lampDesigns

I dag har vi været til Design expo, hvor vi har fremvist vores endelige produkt (/udførlige prototype) - Note app'en TAP!

Vi havde vores app på tre iphones, hvor folk kunne teste den af og havde nogle gode snakke med folk der kom forbi. Generelt var der rigtig god feedback på vores app, og flere af de studerende der kom forbi var interesseret i selv at bruge appen til undervisning, møder etc. 

Udover at have appen fremme til brugertests, havde vi også to slideshows der kørte i loops, hvor produktet blev nærmere beskrevet. Det ene slideshow der blev vist kan ses HER

Vi arbejder nu på at lave udkast til det endelige produkt.

Vi brainstormede omkring alle vores noter fra den seneste workshop udfra vores mock-ups på en tavle. Vi drøftede alt der virkede godt og det der virkede mindre godt i vores mock-ups samt alle de andre idéer eleverne fra gylling gav os med i bagagen. 

Ud fra denne brainstorm, lavede vi en ny mock-up ud fra vores hurtige tegninger på tavlen. Denne kan ses HER. (Desværre følger beskrivelserne af hvad der sker ikke med i mock-upen)

Efter dette drøftede vi, hvad et navn til app'en kunne være. Vi havde mange tanker og idéer på bordet. Men endte med at navngive app'en "TAP" - pga. at man tap'er sine noter og for at det ikke er fuldkommen forud indtaget, hvad app'en kan. 

Herefter finpudsede vi vores layout og renskrev det til DET HER.

Nu har er vi ved at udforme en prototype i et program der hedder Proto.io, hvor programmet kan tage den rette form og få "rigtige" funktioner. Dette er stadig under udvikling. Men den foreløbige start side i app'en ser sådan her ud:

TAP er en note-applikation der lydoptager ens undervisning, mens brugeren undervejs kan markere i optagelsen, når der er noget vigtigt, som vedkommende ønsker at vende tilbage til, eksempelvis til eksamen. TAP er udviklet i samarbejde med unge ordblinde, i et forsøg på at bekæmpe det at tage noter, når man har læse- og skrive-vanskeligheder.

Onsdag den 23.04.2014 var vi endnu et på besøg på Gylling Efterskole. Denne gang for at teste forskellige løsningsforslag til vores endelige produkt. Som forberedelse til denne workshop havde vi udviklet fire mock-ups med samme udgangspunkt, at det kunne være en note-applikation, dog med forskellige interfaces og funktionaliteter. Disse fire mock-ups er derudover lavet udfra tanker og idéer vi og eleverne fik på baggrund af de to første workshops, som vi afholdte på Gylling Efterskole. Produktet er en notetagnings applikation til smartphones (dette er yderlige uddybet i vores deliverable fra den 22.04.2014). Kort sagt er tanken med denne app, udviklet ud fra, at det er svært for ordblinde at tage noter i undervisningen, og at de har en svag hukommelse, der gør det endnu mere vigtigt for dem, at have noget de kan se tilbage på. Derfor valgte vi at vores mock-up skulle være et program der kan optage en undervisnings lektion og hvor de har mulighed for at sætte nogle punkter i optagelsen, der indikerer at her bliver der sagt noget vigtigt. Det er meningen at brugeren efterfølgende kan gå ind og aflytte sine optagelser og/eller blot de punkter brugeren har sat i optagelsen. 

Forud for brugertesten, havde vi som sagt lavet 4 forskellige mock-ups: to gode og med forskellige interfaces, hvoraf vi havde printet den ene ud og den anden kunne man trykke rundt i på en computer, som var det en rigtig applikation. Yderligere havde vi tegnet en mock-up, der skulle symboliserer noget ufærdigt, som brugerne kunne forholde sig kritisk til, mens den sidste og fjerde mock-up var lavet med den hensigt, at skulle provokerer brugeren, grundet et dårligt/forvirrende interface. Årsagen til, at vi havde lavet og medbragt så mange og forskellige mock-ups (selvom formålet med med var ens) var for at få et bredt syn på, hvordan app’en i sidste ende skulle være både visuelt og funktionelt, men det var samtidig også for, at få brugerene til at være kritiske og sætte mange ord på, hvad de synes var godt og skidt. Det er hermed vigtigt at huske på, at alle fire mock-ups er lavet udfra det output og de snakke vi havde under de første to workshops, samt møder med lærer på Gylling Efterskole. Det er altså en idé der er skabt på baggrund af vores workshop og som eleverne herfra selv er kommet med, men med det in mente at vi som designere har spurgt ind til interface og funktioner.

Til brugertesten/workshoppen havde vi otte elever, der agerede brugere og testede vores mock-ups. Halvdelen af eleverne var elever som deltog i de to forrige workshops og den resterende halvdel var 'nye'. Dette var et bevidst valg fra vores side af og skyldes at vi gerne ville have nogle øjne på produktet, som allerede kendte lidt de tanker og idéer der lå bag, men samtidig fandt vi det også interessant at få nogle helt nye øjne på produktet, som dermed kunne give os et andet syn på vores produkt. Det var derudover også for, at få bekræftet om produktet ville blive brugt af andre elever end dem fra de tidligere workshops, HVIS vores note-app skulle komme i produktion.

