikke et kompliment, men en nul-sums tankegang om menneskelige relationer, som i sig selv er ødelæggende.

Men gjort rigtigt, gjort rent, er det en kærlighedserklæring til (noget af) et menneske. Det er en måde at fortælle andre mennesker at man har set dem - at man værdsætter, noget af det de giver til verden. At det har værdi.

Anyway, det jeg prøver at sige, er at gjort rigtigt er det en kæmpe gave.

Jeg elsker hvor god min kæreste er til det, og hvor god hun er til at modtage mine, og det vi kan begge mærke at det gør os til mennesker med større overskud.

Det her handler nok mest om balance. Igen.

Dagens Proust læsning handler om at fortælleren har mødt Andrée, som han synes er lidt lækker, så han vil gerne møde hende igen. Helst i morgen. Hun undskylder at det kan hun ikke pga hende syge mor, som hun skal se til. Senere viser det sig at hun skulle på en picnic.

Fortælleren mener det siger meget om hendes tvivlsomme karakter, at hun lyver ved at bruge en falsk undskyldning i stedet for sandheden og er sikker på at hvis hun har brugt den løgn en gang, så er hun nok villig til at gøre det igen. Men... han har fat i noget interessant her, uden dog helt at gribe det.

Det er hårdt for hjernen at lyv - vi gør det ikke for sjov (eller altså), så hvorfor lyver hun? Måske har fortælleren ret i at løgne, som har virket for os før, er noget vi sandsynligvis vil bruge igen, fordi at vi har opdaget at de virker, og på et eller andet tidspunkt holde de op med at være løgne, og bliver i stedt en måde at sige "det kan jeg ikke", som vi ved virker og bliver accepteret. Hun ved at hvis hun siger "jeg vil gerne, men min syg mor..." så bliver det ikke stillet spørgsmålstegn ved at hun gerne vil og undskyldningen bliver accepteret.

Hvis hun havde sagt "jeg vil gerne, men jeg skal til en picnic", så kan man anfægte hendes prioritering. Er picnic vigtigere end mig? Du kan tage på picnic med mig, eller tage mig med på den picnic. Det åbner for en debat, som nemt bliver noget rod. Hun har lige mødt ham, og ved ikke om han er sådan en idiot, der ikke ville acceptere et nej. "Min mor er syg" virker og har sikkert virker for hende før.

Måske er fortælleren netop sur over hendes løgn, fordi at den ikke gav ham rum til at prøve at komme hurtigere tættere på hende.

Men, men.. jeg tænker også der er grænser for den slags løgne (hvide løgne? Halve sandheder?). Hvis vi bliver for gode til at lukke for samtaler, hvis vi har en ugennemtrængeligt undskyldning klar til en hver lejlighed, så kommer vi aldrig ud af vores comfortzone. Vi gør os ikke åbne for en let overtalelse fra vores venner, som ved at vi bare skal have hjælp til at finde energien, og det bliver sjovt når vi komme i gang.

Jeg lod mig fornyeligt overtale til at holde en tale foran 50+ mennesker. Jeg havde skrevet den, men valgt at sige fra, men ikke mere end at jeg kunne overtales. Jeg trængte til blive overtalt, og jeg var meget stolt bagefter. Hvis jeg havde haft en bedre undskyldning, for ikke at gøre det, så var jeg gået glip af den oplevelse.

(2021, filmstriben). En fin lille film om sorg og om hvad der gør os til mennesker. Yang er gået i stykker, og nu prøver Jake at få ham, familiens androide, repareret. Desværre viser det sig at bliver lidt svære end forventet, og imens får vi et indblik hvor menneskelige Yang var og hvor meget vigtig han var for familien.

Meget smuk og ganske rørende film

Sport og tal. Kvinder og mænd

Jeg blev lige nysgerrig - hvor mange mennesker er virkeligt trætte af fodbold. Det var svært at finde ud af, men jeg fandt ovenstående, som er et fantastisk eksempel på ekstrem tal vinkling.

Begge screenshots er fra http://www.b.dk/sport/kvinder-gider-ikke-se-fodbold den ene fra indledningen og så fra lidt længere nede i teksten (som bruger en “livsstilsekspert” til at analyserer tallene).

Så når “hver tredje mand er vild med fodbold” så er det sammen som “næsten alle mænd glæder sig som små drenge”, men...

Du har en ferie dag tilbage. Hvad med at bruge den på at sikre at du får taget backup af dine ferie billeder?

Step 1: Få dem af telefonen

Der er massere af apps og services der kan hive dine billeder af telefonen. Hvis du er på android, så har du allerede en google konto og google foto, kan tage backup. Installer, og gå ind i settings og slå sikkerhedskopi til i fuld kvalitet.

Ellers er der dropbox, som har en ligende feature. Hvis du allerede bruger dropbox, så er det det nemmeste. Installer og ind i settings og slå fotosync til.

Go.

Og så skal du selvfølgelig installere dropbox eller googles “drive” program på din desktop/notebook, så billederne bliver kopieret ned på dens harddisk.

Google drive/foto er relativt billigt at udvide med lidt plads (200gb), og dropbox har en super lækker 1Tb mulighed (som jeg fx bruger til alle mine film, da mit tv kan afspille film direkte fra dropbox)

Step 2: Tag en backup

Nej, det er ikke at tage en backup at have billederne i google foto eller dropbox. Begge steder er det relativt nemt at slette billederne også ved et uheld. Og hos fx dropbox, forsvinder slettede billeder helt efter en måned.

