fører tankerne ned i hænderne

Jeg kan slet ikke være i min egen krop. Må jeg ikke nok smelte sammen med din?

Jeg har brug for at lukke mig selv inde i et rum, fyldt med 1000 ting jeg gerne må smadre, ligeså tosset jeg vil

Føler mig hverken levende eller død - mere en underlig og uforklarlig mellemting, hvor man svæver rundt mellem hvad der er, og hvad der kunne have været.

Jeg føler ingenting, virkelig ingeting. Alt omkring falder sammen og det påvirker mig ikke. Det er ret skræmmende. Ligesom mine tanker. Jeg kan ikke selv kontrollere dem. Og stemmerne, de taler når jeg mindst venter det. Fylder mit hoved med grusomme tanker. Jeg kan godt føle glæde, ved at være sammen med dem jeg kan lide. Altså, de få mennesker der vækker noget inde i mig. Jeg kan også føle mig mig ked af det, ved at få mit hjerte knust. Men udover det, er der ingeting. Der er helt tomt i mig. Jeg prøver at udfylde tomrummet med kærlighed, men det virker ikke helt. Jeg hverken modtager eller giver særlig meget af det. Jeg føler mig forelsket, men jeg ved ikke om jeg faktisk er det. Jeg kan nok bare godt lide idéen om at elske en, som også elsker mig. Jeg er ikke sikker på om jeg faktisk ér forelsket. Jeg ikke sikker på noget overhovedet. Jeg ved ikke hvem jeg er.