Nu er tiden kommet til, at jeg har faaet mine ting pakket ned i kufferten, og der er ved at vaere lidt styr paa mit liv igen. Paa mandag - ja, om kun en kort lille uge - rejser jeg hjem til faedreland, familie og venner. Jeg har nu brugt lidt tid paa at faa styr paa det hele, og jeg foeler mig nu klar. Det var egentlig meningen at jeg onsdag skulle have pakket, men sygdom meldte sig lige i sidste oejeblik… Det kom til at betyde, at jeg gik lige hjem og i seng i stedet. Torsdag var ikke en mulighed, for jeg har en fast aftale med mine venner hver torsdag. Det er slet ikke til at diskutere! Fredag ville naturligvis vaere et bud, men det ville da vaere lidt aergeligt at aflyse en butyr for det… Jeg slap dog for at beslutte mig, for jeg var baade for syg og traet til byen, men jeg havde energi nok til at pakke. Normalt er jeg typen der, der pakker lige i sidste oejeblik, men normalt er jeg ikke ved at flytte alle mine egendele ud af min lejlighed, saa fredag fik jeg pakket, og min mini-OCD deltog i loejerne, og jeg gjorde rent til klokken tre om natten, da jeg ikke lige kunne faa mig selv til at stoppe utidigt. Det blev saa loerdag, og Sha Sha (en kinesisk veninde) kom og hentede mig - et lille fif: soerg for at have venner med bil; det vil du blive glad for i laengden! Sha Sha koerte mig saa til Rom og Taos lejlighed (gode 50 km vaek - lige rundt om hjoernet…), og her stillede jeg saa den stoerste del af mine ting; en haandful hatte, min ene computer, 60 boeger, haandlavede keramikskaale fra 798, et par jakket og andre vinterting - og en masse ligegyldigt ragelse, som jeg ikke kan faa mig selv til at skille mig af med (sanlerens forbandelse…) Efter det gav jeg frokost til Tao og Sha Sha, da begge havde vaerest soede til at hjaelpe mig. Romain var syg, saa han laa i sengen og kunne ikke rigtig vaere en del af det - ellers havde han naturligvis ogsaa faaet frokost! Det var ogsaa fordi jeg havde det lidt daarligt, da Sha Sha havde naegtet at modtage bare en lille smugle penge for benzin (hun var meget kinesisk omkring det…) saa jeg ville gerne give hende et eller andet for besvaeret. Efter frokost og den is samvittigheden ogsaa havde insisteret paa tog hun hjem, og Tao og jeg satte os og saa Master Chef hos ham, for nu var jeg der jo alligevel. Det var faktisk ret underholdende, men det kan jo ikke vaeret andet, naar Gordon Ramsy ikke er den mest verbalt brutale dommer; eller som Tao udtrykte det: "That guy is such a bitch!" Hvortil jeg svarede: "I know! He's awesome!" Efter det, gik vi paa shoppingtur i Silkemarkedet, hvor jeg koebte en foedselsdagsgave til Tom, som vi skulle fejre om senere. Normalt er jeg ikke saa meget for at handle, naar man bliver rykket i fra alle sider, og naar det hele er "hey pretty woman! Buy T-shirt, buy T-shirt", og jeg var heller ikke lige i kraeglerhumoeret, men der var ingen vej uden om… Jeg fandt ogsaa et ur og hvad-jeg-nu-ellers-ville-ha’. Derpaa tog vi metroen et par stop for at hente den kage Tao havde bestilt til Tom. Vi hoppede saa i en taxa og tog til Liang Ma Qiao, hvor der var reserveret et bord til os. Clare, Joe og Bayley var der allerede, og vi hjalp dem med ballonerne. Kort efter kom Jacob, Mona og Karla, og efter dem Romain, som havde faaet sig selv hevet ud af sengen. Efter Rom kom Jay, og saa var vi klar. M sendte os en besked, og vi slukkede lyset i vores rum (for det er normalt at man booker sit eget rum paa restauranterne her), og vi kunne hoere M sige til Tom at han skulle lade vaere med at brokke sig; der var ingen ledige borde, saa de maatte tage et rum. Da han traadte ind, raabte vi alle i kor, “TILLYKKE!" mens vi kastede ballonerne hen til ham, og broed vi ud i en god gang “Happy Birthday". Vi hestilte derpaa noget at drikke, og saa tog Tao sig af at bestille maden. Tom fortalte os ogsaa om de ting M havde hevet ham igennem - dagen havde vaeret stresset, saa da Tom paa vej til Restautanten havde sagt til hans aegtemand (det er nu ogsaa et legitimt aegteskab i USA, saa vi er alle super glade paa deres vegne i disse dage), at han gerne ville have en kage, og M vidste jo godt at vi havde een til ham allerede, saa han havde bare sagt; "no! Not real birthday, and you're too fat!" Det grinede vi allesammen af, og Tom var glad for nu forstod han endeligt, hvad det hele drejede sig om. Vi gik igang med at spise omkring klokken ti, og jeg maa tilstaa at det var utroligt! Japansk BQQ er super laekkert, og det var en symfoni af “mmm" og “ahhh". Naturligvis tog vi i byen efter maaltidet, og Eddie, Toms partner, tog med os. Vi syntes at Funky ville vaere en god idee, og derfor endte endnu en aften i eens af Beijings homoseksuelle natklubber, og det var som altid en super oplevelse! Jeg moedte nye venner, og vi fik igen fastslaaet, at undertegnede er alle tiders “fag hag". Jeg sov hos Reece og Jay, og brugte soendag paa at se Malcom in the Middle med Reece. Jeg fik ogsaa klaret nogle flere indkoeb, og jeg endte med at bruge smaa ￥ 800 paa gaver… Jeg spiste middag med Reece, Jay, M, Clare, Joe og Tao, og saa var det ellers sengetid for mig (efter en god times offentlig trannsport og en 10’ers taxatur for at spare paa foedderne…) Nu sidder jeg saa paa kontoret - og jeg har haft tid til at skrive dette, da mine elever aabenbart har forladt skolen. De er nu taget hjem til familien, og misunder dem lidt. Jeg har jo netop en uge tilbage, og den skal gaa med, rengoering, pakning, middagsaftaler og hvad der nu ellers skal naas. Fredag flytter jeg ind hos Reece og Jay et par dage, og saa flyver jeg mandag - maerkeligt at det pludseligt var et aar…
blakekathryn
stormborns
vaporwave
titsay
kaledo-art