Brugertesten: Efter en kort introduktion, delte vi os i to lokaler: Mathilde og Patrick sad i det ene lokale med to udprintet mock-ups (en god og en mindre god) og Lise og Andreas i et andet lokale også med to mock-ups. Eleverne kom herefter ind på skift én ad gangen efter ledig plads og lyst, hvor de enkeltvis  testede de forskellige mock-ups. Meningen var at mens eleverne skulle teste mock-upsene, skulle fortage en tænke-højt-test, således at vi fik så meget respons på vores mock-ups. Eleverne skulle altså sige højt hvad de gjorde, hvad de ville eller hvad de tænkte omkring de forskellige ting i mock-upsene. Dette var dog lidt svært for nogle af eleverne. Dette kan skyldes at de unge bliver generte i uvante situationer og ordene skal derfor lidt lokkes ud af dem, men vi kunne hurtigt spotte ting der forvirrede og ting der bare virkede i mock-upsene. Vores optag-knapper, tilbage-knapper, indstillinger, gem-knapper, mappe funktioner, vælg-fag-knapper fungerede upåklageligt og de trykkede løs på dem. Mens vores vigtighedsknapper i de tre mock-ups ikke virkede optimalt, fordi eleverne forbandt disse knapper med en advarelsesknap. Den tegnede mock-up havde en vigtigheds-knap med et symbol af et flag, hvilket eleverne, i den efterfølgende opsummering, fandt mere anvendelig i denne sammenhæng.

Tilslut på workshoppen samlede vi alle otte test-brugere for at hører deres samlede meninger og kommentarer til programmerne, hvad der fungerede og hvad der slet ikke gjorde, samt om app'en reelt set var en de ville benytte sig af. Det var enstemmigt at det var et program de ville benytte sig af - en af eleverne sagde ydermere, at han kunne se sig selv benytte det i hele hans nuværende og fremtidige uddannelsesforløb - dette var rigtig fedt at hører og bekræftede os også i, at app'en ville være brugbar for vores community! Yderligere var elverne inde på, at den ene start skærm var bedre end nogle af de andre vi viste. De var enige med os i, at det eneste der skulle være på startskærmen var en start-optagelses-funktion (knap) og en mappefunktion, hvor man kunne se sine gemte optagelser. Dette ville nemlig være simpelt og overskueligt. Eleverne var også inde på, at små knapper kan være trælse og forvirrende. På de foregående workshops gav eleverne udtryk for, at der helst ikke skulle være for meget tekst i programmet og helst kun symboler, men denne gang modsagde de dette ønske og efterspurgte mere tekst i vores mockups/applikationer, fordi det kunne synliggører alle programmets funktioner. Vi kom derfor frem til, at der skal være store tydelige symboler som knapper og under hver knap skal der stå hvad knappen gør, eksempel “start optagelse”, “gem optagelse”, “sæt note”, “vælg fag” etc. De ville gerne have, at det er synligt at optagelsen er i gang i form af en pulserende rød cirkel, eller eksempelvis en optager-streg der bevæger sig. De vil også gerne have en slet-note- eller tilføj-note-funktion når de gennemlytter optagelsen og hertil måske kunne skrive en lille note, fremfor at det kun er lyd. Noget fremtidigt de også forslog var, som vi selv har tænkt, at programmet også skal kunne bruges og synkroniseres med computer og tablet, og yderligere at man evt. skal kunne tage et billede af tavlen der derefter lægger sige ind ligesom noterne på lydfilen.

Næste tiltag: På onsdag d. 30.05.2014 vil vi arbejde videre på med de ønsker, ændringer og forslag som eleverne gav os til bruger-test-workshoppen. Vi vil lave en ny prototype/mock-up helt fra bunden udfra vores nuværende fire mock-ups og hvad brugerene har givet os af feedback fra testene.

Links til nolgle af de mock-ups vi brugte til brugertesten:

Tegnet mock-up

Fluidui mock-up

Intentionen med vores produkt er at det skal blive lettere for en ordblind at tage noter til undervisning. Når den ordblinde skal bruge vores produkt til at tage noter i undervisninger er den oplevelsesmæssige kvalitet, at produktet som sådan skal være noget usynligt, altså noget der forsvinder og ikke tager fokus fra selve undervisningen. Produktet har ikke brug for opmærksomhed under selve optagelsen. De oplevelsesmæssige kvaliteter kommer nærmere i kraft når den ordblinde skal bruge sine forud optaget optagelser, i det at produktet kan bruges til eksamensforberedelse, at se tilbage på undervisningen, behjælpelig til den svage hukommelse mange ordblinde er påvirket af. Særligt hjælp til hukommelse er en vigtig værdi for produktet iht. domænet. Det er disse oplevelser, vi gerne vil skabe muligheden for at kunne ske for de ordblinde, altså at de vil have noget at kunne se tilbage på fra deres undervisning, som kan styrke deres hukommelse og hjælpe dem med at forberede sig og klarer sig godt til eksamen. Produktet er ment at skulle bruge til noget seriøst, altså at lydoptage undervisning, hvor man i optagelse kan sætte note punkter, så man kan bruge optagelserne effektivt. Produktet harmonerer i brugssituationen fordi det forsvinder, der skal ikke være forstyrrende elementer når man er til undervisning. Programmet skal blot åbnes og så skal der trykkes start, hvorefter man kan ligge det fra sig og trykke når der er noget vigtigt, man gerne vil kunne vende tilbage til. Derfor er der constraints, i den forstand at når man optager, så kan man ikke alt mulig andet på sin mobil, der kan forstyrrer brugeren eller undervisningen.

Et tænkt eksempel på et scenarie for vores produkt er: Ida skal til dansk undervisning, i dag skal de lærer om digte og Ida ved at det er en vigtig undervisningsgang, da hun kan risikerer at komme op i digte til eksamen sidst på året. Derfor vil Ida gerne følge godt med i undervisning og huske, hvad de går igennem. Men i det Ida er er præget af en dårlig hukommelse, så bliver hun nødt til at lave en form for noter hun kan kigge tilbage på, når hun nærmer sig eksamenstiden. Ida er ordblind og har derfor både svært ved at skrive noter og derefter at læse sine noter, hun er yderligere bange for at der er noget hun ikke får med fra undervisningen. Derfor lydoptager Ida sin dansk lektion omkring digte i LampDesigns nye note-applikation, hvor hun bl.a. sætter et notepunkt da hendes lærer taler om Tove Ditlevsen og ved snak omkring, hvordan man analyserer et digt. I ugen op til Idas danskeksamen, lytter Ida disse punkter igennem hun har sat i hendes undervisningsoptagelser igennem året, hvilket opfrisker hendes hukommelse og gør, at hun klarer sig godt til sin dansk eksamen.

