bjerglandet

gennemsigtigheden, svedlugt, gåturen i 28 graders varme til psykiatrisk akutmodtagelse, min økonomi, jeg græd i 36 timer. ude i køkkenet står opvasken og dirrer. min møbler virker fedtede og tunge. føler mig som et spindelvæv eller morgenånde. hun sagde at de kunne tilbyde mig en indlæggelse, men det nok ikke ville hjælpe. jeg tænke på den seng jeg ville skulle sove i, om den ville være lige så blød som min egen, om jeg ville kunne sove uden nogen holdt om mig. hvis jeg kunne kravle ind i mørket, hvis jeg kun annullere alle kontaktpunkter, hvis min hud rørte ved ingenting. spiser til maveskinnet føles spændt for at føle noget menneskeligt.

at bede om noget, jeg ved ikke hvad. følte mig som en fe på valby big bowl, tænkte der var nogen der kiggede efter mig, det var der vidst også. sagde til ham, at jeg ikke tog noget længere efter jeg var begyndt på medicin, han sagde samme. så snakkede vi om clarice lispector og bataille og bla bla bla hvis jeg ikke havde en kæreste ville jeg have inviteret dig ud, sagde han virkelig det? tyngden og det bløde ved sådan et udsagn, det lå i klynger i luften. det lå og svingede sig. det lå og gjorde sig glat og ovalt. vi sad på baren efter vi havde været på valby big bowl, og jeg tænkte jeg havde lavet en fejl (ved ikke hvilken). på vej hjem på cyklen satte min yndlingsnederdel sig fast i kæden, så jeg måtte hive den i stykker. jeg så ham køre forbi i bussen med en 7eleven pose. hørte en blur sang han havde sagt han godt kunne lide på vej hjem, og vidste at jeg ville føle mig så uendelig dum næste morgen. hvad ville jeg, hvad ville han??? ingen ved det.

alt er så blødt i dag, solen er så smuk og den skinner!!!!!!!!!!!!!!! det er så ond en verden vi lever i, sindsyg dobbelthed af at mærke den så blidt mod min hud, og alt det forfærdelige forfærdelige. er så forelsket det næsten føles som sorg nogengange. totalt umuligt at forlade i morges. stod på altanen og kiggede på deres ansigt, linjerne var så klare, det var hd. jeg tænkte her er vi, det her er virkeligt. hvis nogen så os, ville de synes vi var så smukke

aargggg jeg ved det ikke. noget om sorgen som jeg finder på badeværelsesklinkerne. at lampen gynger, jeg ved du ikke ser det. de streger af lys jeg så bevæge sig over perronen i geometriske mønstrer. sender dig to sange, har fundet et lille hestevedhæng jeg kan give dig i fødselsdagsgave. om jeg kan give dig lov til at holde af mig, jeg ved det ikke endnu. føler mig for opløst og mærkelig. grænsende til kaotisk. mit bryst er helt åbent. der var en glorie rundt om dit hoved i fredags på baren, jeg tror jeg følte det der, da vi vågnede næste dag sagde du at du var forelsket. jeg sagde at det forstod jeg slet ikke. var blød og opløst, var blank og hård. fuglene siger: omme bag din skulder, bag på din skulder. jeg var et spejl, jeg var en isning, jeg var tø. går hele tiden og venter på døden. hvordan skal man være forelsket midt i alt det her ufærdige. har kun lige fundet ud af at jeg kan leve, hvordan skal jeg kunne lade dig finde mig nu. ej det lyder dramatisk men mener det faktisk, alt er så fucking meget på spidsen!!!!!

jeg hader dr!!!!!!!jeg hader influencere!!!!! jeg hader jaded london!!!!!!!jeg hader parlementarisme!!!!!!!!jeg hader daytrading!!!!!!!!fucking igler hele bundet!!!!!!*spytklat*

har seriøst haft min tumblr i 10 år, hvor er det smukt. alt er en cirkel.... tit kan jeg ikke huske hvordan det var at være barn, hvordan det var at være 13, nu tænker jeg lidt at ikke så meget har ændret sig. er stadig så lille og skrøbelig og besjæler alt jeg ser og vil bare gerne elskes, alting er en tråd der slår knuder....