Mine falafel dudes bliver ved med på skift at lægge an på mig

Så mange jeg møder på min vej

Rækker frem

Og mange viger tilbage igen

Som brændte de sig

Men er det nogens tab

Når jeg egentlig ikke havde planer om at udveksle håndtryk

I første omgang

Jeg trykker hænder

Jeg trykker dem ude og inde

I nord, syd, øst og vest

Men aldrig hjemme

Selvom hjemme ville være bedst

Jeg trykker hænder

Men glemmer i mængden

Hvad jeg leder efter

Jeg trykker hænder

Men holder aldrig fast i nogen

Og ingen forsøger at holde fast i mig

Måske er jeg for langt væk på forhånd

Jeg trykker hænder

Selv når jeg ved, at der ikke er potentiale i den anden ende

Jeg trykker hænder

Måske især når det er tilfældet

Jeg trykker hænder

Hvilket der i sig selv ikke er noget galt med

Men jeg sætter mig selv op til skuffelse

Gang på gang

Jeg ved godt, hvad jeg gør

Men har svært ved at lade være

Jeg trykker hænder

Selv hvis jeg er utryg ved situationen

Jeg skriver digte igen

For jeg har trykket for mange hænder

Som jeg hellere ville have været foruden

Men jeg er en pleaser i rehabilitering

Og det er ofte bare lettere

At lades som om - og lade sig rive med

End at rive sig væk og lukke døre

Uden at tænke på, hvem der står tilbage