Om depression
Det er ligesom om jeg svĂžmmer.
I en Ă„.
Mod strĂžmmen.
Og jeg kommer ingen vegne.
Hver gang jeg nÄr 100 m frem, finder jeg pÄ samme tid ud af, at Äen er 100 m lÊngere end jeg regnede med.
Og jeg er sÄ trÊt i mine arme.
Jeg kan ikke mere.
SĂ„ nu har jeg bare lyst til at give slip.
Tage et hvil og blive fĂžrt med strĂžmmen.
Og hÄbe at mit hoved rammer en sten.
SĂ„ det slutter mere fĂžr end siden.
âHar du brug for at blive indlagt?â SpĂžrger de sĂ„
Men hvad nytter det?
Hvad nytter de, at to fiskere hiver mig op pÄ land og holder Þje med mig.
Og den dag jeg akkurat fÄr nok krÊfter til selv at lÞfte mine arme sÄ meget at jeg kan tage en slurk vand.
SÄ smider de mig i Äen igen.













