efterbillede

korrekt

når det passer dig

du tog for sent ud

jeg hænger ved forvitret i et hav af bjerge svælger jeg mig selv svæver over forbløffende minder der forsvandt alt for sent

smagen af filterkaffe med sukkerknalder rester af cigaretrøg genlyden af fugtige kys taktløse og søde støn og stød flittige hænder med grundige tag detaljer i dine berøringer  rundt om taljen blød som balsam sandpapirskærtegn med kærligt mente medlyde efter saltvandslæber tages fat på fersk gerning i generøse gøremål tilstand af tilfredshed gentagende gange blide øjenlåg der sortner hen fuldstændig låst og omsluttet i slutningen venlige vibrationer hvor hudløse og henkastet handlinger præsterer prestigefyldt til randen aldrig mæt efter mere

jeg overgav mig og du var en tæge der påtrængende satte sig fast i mine tanker som spindelvæv dannede idéer om os, vores og vi to hvad vi kunne være   et par der parerer andres parringskald       passer perfekt       par es i sit es kun os selvom vi to aldrig helt    var ægte    var velfungerende vi var altid på prøve og prøvende overgav jeg mig til tanken om at vi to ikke skulle være

træt af spillet træt af at de lægger en arm op af væggen   ved siden af mig   ved siden af hvad jeg troede din intention var men tydeligvis havde du en skarp mening om mig da du hviskede mig i øret heldigvis kom din eks trak dig til siden eskalerende i dine arme meningen var trådt ved siden af jeg stod følte mig lidt ved siden af for jeg mangler mig selv og                            siden da vil jeg bare hjem

rødt der blinker langvejs fra signaler fra langsomt internet lidt varme i kinderne sollys skær i vandet der afspejler sejlende både        på vej hjem fra en gentagende rejse jeg vil ikke hjem nu tænker jeg natten der krammer træernes blade forener himlen og havet som altid enes dertil vil jeg rejse

jeg falder flyvsk hurtigt, hårdt pladask, plausibelt for de forkerte i flere farveblinde forelsker som ikke har den fjerneste anelse, anser mig kun for at være til jeg ligger mig fjernt at ændre

vi leger fangeleg i mørket med blinkende lys flerfarvet kaos intet plads en masse bas kun få kendskaber fyldt med fremmede folk vi undersøger hvert hjørne tømmer en flaske med et flaskegrønt mod jeg falder ikke ned i dine arme vi er frataget følelsen at falde vi falder kun fra hinanden for i et øjeblik skal du og jeg finde andre at fange, at røre i et øjeblik så er vi, os og de taget taget hjem to og to og to derfra igen kun en

jeg er ude af takt jeg skræller en mandarin og en til appelsin jeg går rundt i cirkler de samme runder en rutine som er til ingen fordel jeg snupper et glas prøver at holde mit hovede oppe som rumsterer med alle de steder jeg skal nå at høre, at se og ting vigtige sager jeg skal opnå alt og os to tilsidesættes for jeg er ude af takt mit hovede sidder ikke ordentligt fast faktisk sidder ingenting fast rigtigt fast jeg er uden plan mens jeg går min rute uden viden og uden videre

efter dig lugter jeg af barberskum dufter af mandeparfume fra klemte og tit besøgte dyner fuldstændig fremmed jeg kan stadig smage dine lærde læber mod min indtørret mund jeg er mundlam uden ord for hvad jeg gør hvad der sker lige her i dine arme dine nysgerrige hænder som ænser ingen grænser vi er begge nærsynet for at se et glimt af hinanden er vi nødt til at være tæt, helt tæt men du må være døv for du ser kun hvad du vil ha’ og mine skarpe ord som glas preller af falder ned til jorden til glasskår som du træder på for sjov du hører ikke efter efter dig siger du da vi når hoveddøren og vi skilles ad men din smag og lugt hænger ved som et dømt hængsel der aldrig kan fordufte