#eksistentialisme

Personligt har jeg længe tænkt over, om livet her på jorden har en mening. Hvorfor er vi her? Er der noget mere? Og i så fald, hvad? Det er klart, at det er meget store spørgsmål, og ikke nogen, man bare kan svare entydigt på. Tidligere har jeg gået meget med tanken, at livet dybest er meningsløst. Hvad skulle den måske være? Dermed ikke sagt, jeg bare har gået og været depri konstant, og ikke synes livet er det værd. Jeg har bare mere haft en åben tilgang til det, og til spørgsmålet. At jeg har haft det således, tror jeg egentlig også kun er en god ting, da man af den grund så bliver mere bevidst omkring livet, og ens mål her i livet. 

Den seneste tid, vil jeg mene, jeg har nærmet mig et mere konkret svar. Selvom det hele stadig er meget relativt. I fredags var jeg til koncert med Laura Mo, en nordjysk sangerinde med en fantastisk, midt ude i intetheden i en lille jysk by (eller samling af huse), der hed Drantrum. Fantastisk lækker koncert. Her snakkede Laura også om selvsamme emne. Hun spurgte og filosoferede samtidig, “er menneskeheden en gave?”. Under den koncert og dagene op til, har jeg haft det lækkert på mit arbejde, derhjemme, hvor jeg er kommet ind i en dejlig rytme i en kombination af afslapning (dvs tv serier og film), løb og det faktum, at jeg nu har masser af tid til at reflektere over min fremtid. Jeg har kunne, som jeg vælger at se på, lave nogle praktiske ting, som at kigge på hvilken uddannelse, jeg skal vælge og læse artikler fra aviser som Information (takket være 30 dages gratis abonnement). Generelt tænkt mere over livet end hvad jeg normalt ville gøre. Desuden har min forventningsglæde til at starte på højskole kun steget de sidste uger. Men anyways, det har alt sammen betydet, at jeg har indset hvor meget godt der sker i livet. At jeg kan tage på højskole, have det fedt der og møde en masse nye mennesker, at livet ligger åben for mig, med det væld af muligheder, som unge i Danmark har (og som vi i øvrigt også bør føle os priviligeret over, da jeg også mener, vi tager meget af det for givet). 

Derfor har jeg yderligere nået frem til, at meningen med livet, simpelthen må være at gøre det, vi vil og kan lide. Elske. Spise det ekstra chokolade, som vi ellers ikke burde. Se gode film. Høre god musik og tage til koncerter. Læse gode og spændende bøger. Blive længe oppe, hvis der er noget, vi gerne vil. Feste og drikke os fulde.  Tage ud at opleve verden. Blive klogere på det, der interesserer os.

Efter jeg nåede den realisation, kom jeg til at tænke på, at jeg (man) grundet ovenstående ikke nødvendigvis behøves at følge den snorlige vej i livet. Tag nogle sideveje, nogle spring og chancer. Følg din mavefornemmelse. Samfundets normer og forventninger betyder ikke noget. I sidste ende skal du ikke gøre andre tilfredse end dig selv. 

Personen, som ikke ser valget, men blot forsøger ikke at skille sig ud.

Personen, som har set valget, men har valgt ikke at vælge. En person, som lever i nuet.

Personen, som har set valget, men ikke formår at føre valget ud i livet, selvom han ønsker det.

Personen, som har set valget og valgt. Når man vælger, vælger man sig selv. Når man vælger sig selv, skabes en autentisk identitet.

Personen, som har valgt sig selv igennem Gud.

Person, der er i stand til at fatte paradokset.