nĂ„ men som sagt tog jeg ud til min mor i sidste weekend fordi jeg ikke kunne holde ud at vĂŠre herhjemme. og det vidste jeg godt jeg nok kom til at betale for, for det er hĂ„rdt for mig at vĂŠre sammen med andre mennesker sĂ„ lĂŠnge, ogsĂ„ selvom vi er sammen uden at vĂŠre sammen.Â
men jeg kom fĂžrst hjem mandag morgen, og tĂŠnkte fedt, nu er der endeligt en mandag hvor jeg er i tale og hvor jeg ikke er psykotisk eller dĂ„rlig, hvilket jo sĂ„ betĂžd jeg kunne komme til badminton. og kunne egentligt godt mĂŠrke at det mĂ„ske ville vĂŠre bedre hvis jeg blev hjemme og havde lidt alenetid, men den der mavefornemmelse jeg er begyndt at mĂŠrke nogle gange har jeg ikke helt lĂŠrt at lytte til endnu og jeg tĂŠnkte jeg ikke havde nogle undskyldninger, sĂ„ jeg tog afsted sammen med en praktikant der er i noget arbejdsprĂžvning (men som er uddannet ergo). pĂ„ vej derud kunne jeg godt mĂŠrke, at det begyndte at blive lidt tĂ„get i mit hoved, at jeg blev forvirret og ikke kunne holde fast i mine tanker og begyndte at gĂ„ langsommere. gik sĂ„dan og overvejede hvad fanden jeg lige skulle gĂžre, vidste ikke hvordan hende der var med mig ville reagere hvis jeg sagde noget (var bange for hun invaliderede mig ved ikke at tage det alvorligt) og var ogsĂ„ i tvivl om hvad det ville blive til (selvom jeg nok godt inderst inde kunne mĂŠrke at det var ved at gĂ„ helt galt) og hĂ„bede pĂ„, at hvis jeg kunne nĂ„ ud til hallen inden det gik galt, sĂ„ ville jeg kunne kunne snappe lidt ud af det ved at komme igang med noget fysisk aktivitet. men jeg begyndte ikke at kunne gĂ„ ligesĂ„ hurtigt eller reagere pĂ„ det hun sagde og pĂ„ et tidspunkt stopper jeg op og siger âdet er helt tĂ„get inde i mit hovedâ og derfra kan jeg ikke rigtigt huske mere i et stykke tid - hvor lang tid har jeg ingen idĂ© om. det nĂŠste jeg husker er et kort billede af, at vi stĂ„r pĂ„ et fortov og jeg har en fĂžlelse af at hun er sur pĂ„ mig. jeg stĂ„r med min hĂ„nd omme pĂ„ ryggen, vĂŠk fra hende og hun stĂ„r med sin hĂ„nd rakt frem mod mig og siger âenten holder du mig i hĂ„nden, eller ogsĂ„ begynder du at gĂ„ lidt hurtigere. altsĂ„ hvad?? fair nok at man ikke kender sĂ„ meget til psykose og katatoni, men prĂžv da bare som grundregel at gĂ„ ud fra, at folk ikke gĂžr ting for at irritere dig, og lad vĂŠre med at blive sur pĂ„ mig over mine symptomer. vi kom da hjem, men har fĂ„et at vide det tog os 1 t og 45 min at gĂ„ hjem - en tur som hĂžjest burde tage 30 min hvis vi ikke vendte om der hvor vi var nĂ„et til da jeg fik det skidt, men gik helt ud til hallen inden vi gik hjem. lifeâs great...Â
