*Indsæt poetisk tekst*

Vi har to dyner. To hovedpuder. Måske vi også burde have to senge.

Kan du huske de første sommerfugle? Bor der stadig en puppe i din mave? Forstår den ikke hvor alle de andre blev af?

Det er blevet en konkurrence for os: hvor længe kan vi lade vær med at snakke om det. Jeg tror du vinder. Mine øjne svier. Jeg er så træt. Det føles lidt som salt vand fra havet. Men jeg er nødt til at holde dem åbne lidt endnu. Indtil en af os har tabt

Husk at min indbakke altid er åben. ALTID.

Du kigger på mig og ingen har nogensinde kigget på mig sådan før. Jeg hører at du har sagt at du tror du er forelsket. I mig. Men alligevel kysser du med hende. Foran mig. Og det forstår jeg ikke

Du er okay. Okay?

Det skal ikke være dig og mig lige nu. Men det er så fristende

Det er sørgerligt at man i 2020 må gå hjem og onanere efter et knald

Har du glemt dig selv i alt det her? Det tror jeg at du har

Du er så fucking fin

Vi vågnede og han kiggede på mig og spurgte "Hvad er det nu du hedder?". Jeg samlede mine trusser og værdighed op og listede ud. Det runger for mine ører nu, som tinitus.

Ville du blive hvis jeg spurgte dig?

Du er så ægte og det skræmmer mig. Du er sjælden og anderledes og du står lige her med åbne arme og en flaske vin.