Vi afholdte en workshop med tre elever fra Gylling Efterskole (Christian, Rasmus og Michelle), hvor vi benyttede os af metoden interaction relabelling. Vi havde medbragt nogle tilfældige og forskellige ting til workshoppen (paraply, nøddeknækker, multi-bestik, filmrulle æske, bold, handske m.m - se vores forberedelses post), som eleverne kunne benytte til, at skabe idéer ud fra. Vi valgte selv, at deltage i workshoppen, fordi vi på baggrund af vores tidligere workshop havde erfaret, at eleverne havde nemmere ved, at tænke frit og komme på idéer, hvis vi var en del af opgaven. Dog var det eleverne, der havde det sidste ord. (vi ved godt at denne type workshop normalt kun laves blandt designere, men vi synes det var spændende at inddrage brugersynet med hvad de reelt kunne finde på at bruge udfra idéerne der blev generet af henholdsvis os og dem). Nogle af de tanker og idéer eleverne/vi kom på var; En teknologi (dannet ud fra en nøddeknækker) der både skulle indeholde en scanner med mikrofon og en skærm. Det skulle være muligt at scanne ord ind, som blev vist på skærmen og samtidig skulle den kunne tage billede (ved hjælp af håndtaget på nøddeknækkeren). En anden funktion eleverne kom med var, at den ved hjælp af scannings-funktionen skulle være i stand til at oversætte tekst og evt. blive læst op. Ellers kunne den også bruges som den allerede eksisterende Scanner-pen, som læser tekst op, når det bliver scannet. Den skulle også kunne oversætte tekster og kunne skrive ting du dikterer.

Eleverne vendte tilbage til vores tidligere workshop, hvor de snakkede om at de lærer godt ved at føle på ting og at nogle ordblinde husker nogle ting bedre, ved at ligge ting nogle forskellige steder eller på bestemte farver (noget de kan genkende ting på). Det kunne derfor være en mulighed at designe noget der havde disse egenskaber med sig, dog kom de ikke nærmere ind på dette, andet end at de godt kunne bruge et stykke modellerbart stykke plastik (idéen kom af multi-bestikket).

En anden designidé dannede eleverne ud fra en paraply, som skulle kunne vise vej, via en funktion der træk en i den retning man skulle gå. Den skulle have et kort inden i, og evt. en vejrudsigt. Men når det ikke regner ville det være lidt pinligt at gå rundt med en paraply. Derved kunne handske træde i kraft og have samme vejvisningsfunktion, ved at den kunne trække lidt i hånden til den ene eller anden side.

En handske med scanner funktion, således at den skulle scanne tekst. Eleverne snakkede om at handsken er en god kamuflering, forstået på den måde, at det ville være et mindre afslørrende hjælperedskab end dem de arbejder i nu.

Under workshoppen kom eleverne også ind på, at iPhonen er så integreret i  deres (vores) hverdag, at det ikke er mærkeligt at tage billede af tekst med den. En app eller funktion til ordblinde som kunne integreres i telefonen med med billed- og tekst funktion ville derfor være oplagt. Når man tager et billede med sin iphone af tekst kunne man ligesåvel være en ikke-ordblind der skulle til at ligge et billede på instagram eller sende en snap-chat.

Eleverne fortalte også om, at nogle ordblinde har svært ved, at huske (korttidshukommelse) og i den forbindelse kom de ind på en teknologisk genstand/funktion, som kunne hjælpe dem med at huske, hvad de har lært. Notetagning er svært for de ordblinde. Produktet skulle derfor være en optager med markering-/sorterings-funktion, som eleverne kan benytte når der f.eks. bliver sagt noget vigtigt i en undervisning. Optageren skulle kunne skrive de vigtige noter ind i CD-ord. Når man trykkede på "vigtighedsknappen" skulle den markere optagelsen ca. 10 sek før markeringen og frem til slut. Det var vigtigt for eleverne at de havde mulighed for at bruge denne funktion på flere teknologiske enheder og at disse interagerede med hinanden (computer-tablet-mobil). Optageren skulle selvfølgelig lagre hele timen, så man kunne gå mere i dybden med dele, hvor man havde glemt at markerer med vigtighedsknappen. En anden funktion eleverne gerne ville have til dette program var at den skulle kunne konverterer vigtighedsafsnittene til tekst. 

Eleverne savner et program, der samler alle de forskellige programmer, apps og andre it-systemer, i et program. De arbejder mest i CD-ord, men ulempen ved dette program er, at det skiller den ordblinde ud fra dem der ikke er ordblind og de føler sig derfor anderledes gennem brugen af sådanne programmer. De kom derfor ind på at man skulle lave et program der var mere standardiseret i skolerne og som alle kunne bruge, uagtet om man var ordblind eller ej. Et eksempel var at man måske ville kunne implementerer CD-ords funktioner i skriveprogrammet word, der er alment brugt. Christian fortalte os nemlig at han så vidt muligt nægtede at benytte CD-ord, da han er blevet mobbet med brugen af det i hans folkeskoletid.

Eleverne nævnte herefter at mange ordblindes ordforråd ikke er særlig stort, fordi de i forvejen kæmper med at lære de helt almindelig ord at kende. Det ville derfor kunne gavne dem, hvis en ordforklaringsfunktion blev integreret i det endelige design evt i form af illustrationer.

Som det sidste snakkede vi og eleverne om hvad der kunne motivere eleverne i timerne, altså en form for undervisningsmotivering-tilgang til undervisningen. Her kom eleverne på en klokke/knap som eleverne kunne trykke på, når man følte at man havde forstået noget rigtigt eller lært noget nyt.

