“Du er så kold og mine hænder fryser. Du kysser mig på panden. Det er koldt. Hvisker til mig at vi snart ses. Det gør vi ikke”

“Du kigger på hende på samme måde som du plejede at kigge på mig på og det føles lidt som om at mit hjerte deles i to”

“Jeg skrev for længe siden, at jeg ikke vidste hvordan jeg nogensinde skulle kunne sove uden dig ved siden af. Uden at ligge hos dig. I dine arme. Uden at mærke dit åndedrag mod min pande. Din trygge varme. Nu ligger jeg alene hver nat og har gjort det længe, men jeg ved stadigvæk ikke hvordan jeg skal kunne sove uden dig her.”

“Åh lille hjerte, lad dig ikke knække så let”

“Vasker mine lagner. Prøver at få dig ud, ud herfra, ud af mit hoved. Vasker skammen væk. Vasker tårerne væk. Glemmer at du nogensinde var her”

“Det gør ondt når noget stopper. Når hverdagen pludselig ser helt anderledes ud. Der er tomt og stille. Du er her ikke mere, fordi du ikke vil være her mere. Og det er jo okay, for jeg fortjener en der gerne vil være her. Men her er så tomt og stille at jeg næsten kan høre mit lille hjerte banke for sig selv.”

“Jeg kiggede på dig sove. Det var midt om natten og lyst på Nørrebro. Vinduet åbnet og liv udenfor. Jeg følte mig så tryg lige der, hos dig. Så glad. Vidste du allerede der at det ikke skulle være os? Vidste du, da du holdte mig tæt ind mod dig og kyssede min krop, at jeg ikke var god nok?”

“Det er så skræmmende, hvor hurtigt man kan blive forladt.”

“Og nu står vi her. Fremmede igen.”

“Jeg savner de stunder man ønsker aldrig stopper. Lige nu er der for meget overlevelse.”

“Du fik det til at se så nemt ud at forlade mig”

“Jeg vil jo bare være din. Det er alt jeg vil være. Hvor svært er det at forstå”