#modernitet

"Make It New" er titlen på en essaysamling, som digteren Ezra Pound fik udgivet i 1934. Jeg fandt forleden et eksemplar i en bogkasse i Trinity Hospice' genbrugsbutik på Kings Road i London og er dybt fascineret af hans moderne tanker. Make it new var, og og er vel stadig, krigsråbet for indførelse af en ny modernitet i starten på et århundrede, hvor en etableret verdensorden synes udtjent og ved at blive erstatte af en ny. Ezra Pound var om nogen bannerføreren for den kulturelle modernisme, der startede for omkring 100 år siden.  Midt i en finanskrise kan det virke utidigt at bruge tid og energi på begreber som "modernisme" og "modernitet". Men når vi ser på de forandringer, der i første halvdel af forrige århundrede fulgte i kølvandet på den modernistiske tankegang, er det måske en god idé at lægge nedskæringsplanerne og leanprojekterne til side et øjeblik og se virkeligheden fra en ny sysnvinkel.  Modernismen blev nemlig skabt under betingelser, der ligner dem, vi har i dag.

Begrebet modernismen startede samtidig med industrialiseringen og væksten i byerne og blev forstærket af 1. verdenskrigs rædsler. Verden var under forvandling og for en ny generation af kunstnere gav det sig udslag i en total afvisning af den traditionelle kunst, litteratur, arkitektur, social organisering og religionen.  Den unge generation stod over for en ny verden og det nyttede ikke at omskrive, tilpasse og revidere den eksisterende måde at gøre tingene på. Den gamle verdeensorden og de traditionelle måder var passé - Make it New!

I den nye industrialiserede verden var der ikke brug for overflødigt pynt og omstæntlige processer og det kom til udtryk overalt i det nye samfund: Henry Ford udtænkte en ny måde at lave biler på - Ernest Hemingway begyndte at økonomisere med ordene og præcisere sproget - Cartier lavede firkantede ure til håndledet, hvor det aldrig havde været før - og i København søsatte Burmeister & Wain det første dieselskib - og begyndte aflivningen af dampskibene. Overalt begyndte mennesker og virksomheder "to make it new" og det var det, der gjorde dem så livskraftige. Alt det nye, som voksede ud af modernismen fejede gammel modstand af banen og har i mange tilfælde kunnet holde sig frem til i dag.

Modernitet betyder ikke, at virksomheden kun leverer en løsning til tiden - det betyder, at man samtidig har fremtiden i sig.  Samlebåndet ruller stadig på bilfabrikkerne, Hemingways måde at skrive på holder stadig, mennesker går stadig med Cartier's firkantede "tank watch" og alle skibe drives i dag af dieselmotorer.

Kan vi 2012 så ikke bare fortsætte med at tilpasse, omskrive og revidere det eksisterende? 

Næppe, for meget af det erhvervslivet og samfundet oplever i dag er et brud med fortiden; vi er på vej ind i en ny verdensorden.   Alt det kunstnere og dynamiske erhvervsfolk så for hundred år siden, er ved at ske igen. Vi er vidne til en ny social organisering i verden, vi oplever helt nye medier, nye teknologier, nye kulturer og nye politiske strukturer. Det har været undervejs længe, men de nye tendenser har nu fået en masse, der er så kritisk, at de rammer alle dem, der holder fast i det gamle og tror at revidering er tilstrækkelig.

For den nye generation går ikke med ur i samme omfang, som da Cartier lavede sit tank watch - nu har de unge en mobil i hånden i stedet (de siger ikke engang mobiltelefon) Politikerne opsætter betalingsringe om byerne for at beskytte sig mod bilerne og selvom alle aviserne ville skrive som Hemingway, ville de fleste mennesker alligevel få deres nyheder fra de sociale medier, skrevet af venner, som har indført deres egen stavning - bogen og avisen er ikke længere modernistisk.

Det drama, der for øjeblikket udspiller sig i verdens erhvervsliv og som blev trigget af finanskrisen for fire-fem år siden, er en gentagelse af konkurrencen i 20'erne og 30'erne mellem det gamle og det moderne. Vi oplever samfund, institutioner, virksomheder og mennesker, der desperat forsøger at omskrive deres gamle modeller til de nye tider.

Man skærer ind til benet, flytter sin produktion til et billigere sted, men for hvert år, der går, bliver det sværere end året forinden. Man har ikke fremtiden i sig længere. Vil antallet af biler og busser øges i København eller London de næste 20 år? Næppe. Vil antallet af passagerer i undergrunden gøre det? Ja! Kan jeg forestille mig, at mennesker om mange år vil downloade musik fra iTunes - i høj grad, for iTunes har som Metroen fremtiden i sig.

Og så er vi tilbage til Ezra Pound: Make It New! Vi er nødt til at smide det gamle væk og holde op med at reparere på det, vi allerede han. I stedet skal vi begynde at udvikle nye modernistiske forretningsmodeller og måder, der er langtidsholdbare.  Vi skal tænke nyt, og hvis man vil have inspiration, kan man jo begynde med Ezra Pounds bog fra 1934.

Ezra Pound hentede selv inspiration fra den kinesiske filosof Kongfuzi, som det kan ses på titelbladet: 

 苟日新，日日新，又日新

Min kinesiske veninde Xinxin Ren Gudbjörnsson fra The British Chamber of Commerce in Copenhagen fortæller at det betyder:

"Når man kan forny, skal man forny. Det, der kan fornys, skal fornyes"