#rethinkeducation

Vi kan altid stille spørgsmålstegn og sige men, og vi kan altid være kritiske... og hvad siger underviserne egentlig til projektet? Det har vi prøvet at gøre os lidt tanker om her. Længere nede følger udtalelser og spørgsmål fra dialogen efter vores fremlæggelse af projektet, samt vores svar. Både undervisere og studerende var tilstede. 

Ansvar og deltagelse - Som studerende ‘crasher’ du andres undervisning med den tilgang at du er gæst. Du er ydmyg og åben over for hvordan undervisningen kommer til at foregå. Måske har du ikke tænkt dig at deltage aktivt i undervisningen, eller måske er det faktisk netop hvad du gør - for andre kan helt sikkert have gavn af din nysgerrighed.  Vi har selv været ude at crashe undervisning og er blevet mødt med smil og varme af undervisere, der kun syntes at det var for fedt at vi havde lyst til at være med - og vi var mere end velkomne. 

Undervisere skal ikke nulstille, og undervisere skal ikke tage ekstra hensyn til udefra kommende studerende, der oprindeligt ikke skulle være kommet. Der vil altid være undervisere der ikke er med på ideen om at andre kommer ind udefra, og ind imellem vil det alt efter undervisningens form, måske heller ikke give mening. I dialog med underviser og medstuderende må alle parter sammen  finde ud af hvad der giver mening i den givne kontekst. 

Hvad hvis der kke er flere tomme stole? - her gælder først til mølle princippet, og selvfølgelig har de studerende, der har undervisningen fast i deres skema, førsteret. 

Hungrer du efter mere viden? Så kan det ikke gå helt galt - sammen kan vi skabe en kultur med åben undervisning, og intentionen om at vi alle kan lære af- og med hinanden. 

Kommentarer, spørgsmål og svar 

- Hvordan definerer i undervisning?  Undervisningen du kan crashe er den allerede eksisterende undervisning på VIA. Det kunne også være sjovt og lærerigt at crashe hinandens eksamen! Du skal ikke have læst inden, og du skal ikke forberede dig, du kommer blot med din lyst til at lære.  Du vil altid kunne opleve at komme til en undervisning, hvor der skulle have været forberedt noget helt specifikt der har stor betydning for undervisningens forløb, men vi vil vove den påstand at din lyst til at lære og dermed være med, er mindst ligeså vigtig og givende.  Et andet dilemma der også kom frem her gik på lokaler. Vores erfaringer er at der altid er tomme stole, og at der ofte er nogen der skulle have haft undervisning der ikke dukker op. Selvfølgelig vil der være tilfælde hvor der ikke er mere plads. Der vil ikke være nogen undervisning der er ens, og det vil altid være kontekst afhængig.  En mulig løsning vil blive at man som studerende skal booke sig ind og ud af undervisning, og på den måde vil kunne vide om der er tomme stole - men ønsker vi en overvågning i den form?  - På et eller andet plan ville det give mening at man skulle melde sig til og fra undervisning, så man melder sin plads ledig, hvis man eksempelvis er syg, og en anden kan derfor få glæde af undervisningen.  - En god udvidelse i information omkring undervisning ville være hvilken litteratur der er angivet til den enkelte undervisning.  - Denne undervisning ville gøre noget godt ved os pædagoger ift kryds-undervisning faggrupper imellem.  - Hvilke følelser ligger der bag det og hvad får I ud af at lave det her?  Social værdi i form af at skabe en kultur hvor man gerne vil til undervisning, udvise ansvar for egen uddannelse, og ikke føle man er gået igennem en uddannelse hvor man føler der er skåret ind til benet.  - Hvem skal lave/ håndtere den information der ligger i at få vist, hvilken undervisning der er hvor og hvornår?  Det skal ikke være noget der giver ekstra arbejde for undervisere. Man kunne forestille sig et samarbejde med studerende på de forskellige uddannelser som kan have en ekstra funktion at de taster deres undervisning ind, som det var tiltænkt med ambassadørerne.  Lige nu fungerer det meget analogt. Her ligger nogle praktiske arbejdsopgaver.  - Hvordan vil I sælge den til de studerende?  Der vil altid være nogen der ikke har lyst til mere undervisning. Hvis man ser nogen der får mere input end én selv, kan man måske være en inspiration til at andre alligevel bliver nysgerrige og gør det.  Vi skal snart selv ind i en proces hvor vi skal til at skrive større opgaver og bachelor, og hér kunne det også være fedt at møde op til undervisning, og få ekstra fagligt input.  - Nogen gange skal man bare råbe alt det man kan, og bare storme igennem, så må man se hvem der løber med. Hvis vi ikke går en eller anden vej, så er der ikke nogen der følger med... Det kan sætte gang i en nysgerrighed. 

- Når jeg underviser hold synes jeg helt klart jeg får mere ud af det når vi er små hold, jeg tror ikke der er nogen der lærer noget ved auditorie undervisning, og ved at der kommer flere til undervisningen.. 

- Didaktikken - hvordan planlægger og underviser vi i det hele taget?