Psykiatri

Tourettes syndrom (Gilles de la Tourettes syndrom) Kronisk lidelse, som er præget af tics, som kan ses i form af ufrivillige bevægelser, ryk eller trækninger, i form af ufrivillig hosten og rømmen, ligesom der kan forekomme verbale tics med ufrivillige ord eller korte sætninger, som ofte har et seksuelt eller latrinært indhold. Lidelsen kan forekomme i alle grader, og en del tilfælde bliver formentlig aldrig diagnosticeret. Man antager, at der i Danmark er mellem 500-4000 mennesker med denne lidelse. Sygdommen skyldes en fejlfunktion af signalstofferne i hjernen. Man mener, at det skyldes arvelige faktorer, men det vides ikke med sikkerhed. Egentlig behandling er ikke mulig, men mere udtalte symptomer kan oftes mildnes med en kombination af medicin mod depression og medicin, der vanligvis anvendes mod psykoser.

Simpel skizofreni (schizophrenia simplex) er en skizofreni form præget af såkaldte negative symptomer, adfærdsforstyrrelser og nedsat social funktionsevne. De negative symptomer er fx initiativløshed, passivitet, træghed, isolationstendens, indsynken i sig selv, ensomhedssøgen, sprogfattigdom, dårlig kontakt til omgivelserne, påfaldende eller sær adfærd, manglende interesser og nedsat eller manglende følelsesmæsssige udsving. Skizofrene sindslidelser kendetegnes almindeligvis ved grundlæggende og karakteristiske forstyrrelser af tænkning, sansning og følelsesliv. Bortset fra ved såkaldt negativ skizofreni ses desuden psykotiske symptomer, for eksempel i form af vrangforestillinger og hallucinationer. Samtlige symptomer på psykisk lidelse kan optræde, medførende meget varierende fremtrædelsesform og forløb. De psykotiske perioder kan være fra en måned til årevis varende og optræde fra en til flere gange. Personer med skizofreni udgør den største enkeltgruppe af patienter inden for psykiatrien. Betegnelsen 'skizofreni' kommer af sammenskrivningen af ordene 'skizo' og 'freni', der betyder henholdsvis spaltet og sind. Således betyder 'skizofreni' umiddelbart spaltet sind. En mere korrekt tolkning af ordet er imidlertid, at den skizofrenes sind har områder, der er præget af sygdommen og andre, der er normalt fungerende.

PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) Post traumatisk stress tilstand, er en tilstand, der opstår som forsinket eller forlænget reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver. Typisk ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer, drømme eller mareridt og symptomer i form af svækket følsomhed, emotionel afstumpning, tilbagetrækning fra andre, glædesløshed, tristhed, irritabilitet, søvnforstyrrelser, angst og selvmordstanker.

Alvorlig psykisk sygdom, som viser sig ved, at patienten periodisk eller vedvarende er ude af stand til at skelne mellem fantasilivet og virkeligheden, hvorved realitetsopfattelsen læderes. Tankegangen kan følge private spor, dvs. er uforståelig eller kun svært forståelig for andre. Den normale medmenneskelige kontakt er ændret eksempelvis således, at patienten trækker sig helt eller delvis ind i en indre forestillingsverden. Typiske psykotiske symptomer er hallucinationer, dvs. det at høre stemmer, som ikke er til stede, men som alligevel opleves som virkelig, mens de står på, og vrangforestillinger, dvs. have en forvrænget opfattelse af virkeligheden, eksempelvis føle sig forfulgt, overvåget eller påvirket udefra. Psykoser kan være forbigående, således at personen har en normal funktion ind i mellem de psykotiske sygdomsudbrud, eller være kroniske, dvs. årevis varende.

Forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker, herunder især i stabiliteten i forholdet til andre. Endvidere forstyrrelse i adfærd, som gør, at tilpasning til en normal funktion og normalt samfundsliv er vanskeliggjort.

En sindssygelig tilstand præget af vrangopfattelser, eksempelvis forestillinger om at være forfulgt, overvåget eller påvirket udefra.

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner).

Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa) Psykisk lidelse karakteriseret ved tilbagevende spiseanfald og overdreven optagethed af vægtkontrol med et mønster af spiseanfald fulgt af opkastninger, indtagelse af afføringsmidler eller overdreven motionering.

Nervøs spisevægring (anorexia nervosa) Psykisk lidelse karakteriseret ved tilsigtet, ofte stort, vægttab fremkaldt og vedligeholdt ved at sulte sig og evt. ved motionering og brug af medikamenter. Ubehandlet kan tilstanden være livstruende.

Stemningssvingningssygdom med periodiske udsving i humør og aktivitetsniveau, hvor personen kan være tynget af tristhed (depression) eller være i en hyperaktiv tilstand (mani). Undertiden ses tilstande med elementer af både mani og depression (blandingstilstand).

Psykisk lidelse med opstemthed, der varierer fra ubekymret jovialitet til ustyrlig eksaltation. Opstemtheden ledsages af flere af følgende symptomer: forøget energi med hyperaktivitet, taletrang, overdreven selvtillid, storagtige ideer og tab af normale sociale hæmninger.