Vi har forsøgt at skabe et designrum (world-making) hvor vi startede med en framing af vores design. Vores første framing var at samle tre elever til en workshop, hvor vi applicerede metoden Reaction Relabeling. Framingen var således at eleverne skulle komme op med nogle ideér ved hjælp af nogle tilfældige genstande.

Vores knowing-in-acting viste sig i designprocessen, idet vi denne gang, modsat vores første workshop, deltog i højere grad i processen når breakdowns opstod, da vi også havde erfaret at det var meget givende for processen. Vores reflection-in-action fra vores første workshop blev altså til knowing-in-action i denne workshop. 

Vores første indskydelse var, at vi på den anden workshop den 19.03.2014 gerne ville arbejde med en kombination af Drama og Fictional inquiry. Det ville give os en bedre kropslig forståelse af arbejdsprocessen, fordi vi som designere, her ville skulle iscenesættes som ordblinde. Vores tanke var, at sætte en ramme og fortælle brugerne, at vi er på en troldmandsskole, hvor alt kan ske (hermed benytter vi os også af fictional inquiry metoden). Vi, som den ordblinde, skulle så i skuespillet blive præsenteret for nogle ord som skal skrives på en tavle, hermed bliver det visualiseret at vedkommende har læse- skrive-vanskeligheder. Herefter skal eleverne skabe handlingen i skuespillet. De andre scenarier vi havde tiltænkt var fx:

Et scenarie, hvor den ordblinde skal læse en tekst, men støder på ord vedkommende ikke kan læse —> eleverne tager derefter over og skaber handlingen.

Andet scenarie, den ordblinde sidder på sit værelse og er på facebook —> eleverne skaber herefter handlingen

Efter afholdelsen af den første workshop, tænkte vi lidt over om vi skulle vedholde vores oprindelige plan  om den anden workshop, og er blevet lidt i tvivl om hvorvidtdrama og fictional inquiry, er de bedste metode at bruge. Vi frygter lidt at de vil blive tvunget til at gentage sig selv lidt fra den første workshop og føler også at vi afgrænser idé generingen hos brugerne når vi fastsætter en ramme/scene. Derfor har vi på baggrund af reflection on action taget et valg om at lave et design move, og ændre vores workshop til en plan B med Interaction relabelling.

Grunden til vi besluttede os for at bruge interaction relabelling er at vi som designere forholder os divergense til designsituationen, og  er i interaction med brugerene, hvor vi skaber en kreativ process og kan inspirerer og udfordre hinanden. Vi skal medbringe nogle allerede-eksisterende genstande, som vi i samarbejde med brugerne skal forsøge, at give nogle nye funktioner, der kan være med til at hjælpe den ordblinde på en eller anden vis. Et problem der kan opstå i processen når man må give tankerne fuldstændigt fritspil er, at man umiddelbart hurtigt kan komme til at lave funktioner som aldrig vil kunne føres ud i det virkelige liv.

De redskaber vi medtager til workshoppen er:

Handske

Paraply

USB-Nøgle

Kamera-filmrulle-æske

Bold

Multi kniv/gaffel/ske

Drikkeglas

Æske

Nøddeknækker

Vores første workshop var også vores første rigtige hands-on kontakt til vores domæne, ordblinde. Vi har her noteret nogle scenarier som de ordblinde åbnede op for.

Nutidsscenarie 1: Emma skal læse lektier, men hun er en af de ordblinde der er god til forståelse, men hun kan ikke selv afkode tekst og skal derfor have oplæst hendes tekst gennem programmet CD-Ord. Emma sætter sig klar ved computeren med høretelefoner på og programmet går i gang med at oplæse hendes tekst. Problemet er at programmets oplæser stemme lyder meget mekanisk og somme tider giver den forkerte udtale af nogle ord. Derfor er det svært for Emma at få den fulde forståelse af teksten og den mekaniske oplæserstemme giver Emma hovedpine og derfor kan hun kun få læst 3 sider adgangen. Som fremtidsscenarie kunne Emma godt tænke sig, at hende oplæserprogrammer lød mere korrekt og menneskelige, så det ville give hende en bedre forståelse og så det var mere behageligt at lytte til i længere tid.

Nutidsscenarie 2: Emma er på restaurant og kan ikke læse menu-kortet. Hun har aldrig været flov over at sige, at hun ikke kan læse, og spørger blot dem hun er ude at spise med om de kan læse menu-kortet op for hende. Men problemet opstår, hvis hun selv skal gå hen og købe en sandwich, og ikke har nogle med sig til at læse menu-kortet op, så vil Emma som fremtidsscenarie gerne have en teknologi der kan hjælpe hende med at læse menu-kortet.

Nutidsscenarie 3: Christian skal tage bussen men kan ikke læse ved busstoppet, hvor de forskellige busser kører hen. Christian er ikke så glad for at dele, at han ikke kan læse og det er heller ikke altid, at der står andre man kan spørge til råds. Derfor vil Christian som fremtidsscenarie gerne have at noget af det han i forvejen har på, kan give ham de informationer han har brug for at vide.

Nutidsscenarie 4: Poul skal skrive en stil og han sætter sig klar ved sin computer og åbner Into Words. Poul bruger rigtig lang tid til at stave sig frem til sin stil. Denne tid vil han gerne kunne formindske, for i hovedet ved han jo faktisk godt, hvad han vil skrive. Derfor vil han gerne have at en maskine skal kunne hive hans tanker eller det han siger ind i et skriveprogram, det er Pouls fremtidsscenarie.

Møde omkring IT-redskaber for den ordblinde Henrik og Terje, som begge er lære på Gylling Efterskole og velkendt med diverse it-programmer som Gylling Efterskole og eleverne benytter i både undervisning og til lektiebrug.

Henrik og Terje introducerede os til de eksisterende programmer som skolen bruger, nogle mere end andre. 

