Lørdag d. 1. oktober (hvilket egentlig bare er i lørdags) tog jeg til SeoulTube i Hangang-parken i Yeouido for at møde en masse mennesker fra YouTube.
Selv om, der var solskin, var det mega koldt. Havde undladt at tage en ordentlig jakke på (på trods af, at min værtsmor havde sagt til mig, at det var koldt).
Undskyld, undskyld, undskyld! Den japanske pige, jeg op til flere gange kalder Amayo, hedder i virkeligheden Ayami. Lidt mindre madprodukt, lidt mere pænt pigenavn. Hvis det hjælper noget, tog det mig flere uger at sige Mubarak og ikke Murabak.
Sarah (hvis navn, jeg ikke er sikker på, staves med h, og hvis efternavn, jeg ikke kender), kommer faktisk tilbage til Danmark næste år (?) for at arbejde på Grønnegårds Teatret. Hvis I kan høre hende snakke om nogle "high heels", så er det fordi, hun nu øver sig med høje hæle.
Alle dem på scenen var YouTubere (med undtagelse af det sidste band). Der blev spurgt, om der var andre, der ville op på scenen. Følte ingen trang til at tage blokfløjten frem og spille Stille nu.
Det kan godt se ud til, at jeg på et tidspunkt følger efter et par, der kommer ind ad døren - det gør jeg ikke, det er rent tilfældigt. Jeg er ikke helt psykopat.
Ham i den blå trøje er Hyunwoo Sun. Det er ham, der var med til at starte SeoulTube, LanguageCast og Talktomeinkorean. Total Iværksættersmølf.
Musikbaren hedder Rock N Roll Live Bar. Jeg var tæt på.
Hvis I har lyst til at se mere af SeoulTube (eller bare har lyst til at se en velredigeret video), så har noealz lagt en video ud. Find Holger Line.