gostil

Jeg husker stadig de første oplevelser med webbet, hos min bedste ven Toke. Hans far havde via sit arbejde internet, gratis tror jeg. Vi tog hjem fra skolen, og loggede på om eftermiddagen, selvom vi vist ikke måtte (det var kun om aftenen der officielt blev lukket op).

Det var langsomt, det var uoverskueligt og egentligt i virkeligheden ubrugeligt... for hvad skulle man bruge det til... andet end bare at lade sig flyde med uden at vide efter hvad. Begrebet at surfe gav faktisk mening. Jeg kan ikke helt overskue hvornår det var, noget siger mig det var omkring '94/'95? Deromkring... dengang man brugte Netscape. Dengang alt andet end hårdt komprimeret jpg var en dødssynd.

En af de helt store ting, efter vi havde fået vores orientering og fødder våde, var geocities. Geocities var et modersite, hvor alle kunne lave deres egne hjemmesider, personlige hjemmesider, om ting der ikke gav andre mening... hvorfor ingen besøgte dem, og mange sider med ordene "content coming soon", men perspektivet var stort og vildt. Jeg husker hvordan vi lavede enkle sider, uden rigtig at opdatere dem... det er også ligegyldigt, men geocities er for mig altid forbundet med webens start... eller rettere mine første oplevelser med det.

Nogle opfindsomme nethistorikere har inden geocities blev lukket og slettet backet alt op fra serverne, og der er blevet lavet en meget meget blæret installation på projektet under titlen The Deleted City:

"[...] Geocities was shutdown and deleted. In an heroic effort to preserve 10 years of collaborative work by 35 million people, the Archive Team made a backup of the site just before it shut down. The resulting 650 Gigabyte bittorrent file is the digital Pompeii that is the subject of an interactive excavation that allows you to wander through an episode of recent online history."

Efter at have læst J. W. Rinzlers anbefalelsesværdige bog om tilblivelsen af The Empire Strikes Back, har jeg fået stor lyst til at se de tre Star Wars film igen. Det er som om en tråd af en tabt forbindelse til ens fanglæde er blevet fanget igen... det er nostalgi og så er det selvfølgelig gode film.

En video til musik: Klovn.

Den smukke Charter McCloskey og undertegnede udgør noget der hedder TurboModul. Vi er begge stolte af at kunne præsentere musikvideoen til det officielle Klovn nummer af Hampenberg/Brown/Yepha & Casper Christensen.

TurboModul har skrevet manus til videoen, og spiller de to "spader" i filmen. Vi er selv ganske godt tilfredse med resultatet, hvilket ikke mindst skyldes instruktør Kasper V. Kristensen fra Eyelight.

Condition ONE... interaktiv krigsreportage.

Det er et ret spændende koncept, en iPad app, og måske det første spæde skridt ud i noget der på samme tid kan være spændende og ret så ubehageligt. Er det fremtidens krigsreportage?

Appens tilsyneladende aktivistiske snit, klæder det meget. Tjek det ud:

“Users are given control of a virtual camera with the ability to look up, down, left, right and diagonally in any direction. Highly sensitive motion controls produce the illusion of looking through a window into another reality.”

ROSA En ret så imponerende animeret scifi kortfilm, øjensynligt lavet af én spanier (Jesús Orellana). Good stuff! Filmen handler om:

ROSA is an epic sci-fi short film that takes place in a post-apocalyptic world where all natural life has disappeared. From the destruction awakes Rosa, a cyborg deployed from the Kernel project, mankind’s last attempt to restore the earth’s ecosystem. Rosa will soon learn that she is not the only entity that has awakened and must fight for her survival.

Hunter S. Thompson var en naturkraft, i grunden uforklarlig, destruktiv, enigmatisk og på den anden side lysende enkel, eller måske rettere ukompliceret i sin væren. For at bruge et fortærsket udtryk - han var en ener. There's no two ways about it.

Nu har Hefners gamle kanin, Playboy, udgivet en række breve der udgør Thompsons korrespondance med Playboy-redaktør John Grabree omkring et evt. samarbejde. Brevene er fra 1967-73 (cirka). Det er underholdende dokumenter, og god læsning:

"As for style & tone, I suspect you'll just have to live with whatever I send" - Hunter S. Thompson.

Andrei Tarkovskij er en af de omgængelige. En filmkunstner med et renommé af en størrelse der gør, at man kan være nervøs for at turde gå ind i filmografien, filmene virker utilgængelige og rygtet er også at det er tungt. Det er måske ikke helt forkert, Tarkovskij lavede film der handlede om noget, men det var (og er stadig) poetiske film, der løfter det filosofiske tankegods.

Filmene har også stadig noget at sige, det er ikke film der tvinger et svar ned over hovedet på beskueren, det film der bl.a. rejser spørgsmål. Man kan vel sige, at det er evige film.

Det er kommet mig for øje at filmene er blevet tilgængelige på nettet, og så vidt jeg ved gratis. Det er ikke et øjeblik for sent at se dem... jeg skal i hvert fald i gang med dem jeg ikke har set endnu.

Ivan' Childhood

Andrei Rublev part 1

Andrei Rublev part 2

Mirror

Stalker

Solaris

Nostalghia

Det her er på alle måder en tragisk og meget fascinerende historie. En 38 årig britisk kvinde, med navnet Joyce Carol Vincent, findes død i en lille lejlighed. Første modbydelige twist er at hun har ligget der i tre år. Artiklen fra The Guardian er skrevet af Carol Morley, der netop har lavet en dokumentar om hændelsen og kvinden.

Som Morley begynder at grave i historien om denne kvindes liv, for at finde et svar på hvorfor hun kunne ligge alene så længe, dukker det næste twist op. Kvinden har en stor omgangskreds, hun viser sig at have været ombejlet, dygtig, intelligent og ikke mindst talentfuld som sangerinde/musiker.

Der er intet der tyder på, at hun skulle være ensom, alene eller udsat... i hvert fald ikke udadtil.

Morley graver videre, men spørgsmålene besvares ikke... de øges, eller spørgsmålet om hvorfor?, vokser kun:

On the train back to London, I reflected on how nobody she knew really worried about Joyce when she fell out of touch with them, as she often did – they just thought she was off somewhere having a better life than they were. Her aspirations and desires, her immaculate way of presenting herself, masked any deeper troubles she may have had.

Det sidste "may" er interessant. Det er ikke til at vide.

Hele historien er udover at være rørende, også en igangsætter af Therkildsens historie-/fiktionsmotor. Den minder mig i øvrigt om Martin Amis fantastisk kortroman Night Train, en hvor gåden, eller spørgsmålet, fremfor svaret er i centrum... sådan som det bør være.

Internettet er fantastisk. Et bevis er ovenstående link, til Gourmet Gaming, hvor indehaveren replikerer mad fra nye og gamle computerspil. Den slags ting kan man kun, selv en mandag morgen, blive gladere af... og hvem har ikke lyst til Castlevaniakage som på billedet, eller Persona 4 Steak skewers.