Nye Stilbilleder
- Hun sidder, nøgen under badekåben, med hovedet imellem knæene og armene hængende løst frem for sig.
- Jeg ligger pĂĄ badeværelsesgulvet. Det gør jeg tit. Â
 - Jeg står i mit undertøj ved bustoppestedet. Det blæser ad helvede til, bussen er forsinket.
 - Går igennem byens gader. Imens ser jeg alle de mennesker, jeg går forbi i øjnene.
 - Jeg holder verden som en brændende tændstik i en armslængde væk fra kroppen.
 - Jeg får en god idé, tænker: ”hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før?”, kort tid efter har jeg glemt idéen og husker kun min efterfølgende realisation af dens genialitet. Sikke noget lort.
 - Jeg går ind ad bibliotekets hovedindgang. Nogen bruger samme parfume som min gamle flirt – og alt for meget af den.
 - Jeg sidder i en studerebås på biblioteket, der skal være helt stille. En mand, der læser avis i nærheden, rømmer sig højlydt. Det kan han jo ikke gøre for.
 - Jeg står med næsen presset op imod spejlet og undersøger min huds beskidte porer.
 - Jeg sidder op toilettet og vinker til min spejlbillede, som piller næse.
 - Jeg er på vej i bad. Da jeg går ind i brusenichen sætter jeg det lange ben foran.
Asta Loa My Madslund