Introduktion til programmer CD-ORD: MV Nordic er producent af nogle af de store og gode hjælpeprogrammer til ordblinde. De har bl.a. udviklet det windows baserede CD-Ord, som er en del af IT-rygsækken, og den mest samlede løsning der findes, fordi den omfatter alt fra dansk ordbog til ordforslag og en oplæserstemme i flere forskellige sprog. Ordforslagene er baseret på hyppighed af brug og sammensætning/kontekst. CD-Ord som program er en værktøjslinje øverst på computerskærmen. Programmet koster ca. 4000 kr. CD-Ord kan indhente fagspecifikke ordbøger hvis man eksempelvis læser til sygeplejerske. Gylling Efterskole og deres elever benytter sig meget af IT-rygsækken og dets CD-ord.

Nogle af ulemperne ved CD-Ord og forslag til forbedringer som Henrik og Terje kom ind på var:

oplæserstemmen er meget mekanisk.

der er mange indstillingsfunktioner, som er med tal og bogstaver fremfor billeder og ikoner, så den ordblinde skal have hjælp af forældre eller lære, hver gang der skal ændres i indstillingerne, til gengæld kan programmet personaliseres.

CD-Ord er et hjælperedskab/stok fremfor et lærende redskab. Et forslag til forbedring her, er en funktion, der kan gå ind og analyserer den ordblindes typiske fejl, således at der kan sættes målrettet hjælp ind og komme disse fejl til livs. De ordblinde bliver ikke dygtigere af, at bruge programmet, da det blot giver dem de rigtige svar.

Det mangler en lydoptagende funktion (diktafon funktion), der kan omdanne det man siger til tekst.

INTO WORDS: MV Nordic har også udviklet iPad programmet Into words. Dette har eleverne fra Gylling Efterskole udnævnt til at være det bedste at bruge. Seks elever deltog i en brugertest på forskellige programmer og de valgte dette pga. den gode og lækre brugergrænseflade. Det er meget simpelt og overskueligt. Der er ikke så mange indstillinger og de der er, er vist via ikoner og illustrationer. Dette program har ordforslag og oplæserstemme, der er bedre end CD-Ord, men programmet har ikke så mange ordbøger - kun dansk og engelsk (indtil nu). Man kan også tage et billede af en tekst, som programmet omdanner til tekst i skriveprogrammet. Into words er gratis for skoleelever, men for private koster det ca. 80 kr.  og dertil tilkøb af funktionerne for ca. 40 kr., således at det ender på ca. på 120 kr. Ordforslag er kontekst baseret og viser ikke ord efter alfabetisk rækkefølge. Into words kan også finde ord, på baggrund af få kendte bogstaver i ordet, som den ordblinde kender, og der hvor vedkommende er i tvivl eller ikke kan finde frem til det rette bogstav sættes der bestemte tegn ind (eksempel: Ambul*e#  - herefter kommer programmet med forslaget Ambulance). Gylling Efterskole gør også brug af dette program, men ikke i så høj grad som CD-Ord.

Diktus: Diktus er et indtalingssystem (diktafon), som skriver det den ordblinde siger. Problemet med dette er, at der skal tale meget tydeligt og korrekt for at den forstår ordene/det man siger og det kan være svært for en ordblind, der i forvejen er usikker på sit sprog.

Adgang for alle: Er et gratis program der kan læse html baseret tekst op, dvs. hjemmesider. Det er meget brugervenligt for sin målgruppe, ordblinde, da den viser ikoner/billeder i fremfor tekst.

Appwriter: AppWriter er den første tekst-program der findes til både Cloud, Mac, PC, Android, iPhones og Ipad. AppWriter har integreret oplæsning, ordforslag, PDF-oplæsning, OCR samt mulighed for at oprette personlige profiler. Her er der også forskel på prisen, afhængig af, om det er en skoleelev der skal benytte dette eller privat.

Primus: Primuser et program der kan omdanne et billede af tekst til tekst i et skriveprogram. Men der er mange led med at få et billede omdannet fra hvad det er, til en hvid baggrund med sort skrift, der så kan laves til tekst i et skriveprogram.

Drag and search: Drag and search er det prorgram til din smartphone, som kan dikterer et par ord, som den søger frem på Google. Herfra kan du søge andre steds, som på youtube, Wikipedia, Tumblr etc. via ikoner øverst på skærmen. App’en genkender dog kun dansk.

Scanner Pen: Pen scanner ligner en kuglepen/overstregningstouch som kan scanne tekst (f.eks. fra en bog) du markerer og læse det op, give forklaring eller indskrive den markedet tekst i et andet ønsket it-dokument. Gylling Efterskole bruger den ikke længere, da alt tekst udgives elektronisk.

Andet: iPhone’s har handikap hjælp i sine standard indstillinger, som kan slås til. Når det er slået til, kan man markerer hvilken som helst tekst og vælge “læs op”-funktionen, hvorefter iPhone oplæser den markerede tekst op. Der er også en optager funktion/diktafon, der viser det du siger i tekst, men den er ikke helt i top. Problemet er, at den ordblinde skal tale meget tydeligt og korrekt for at den forstår dine ord, på samme måde som Diktus. Den er bl.a. designet til, når man skal skrive sms’er eller sende en mail, men er kun til dem der har helt styr på sproget.

Idéer Henrik og Terje gav os:

En mobil-applikation/program der kan scanne og/eller tage et billede af hvilken som helst tekst, uanset font, baggrundsfarve og tekstfarve, og derefter kunne læse denne tekst op. Her vil eleverne/den ordblinde kunne benytter i en hvilken som helst situation, også uden for skolebrug.