Der er mange backup muligheder - det vigtigste er at services ikke synkronisere fra din harddisk (så hvis du sletter lokalt, bliver filerne også slettet i skyen), men altså tager en kopi, som aldrig slettes og som bliver opbevaret i forskellige versioner.

Jeg bruger pt crashplan, som giver god mening, hvis man har meget data fra en eller flere computere. Dog er deres familie plan (flere computere) blevet lidt dyr. En computer koster 60us$ om året. Ja, en dyr kaffe pr måned. 

Min kæreste kan ikke lide tidsrejsefilm. Så da jeg er alene denne weekend besluttede jeg at se så mange som muligt. Det er, indtil videre, blevet til fem.

Paradox (2016) (Netflix)

Værste film jeg har set længe. Ville virkelig ønske jeg kunne gå tilbage i tiden og stoppe mig selv fra at se den, uden at skabe alt for mange paradoxer. Præmissen er sådan set okay. Et hold nørder bygger en tidsmaskine og sender en af medlemmerne en time frem i tiden. Desværre kommer han meget hurtigt tilbage og fortæller at der er død og ødelæggelse i deres umiddelbart fremtid - og han har et videokamera der dokumenterer det hele.

Men skuespillet er bare så dårligt. Dialogerne var bare hele tiden en lille smule off og det var lidt for tit at personernes idioti tydeligvis var dikteret af at manus skulle hænge bare lidt sammen.

2/6 stjerner. Den ene fordi at jeg trods alt ikke gættede den helt rigtige slutning før lige før den blev afsløret.

Synchronicity (2015) (Netflix)

Så går det lidt bedre i den her - gode skuespilpræstationer, i hvert fald i forhold til Paradox. Der var enkelte gang, hvor hovedpersonen var lidt irriterende, men det er okay, det er ikke nødvendigt at holde af ham, for at han er en god hovedperson. Team skaber wormhole til fremtiden og der kommer noget tilbage fra et fremtidigt wormhole. Desværre har teamet, ikke lige selv råd til at skabe de fremtidige wormhole og hvad pokker var det egentlig der kom igennem? Ringe i vandet og time-loops i loops, som jeg tror gav mening.

4/6 stjerner.

Project Almanac (2014) (C-More/YouSee)

En håndfuld unge highschool unger finder en tidsmaskine i den enes kælder og bygger den færdig, hvorefter de laver en masse pis og får en stor moralsk lussing til sidst, fordi at de opførte sig som gennemsnitlige amerikanske high-school unger. Jeg er ufatteligt træt at film med highschool kids. Hele genren, lige gyldigt om det er dans, kærlighed eller tidsrejser er altid det samme coming of age pis. Jeg er for gammel til det shit. Tidsrejse elementet er sådan set okay, men ikke nødvendigt. Det er en gimmick.

3/6 stjerner, for at den har sine øjeblikke af vanvid. 

Source Code (2011) (netflix)

Måske ikke rigtig en tidsrejse, men mere sådan en mindfuck ting. Jake Gyllenhaal bliver hele tiden sendt tilbage til de sammen otte minutter, lige før en bombe eksploderer på et tog. Find ud af hvem der placerede bomben og send nok information tilbage, til at han kan stoppes fra at gøre det igen. Men hvordan kan han sendes tilbage og kan han slet ikke ændre fremtiden? Jeg synes den var spændende og selvom det lyder ret Groundhog Day eller Edge of Tomorrow ideen, så lykkes at få en frisk vinkel på den ide.

4/6 stjerner

Star Trek (2009) (netflix)

Meget lidt tidsrejser og ikke rigtigt vigtigt for historien. Basically Top Gun in space. Den unge Maverick  .. undskyld..  James Kirk starter på flight school og fordi at hele space fleet er på firmaudflugt, bliver alle de grønne kadetter sat til at redde universet, hvilket de så selvfølgelig gør, bare lige fordi .. well, mest fordi at hans far var et fantastisk menneske, og så er han det selvfølgelig også. Faktisk bedre. Og så er vi tilbage ved stupide coming of age highschool film. Nej, jeg bliver nok aldrig rigtig Star Trek fan.. (2021 Thomas: Jo, jo, det gør du!)

3/6 stjerner for effekter, massere af tjubang og pæne grønne bryster.

Primer (2004) (Netflix)

Efter at have postet denne liste på twitter blev jeg foreslået Primer, som jeg så har set. Filmen er holdt i en dokumentar stil, og er tydeligvis low-budget og totalt effekt fri. Fortæller historien om to helt almindelige ingeniører, som opfinder en tidsmaskine der kan tage dem lidt tilbage i tiden, og de problemer det så giver dem. Som det tit sker ender det med at bliver lidt mere kompliceret end hvad godt er - her er det dog relativt simpelt og det problemer jeg havde med at følge med, var vist mere pga fortællestilen, som meste brudstykker af samtaler mellem de to hovedpersoner. Seeren må altså selv regne konteksten ud. Jeg er ikke helt enige med mig selv om det er godt eller skidt. Nogle gang irriterede det mig bare. Er sikker på den er bedre anden gang.. hvis altså jeg får en tidsmaskine og dermed tid til at se film to gange.

4/6 stjerner, for godt skuespil og for ikke at forfalde til effekter.

To watch

Har fået foreslået følgende film af folk på twitter:

Donnie Darko (har set, men kan ikke rigtig huske)

Twelve Monkeys (se 1).

Timecrimes (har ikke set)

Sound of My voice (har ikke set)

Safety Not Guaranteed (har ikke set)

Interstellar (har set flere gange)

Edge of tomorrow (har set flere gange)

Coherence (har ikke set)

The Jacket (har ikke set)

Triangle (har ikke set)

Så taler jeg

Lytter jeg