Komplimenter
Jeg kan godt lide at give komplimenter, men har det svært med ordet - det dækker det ikke helt og har nogle ufede konnationer, omkring flirt og uønsket tilnærmelser.
På mange måder handler det om at se andre mennesker, og udtrykke de positive ting man ser (på det rigtige tidspunkt), at sige det højt, som det kan være svært at se selv.
Den svære del af kommunikationen også handler om modtageren og selvforståelse. Tror de nok på deres egen værdi til at de overhovedet kan tro andre synes positivt om dem?
Det handler også om hvorfor man gør det - som tit, og retfærdigt nok, er det som bliver misfortolket. Et kompliment givet for at "opnå noget", er ikke et kompliment, men en nul-sums tankegang om menneskelige relationer, som i sig selv er ødelæggende.
Men gjort rigtigt, gjort rent, er det en kærlighedserklæring til (noget af) et menneske. Det er en måde at fortælle andre mennesker at man har set dem - at man værdsætter, noget af det de giver til verden. At det har værdi.
Anyway, det jeg prøver at sige, er at gjort rigtigt er det en kæmpe gave.
Jeg elsker hvor god min kæreste er til det, og hvor god hun er til at modtage mine, og det vi kan begge mærke at det gør os til mennesker med større overskud.
En vigtigt detalje handler måske om selvtillid/selvværd - det kan helt sikkert hjælpe, men det er nok problematisk, hvis man bliver afhængigt af komplimenter, for at vedligeholde ens selvværd. Hvis man ikke kan gå alene, så er det ikke længere at plus at gå sammen.