Læsning skal kunne brydes op i bidder, så er det lettere

De unge med læse-/skrivevanskeligheder er meget konkurrence-minded og konkurrencer skaber motivation (der er mange “hjælpe” spil)

Analysemodeller der omdannes til at være ordblind-venlige, farver, genkendelige ting

Der er endnu ikke nogle (eller meget få) programmer til at scanne håndskrift

Ordblinde-inddeling Terje gjorde os opmærksom på, at der er forskel på de ordblinde og man egentlig kan inddele de ordblinde i fire grupper. På Gylling efterskole arbejder de mest med de ordblinde der har en god forståelse og derved normal begavelse. Men man opdeler ordblinde i fire områder:

De ordblinde inden for hver gruppe har forskellige behov og det kan dermed godt være vi skal finde ud af om der skal tages højde for denne forskel i vores design?

Inspirationalcard Workshop Til fortællertimen (Niels time) præsenterede vi os selv, og fortalte eleverne kort om vores design projekt og vores første workshop, Inspritaioncard, hvor vi havde brug for nogle elevers hjælp. Ti elever meldte sig til at hjælpe os; tre drenge og syv piger. Eleverne blev delt i to grupper af fem, hvor Lise og Mathilde støttede den ene gruppe pg Patrick den anden. 

Grupperne havde svært ved at komme igang og var tilbageholdende i starten, så vi valgte at gå ind og hjælpe dem med at komme igang, ved at spørge ind til situationer hvor de unge havde brug for et redskab til at hjælpe dem i deres hverdag. De skulle lige føle sig trygge blandt os og så kom deres tanke/talestrøm ligeså stille igang og så kom der mange idéer frem. Eleverne kom som det første på en idé til et program, som skulle kunne skrive end tanker ned (indtalingssystem) i fuldendt tekst, som kunne være med til at formindske deres tid. En anden idé den ene gruppe fandt på, bekræftede meget hvad Henrik og Terje havde sagt på mødet forinden, at der er manglede hurtighed i de nuværende programmer og oplæserstemmerne er for mekaniske. Eleverne ønskede  at få forbedret oplæserstemmerne, således at den lød mere menneskelige, og så  eleverne kunne holde ud at læse i længere tid adgangen. Det nye stemmeprogram skulle også være bedre til fremmedsprog. Den tredje idé eleverne kom frem til, var et billedtagning/scanningsfunktion til smartphones, som kan hjælpe til at læse en hvilken som helt tekst op (vejskilt, menukort m.v.), for at lette den ordblinde i en hvilken som helst situation. Denne idé peger meget i retningen af ét af de forslag som Henrik og Terje kom med.

Patricks Gruppe:

I Patricks gruppe valgte de at placere alle ideer på en enkelt planche. Ideerne var 1) App eller program til lydnotater, da skriftlige notarer er praktisk talt umulige for elverne. 2) Briller eller andet tøj til at læse i offentligheden. Eleverne gjorde flere gange opmærksom på, at det kan føles stigmatiserende at spørge om hjælp til at læse, eller tydeligt benytte sig af læsehjælp, på fx telefoner. 3) Læringsmetoder der indeholder fysiske elementer såsom kropslig bevægelse, eller fysiske objekter. Eleverne følte af deres indlæring var bedre med disse elementer, men de havde dog kun prøvet det enkelte gange. 

Vi forhørte os ved eleverne først, om vi måtte fortage nogle enkelte videooptagelser og tage billeder undervejs, hvilket de ikke have noget imod.

Eleverne virkede til at være trygge i vores selskab, jo længere vi kom ind i processen. Vi valgte derfor at bruge tre af eleverne til vores næste workshop, således at de forhåbentlig stadig synes vi er troværdige og at de kan føle sig trygge i vores selskab. Eleverne Michelle, Christian og Rasmus ville gerne hjælpe os til vores næste workshop, Drama.

Kommende gøremål: Tale med Peter og Anne som er specialister indenfor de mere kreative indlæringsformer, som de anvender i undervisningen med eleverne på niveau 1, som er dem der har det sværest.

Vi har kontaktet Anne og Peter via mail, med vores forespørgsel om et møde, for at få noget mere at vide om disse læringsredskaber.

Inspirational card

Designeren giver brugeren nogle kort som vedkommende frit kan skabe en idé ud fra. Vi vil kun benytte os af billeder på kortene, således at brugeren ikke bliver konfronteret med at skulle læse noget. 

Idéerne skal skabes ud fra et overordnede emne, om at det skal kunne hjælpe dem i deres hverdag. Går brugeren i stå, kan vi som designere går ind og vælge nogle kort ud, som de skal lave en idé ud fra. Vi går åbent ind til feltet og vil derfor ikke fokusere på at brugeren har læse- og skrive-vanskeligheder.

Billedekort: 20 billeder; Fællesskab, værktøjskasse, refleksion, ur, bog, iPhone/iPad/computer, lektier, person/teaterhoveder, skole/time, sport, fest, frokost, musik/høretelefoner, årstider, valuta, menukort, tøj, samarbejde, kort og et skilt.

Materialer til workshop: A3 papir til at klistre billederkort på. Limstift og saks Kuglepen og blyanter Billedekort: printes ud fra Andreas’ PP dokument og klippes ud!

Elever til workshop:

10 elever - af to grupper med fem elever i hver. Designerne deler sig op to og to, og støtter en gruppe hver. Tid: Fortællertime mandag d. 17.03.2014 kl. 15:45-16:30, hvis eleverne derefter ikke har timer og mulighed for at blive, vil vi gøre brug af dette.

Inspirational cards Designeren giver brugeren nogle kort. Disse kort skal inspirerer brugeren til at skabe nogle idéer ud fra.

Hvordan kan vi bruge metoden i vores proces? Metoden virker let at gå til i forhold til vores process. Vi kan let samle nogle  ordblinde elever fra Gylling Efterskole, som vi kan give en lille introduktion til omkring vores projekt (at vi vil udvikle noget der på en eller anden måde skal kunne hjælpe dem i deres hverdag), hvorefter vi kan dele dem op i hold af 5 med en stak inspirationskort (men kun med billeder!! Det duer ikke med ord når de i forvejen ikke er så stærke til læsning), og bede dem og at komme frem til nogle idéer der kunne forbedre deres hverdag eller gøre de sure ting lidt sjovere, 

Fordele: Sætter fantasien igang, kommer frem til nogle idéer vi ikke selv havde tænkt på som ikke-ordblinde. let at gå til = skal ikke bruge mange ressourcer. let at give dem et skub bagi, hvis brugerne går i stå

Ulemper: Eleverne kan synes det er en mærkelig øvelse fordi de ikke får meget information. Fantasiforladte brugere. det kan være at brugerne ikke kommer frem til idéer der ikke allerede eksisterer.