Psykisk lidelse med forstyrrelser i stemningslivet. For eksempel med tristhed, håbløshed og uoverkommelighedsfølelse. Forskellige udtryk for aggression kan også ses ved depression. Hidtil mest beskrevet i forbindelse med mænds depressioner.

En personlighedsforstyrrelse (korrekt betegnelse emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type). Lidelsen er karakteriseret ved impulsivitet, ustabilt humør, skiftende, intense forhold til andre og skiftende, modsætningsfyldt selvopfattelse. Psykotiske symptomer er sjældne. Tidligere brugtes betegnelsen meget bredt og omfattede også skizotypisk sindslidelse.

Ved autisme forstås svigt i den grundlæggende, umiddelbare, gensidige forståelse af omverdenen og forståelsen mellem mennesker. Det er en forstyrrelse af 'samklangen', vores evne til automatisk 'at spille sammen'. Den autistiske person har ikke på samme, naturlige måde som andre adgang til den fælles begrebsverden, som andre deler. Denne fælles begrebsverden er selvfølgelig for andre, og ikke noget man tænker over. Det er en umiddelbar samklang, der er uafhængig af vilje, forstand og sprog, og som er af afgørende betydning for kommunikation og forståelse mellem mennesker. En grundlæggende fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert, passende og upassende. Forstyrrelsen (af samklangen) medfører ofte en overfølsomhed i samværet og kontakten med andre, da de ting og sammenhænge, der er selvfølgelige for andre, fører til bevidste og pinefulde overvejelser. Det medfører, at kontakt med andre føles belastende, hvorfor personen trækker sig tilbage. Personens omgivelser vil ofte bemærke autismen fx som manglende mulighed for at opnå en god og dyb kontakt, som utilpasset eller mærkelig adfærd, eller en tankegang, der er svær at følge. Autisme anses af mange for en helt grundlæggende forstyrrelse ved skizofreni. En forstyrrelse, hvoraf mange andre symptomer er afledt. Autisme ses også som en udviklingsforstyrrelse hos børn , hvor den viser sig før 3 års alderen og karakteriseres ved mangelfuld udvikling af evnen til samspil og kommunikation med andre mennesker, ligesom barnet ofte vil være præget af stereotyp adfærd og i det hele taget synes at 'leve i sin egen verden'. Autisme hos børn er ofte knyttet sammen med intelligensdefekter. Autisme ses endelig ved Aspergers syndrom, som viser sig i løbet af barneårene, og som kan betragtes som en mindre alvorlig (men dog ofte invaliderende) udgave af autisme hos børn. Syndromet er bl.a. karakteriseret ved, at intelligensen er normal. Personer med Aspergers syndrom har ofte svære problemer med kontakt til andre, har ofte en dårlig indfølingsevne og har derfor svært ved at forstå indhold i mellem menneskelige relationer, hvilket giver anledning til talrige mistolkninger. Personer med Aspergers syndrom er populært sagt 'blind på den sjette sans', og syndromet må betragtes som et handicap snarere end en sygdom. Man kan som voksen have autistiske træk, som man i almindelighed regner med er blivende. Mange lærer dog at leve tåleligt på trods af en autisme tidligere i livet.

I psykiatrien forstås begrebet angst mere snævert, end det almindeligvis anvendes. Angst forstås i psykiatrien som en reaktion, hvor der ikke er en klar og tilstrækkelig sammenhæng mellem en ydre begivenhed og reaktionen. Dette er i modsætning til at frygte noget eller at være bange for noget, hvor årsagssammenhængen ofte er klar og relevant. At være angst og at være bange føles dog på samme måde. Angst består af selve angstfølelsen, kropslige ledsagefænomener (hjertebanken, åndenød osv.), tanker forbundet med angsten og endelig adfærd, der har til formål at undgå angsten. Angst forekommer som selvstændigt fænomen ved angsttilstandene, men angst er i øvrigt et symptom ved mange psykiske lidelser.

ADHD (tidligere DAMP) ADHD ('Attention Deficit Hyperactivity Disorder') er udtryk for sygelig høj grad af opmærksomhedsforstyrrelser, aktivitet og impulsstyring. Lidelsen er en anerkendt diagnose, som forekommer hos børn og senere hen også i voksenalderen. ADHD er en kronisk lidelse, hvor symptomerne dog ofte ændre sig over tid. Der findes forskellige varianter af lidelsen, hvor det kan være enten opmærksomhedsforstyrrelser eller hyperaktivitet/impulsivitet, som dominerer. En kombination af både opmærksomhedsforstyrrelser eller hyperaktivitet/impulsivitet er også normalt Behandlingen bygger på fysiologisk, psykologisk, pædagogisk og medicinsk indsats. Lidelsen er en af de typisk forekommende neurologiske lidelser i dag.

Udsæt dig for det du frygter Når du har PTSD, vil du typisk gøre alt, hvad du kan for at undgå de situationer, som minder dig om dit traume og giver dig angst. Det virker på kort sigt. Men på længere sigt er undvigelse med til at vedligeholde din PTSD. Hør psykolog Casper Aaen fortælle, hvordan du kan arbejde med at mindske din PTSD ved at udsætte dig for de situationer, du frygter – lidt af gangen.