Interaction relabelling Her har du et simpelt (mekanisk) objekt > tilføj noget elektronisk > giv den helt andre funktioner = det bliver noget helt nyt

Deltagerinteraktion med objektet > skaber en kreativ proces > gruppeøvelse = brugerne inspirerer og udfordre hinanden

Interaktion > hvem er brugeren? = det siger meget om hvordan produktet ender ud

Hvordan kan vi bruge metoden i vores proces? Vi kan tage allerede eksisterende redskaber i brug og viderudvikle disse - så vi ikke skal lave et design/funktion helt fra bunden men blot tilpasse det til et nyt formål. Eksempelvis kunne vi give vores testpersoner en brille, for at teste om de kunne frem til egenskaber som brillen kunne have, som vi ikke allerede havde tænkt på. Ydermere kunne vi også selv sidde med nogle lånte hjælpemidler som de ordblinde bruger for at se hvad vi synes mangler, og hvad det ville kunne inspirerer os til. 

I forbindelse med vores nuværende operative billede har vi tiltænkt os at arbejde med mekaniske genstande såsom et par briller, en iPad, en bog og en lampe - vi har indtilvidere tænkt at lys skal indskærpe sig på den linie eller det ord en ordblind er igang med at læse. Metoden vil være ideel at afprøve i vores proces, fordi vi ikke kender noget til det at være ordblind og selvom at vi allerede nu har nogle idéer og tanker omkring hvad vores designprodukt skal kunne, er det ikke nødvendigvis de egenskaber den i sidste ende kommer til at skulle have. Derudover ved vi heller ikke om de idéer og tanker vi har til designet om de er de rigtige, hvilket vores domæne brugere måske kan give os svar på. Det ville derfor være en fordel for os at prøve vores helt designidé (evt. i form af en smartphone/ipad med papir over) af på nogle unge ordblinde og lade dem “skabe dens egenskaber” for os. På den måde bliver designproduktet også bedst tilgodeset vores community of need.

Fordele:  Det kan være virkeligt godt til at sætte gang i fantasien, således at man kan løsrive sig fuldstændig fra de barriere der normaltvis afholder én fra at finde på nye innovative ideer. Brugerne fra vores ‘community of need’ bliver inddraget i designprocessen og giver os, som designere, tanker og egenskaber, som vi nødvendigvis ikke selv har tænkt på, hvilket er super essentielt, da det er brugerne, der har et ‘need’/behovet. Det kan samtidig også udvide vores tanker og idéer til hvad vores designprodukt skal kunne og ikke kunne. Den gruppe af mennekser vi arbejder med har nemmere ved, at lede deres tanker hen på ting de mangler i hverdagen.

Ulemper:  Umiddelbart kan man hurtigt komme til at lave funktioner som aldrig vil kunne føres ud i det virkelige liv. Det kan være at brugerne ikke kommer frem til noget, de er idéforladte, brugerne kan synes det er dumt fordi noget eksempelvis ikke kan lade sig gøre, eller synes det er pinligt at fortælle om en idé i plenum./synes ikke det kan lade sig gøre. De mange muligheder, i forhold til funktioner/egenskaber, kan gøre designudviklingen besværlig og umulig at opfylde. 

Extreme characters Hiver en bruger (af ekstrem karakter) ind, der ikke typisk er bruger af det pågældende produkt > møder andre behov end de man møder fra målgruppen > tænker ud af boxen = ny inspiration/idé genering.

Hvordan kan vi bruge metoden i vores proces? Denne metode, har vi svært ved at se, hvordan vi skal få brugt i vores designproces. Metoden vil helt klart skulle tilpasses, da det formentlig vil være enkelte genererede idéer der vil kunne bruges.

En mulig extreme character til vores design, vil være en der ikke er ordblind, men som måske kan få noget andet ud af designet end den oprindelig tænkte målgruppe. En anden kunne være en forfatter/boganmelder som læser og skriver meget. Et andet eksempel kunne være, hvis en seriemorder var ordblind og han skulle have hjælp til at stave sine trusselsbreve. Man kunne have software der søgte i dagblade og aviser, efter små bider og ord, som han kunne klippe ud og klister sammen til et brev. Så skulle han bare diktere hvad der skulle stå i brevet, og så ville programmet fortælle ham hvilket blad han skulle tage hvilke ord fra. Endvidere kunne det hjælpe ham med, når han skulle skærer beskeder i sine ofre, at stave til disse beskeder.

Fordele: Det giver helt andre idéer til designet og man ‘tænker ud af boxen’.

Ulemper:  Det kan være at den ekstreme karakter ikke kommer frem til noget, er idéforladt, Synes det er pinligt at fortælle en idé i plenum. En ulempe ved metoden er, at den ikke fungerer så godt til andre end den forudbestemte gruppe af personer. Metoden strider imod det overordnede fokus ‘communities of need’, da vedkommende ikke vil være en del af dette community. Det giver samtidig ikke designeren nogen viden omkring sit community, som ellers vil være gavnligt i hele processen og der vil derudover i samarbejdet med denne character ikke blive samarbejdet med det rette community, hvilket vel er essentielt i designprocessen? 

Drama - Evoking the future Giver en kropslig forståelse af et problem > har samme forståelse som ens team > italesætter hvordan man benytter et objekt og “hvad nu hvis” scenarier ved brug > kan man bruge en genstand til et andet formål end den gængs er beregnet til = teater tilgang/iscenesættelse

Med metoden møder man brugerne i deres hverdag og hvor de er > observation > kommer tilbage på lab og opstiller scenarierne og sætter sig i deres sted og laver et skuespil om en brugssituation > laver en mockup > tager den med ud til brugerne og sætter brugsscenariet op og lader brugerne teste det = gør det lettere at sætte sig i brugerens sted

Hvordan kan vi bruge metoden i vores proces? Vi kan lave et skuespil med os og elever fra Gylling Efterskole, med f.eks. et scenarie omkring lektielæsning, skrive en aflevering, hvor en mock-up (vores design eller lignende), skulle benyttes. På denne måde vil vi få et indblik i hvordan vores designprodukt vil blive brugt, virkeligt. Det vil samtidig også give os som designere en forståelse af “the community” og deres “need”. Vi kan også lave et skuespil omkring en tavle, skuespillet går på, at vi skal stave et ord på en tavle og så skal eleverne sige, hvad de gerne vil have der sker, når vi ikke kan stave længere.

kropslig forståelse: kan man sidde på en måde, der gør det lettere at holde fokus på ord/tekster > ergonomiske fordele/skarphed på lys/farver omkring en/luft etc og kan vi bruge redskaber på en ny måde bog, ipad, iphone, lampe, briller, skilte, kort, billeder etc.

møde brugerne: iscenesættelse af læsesituationer evt. i forhold til den kropslige forståelse.

Fordele:  Stor forståelse overfor brugeren og brugssituationen, testning af om en mock-up overhovedet vil virke i praksis for brugeren/målgruppen. Det vil være en sjov måde, at genererer idéer på, som deltagerne nødvendigvis ikke vil være klar over og man vil derfor få et mere virkeligt billede af, hvordan ens produkt vil interagerer sammen med dens bruger.

Ulemper:  Skuespil kan føles grænseoverskridende. 

Fictional Inquiry Brugerinddragelse i en workshop > træder ud af virkligheden og ind i et rum/verden man skaber til brugerne/ opdigtet situation > åbner op for helt nye spørgsmål hos brugerne/kreativ tankegang og inspiration hos brugerne = lægger op til innovation, ser på fremtidens ønsker og ikke nutidens problemer/begrænsninger

forberedelse: formål, fortælling og ramme (narrativ), situationen i fortællingen og sætter scenen (plot) - konflikt, modspil eller andet der danner handling,aktivitet og inspiration til deltagerne

stadie 2: introduktion til deltagerne + indfører fortællingen og plottet, workhop activities > rolle/artefakter, debriefing (afslutning og diskussion).

Hvordan kan vi bruge metoden i vores proces? Det ville være en god metode at bruge, for at få de ordblinde til at åbne op for det at være ordblind og hvad det vil sige. Man kan eksempelvis sætte en scene omkring det at finde vej via skilte og kort, eller omkring det at løse rebusser. Man kan også teste omgivelserne når der skal læses, har forskellige steder en påvirkning på læsning, ydermere påvirker forskellig baggrundslyd, lys og farver læsningen, eller sågar om sidde-stillinger påvirker ens læsefokus.

Fordele:  Konfrontation af brugeren med deres praksis, plads til “anderledes/mærkelige” spørgsmål, brugeren er med til brainstorm/idéudvikling. Åbner fantasi og tanker omkring, hvad man kan skabe. Metoden giver en masse information omkring ens community og man få svar på alle de spørgsmål som man ikke turde spørge om.

Vi var i dag ude og besøge vores domæne, Danmarks mest søgte efterskole, i forhold til unge med faglige(læse- og skrive-) vaskeligheder, Gylling Efterskole.  På baggrund af mails og en telefonsamtale med forstanderen Niels, fik vi i dag introduceret ham til hvad Design går ud på som fag og hvad vores projekt skal/kan ligge op til med eleverne og eksperter inden for området, som skolen har tilknytning til. Vi gjorde det klart for Niels, at vores projekt er i samarbejde og afhængig af Gylling Efterskole, da det er dem, der sidder med den konkrete viden om at være ordblind, hvilke hjælpemidler der er og hvordan dette område håndteres. Samt at det også skal være et projekt de kan se muligheder i undervejs og måske efterfølgende.

Niels fortalte os om skole undervisningskoncept; at eleverne opdeles efter faglig niveau, på baggrund af en test som eleverne bliver præsenteret for i løbet af den første uge på efterskolen, i både dansk, engelsk, matematik osv. Eleverne er derfor ikke inddelt i den traditionelle klassetrins-system, men skolen optager elever fra 8. 9. og 10. klasse. Der er derfor en blanding af aldersgrupper på hvert hold. Eleverne har mulighed for at tage to år på efterskolen, men derefter skal eleven videre (dette er en regel Gylling Efterskole har vedtaget). Vi har i samarbejde med Niels aftalt at komme med et oplæg, som kan præsenteres for eleverne til en af Niels' fortæller-timer (Mandag 15:45-16:30 og onsdag 11:15-12:00). Her skal vi have lavete t oplæg omkring Design og vores projekt og tanker heromkring. Samtidig skal vi have fundet ud af hvilke metoder ifb. med workshops vi vil benytte og hvor mange elever vi skal bruges til disse.  Metode: Vores umiddelbare tanker omkring workshops er, at gøre brug af Drama og inspirationalcard workshops metoderne, for at få eleverne til at spejle sig i os og få dem med i udviklingen, uden at deres faglige vanskeligheder kommer i fokus, men snarere hvad der kan gøres for at de ikke bliver differentieret i forhold til communities uden for dette need og for at de åbner op for deres tanker og idéer. Interviews og observationer: Vi skal derudover have foretaget nogle interviews med nogle af skolens lære, som er eksperter på området omkring hjælpemidler og indlæringsformer, for at vide mere om hvilke redskaber der allerede er og hvad der muligvis mangler.