#perkerseus

I teksten læser vi at mennesker oprindeligt sad sammen parvis enten som mand/mand, kvinde/kvinde eller mand/kvinde (såkaldt androgyn) inden at Zeus delte os. Efter delingen var de nu halve mennesker fortvivlede og ønskede intet andet end at genfinde sin anden halvdel. For at opnå den fulde lykke prøver vi naturligt at komme tilbage til denne tilstand. Vi prøver at finde den person vi tidligere sad sammen med. Havde en mand tidligere siddet sammen med en mand ville han helt naturligt søge tilbage mod sit oprindelige stadie ved at være sammen med en anden mand. Det samme gælder for de delte kvinder og det delte tvekønnede par. Heraf kan vi altså se at det både er naturligt at være homoseksuel og heteroseksuel (stammer altså fra det androgyne menneske).

I dagens samfund er der stadig mange som mener at homoseksualitet er forkert eller ulækkert!

Dette står i stærk kontrast til datidens holdning hvor de var af den overbevisning at det var det mest maskuline for en mand at være tiltrukket af drenge, da han jo bare fulgte sine naturligt mandlige instinkter. Dette er jo yderst interessant at vi faktisk er blevet mindre tolerante end tidligere. Det er selvfølgelig ikke alle der er intolerante i dagens samfund, men vi har en minoritet som er meget højråbende. Vi kan f.eks. se hvordan Rusland har fået en lov der siger at man ikke må snakke om homoseksualitet og i Uganda har man lige indført en lov der forbyder homoseksualitet. Dette strider i høj grad med tanken i datidens samfund, hvor ens seksuelle orientering ikke var noget man selv har valgt.

Vi har i dag stor fokus på at finde den eneste ene. Vi håber dermed at finde lykken. Dette passer i høj grad med pointen i teksten, som netop også mener at vi skal finde vores ”anden halvdel”. Vi kan kun finde denne virkelig lykke og ægte kærlighed ved at finde tilbage til vores grundform pga. Guden Eros, som har gjort det muligt for os at elske. Det er af denne grund at Aristophanes mener at Eros er den vigtigste gud for menneskeheden, da vi ellers ikke ville kunne finde lykke.

Vi har derefter tilføjet en lille rap-tekst: 

Damm boy, you're so sexy.

Her box is on fire.

Myten om Pandora:

Den smukke Pandora bliver af Zeus sendt til jorden og gift med titanen Epimetheus. Med sig har hun en æske hun ikke må åbne, men da hun er af et inferiørt køn åbner hun den selvfølgelig og ud vælter al ondskab og lidelse  i verden.  

Prometheus:

En titan der ønsker det bedste for menneskene og skabte mennesket af ler. Han trodser Zeus på grund af sin kærlighed til mennesket og bliver derfor straffet.

Brainstorm:

Retfærdighed, etik og moral, konsekvenser, skabelsesberetning, håb

Hvad siger disse myter moderne mennesker i dag?:

Mange af mytens problemstillinger er aktuelle den dag i dag. Retfærdig, etik og moral samt konsekvenser af ens handlinger er noget vi alle må reflektere over.

Hvad siger disse myter dig?

USA og Athen og deres forfædre:

I begge tilfælde har deres ledere et syn på hvordan deres land er og hvordan de skal opføre sig. Som Obama siger om USA: USA har aldrig handlet om, hvad der kan gøres for os, men om hvad vi sammen kan gøre gennem det hårde, men nødvendige arbejde vi forventer af ansvarlige borgere. Det er det princip, USA bygger på. Han siger her at alle står sammen om at fast holde de forende stater, det er ikke om at de forende stater skal holde fast på befolkningen. Og på samme side siger Perikles I skal hellere i praxis daglig have for øje byens magt og blive dens elskere, og når ens storhed gør indtryk på jer, skal I tænke på at det var dristighed, pligterkendelse og ærekærhed i gerning der fyldte de mænd som vandt sig dette rige, og hændte det end at noget glippede for dem, ja så mente de sidst af alt de kunde unddrage Athen det mod de selv besad. Hvordan menneskerne i byen kom til magten.

USA og Athen og de andre lande:

De starter med begge at sige at man også skal være imødekomne for dem som ikke kommer fra ens eget land. Som Obama siger: Vi må aldrig glemme, at der er folk i fjerne lande, som sætter livet på spil bare for at få lov at diskutere emner af betydning og for at kunne gå til valg, som vi gjorde i dag. Altså skal man hjælpe andre lande som måske gerne vil have den samme styreform som dem. Og samtidig siger Perikles at de altid er imødekomne for dem som kommer udefra, uanset hvad deres hensigt er: For det første står vor by åben for alle, og vi forviser aldrig fremmede for at forhindre nogen i at høre eller se noget som nogle af vore fjender kan have nytte af at se når de kan få adgang dertil;

De fremhæver begge deres lande militært. Obama siger at USA har det bedste forsvar, men de bruger også krig til at skabe fred. Vi vil videregive et land, der er trygt og respekteret og beundret i verden. En nation, der forsvares af verdens stærkeste militær og de bedste soldater, verden nogen sinde har set. Men også et land, der arbejder selvsikkert efter den her tid med krig for at skabe en fred. Og Perikles siger også det er et klogt militært land: medens vi slev går til angreb mod omliggende lande og for det meste ikke har svært ved at sejre i kampe på fremmed jord mod folk der forsvarer deres eget.

Athenernes syn på sig selv:

Vi er de bedste. Vi gør alt rigtigt. Vores metoder er overlegne i forhold til andres. Vi er de mest civiliserede mennesker på Jorden. De andre er barbarer. Vi er stærkere end de andre, og vi kan slå alle og en hver med vores perfekte samfund på alle niveauer.

Amerikanernes syn på sig selv:

Vi er de bedste. Vi gør alt rigtigt. Vores metoder er overlegne i forhold til andres. Vi er de mest civiliserede mennesker på Jorden. De andre er barbarer. Vi er stærkere end de andre, og vi kan slå alle og en hver med vores perfekte samfund på alle niveauer.

Demokratiets fordele og ulemper if. Athenerne:

Demokratiet har INGEN ulemper! Fordele er det rigt på derimod. I demokratiet får alle lov til at få deres mening frem. I demokratiet hjælper alle til, og alle bliver hjulpet. I demokratiet står vi sammen i godt og ondt, og sammen kan vi overvinde alle forhindringer og farer.

Demokratiets fordele og ulemper if. amerikanerne:

Demokratiet har INGEN ulemper! Fordele er det rigt på derimod. I demokratiet får alle lov til at få deres mening frem. I demokratiet hjælper alle til, og alle bliver hjulpet. I demokratiet står vi sammen i godt og ondt, og sammen kan vi overvinde alle forhindringer og farer.

1. ”Sygdommen begyndte, siges det, i Æthiopien syd for Ægypten, og bredte sig dernæst til Ægypten, Afrika og størstedelen af Perserriget.”

2. ”… sluttede det første år af denne krig. Strax ved sommerens begyndelse (430 fvt.) gjorde peloponnesierne og deres forbundsfæller med 2/3 af deres styrke, ligesom første gang, indfald under Attika under anførsel af lakedaimonernes konge Archidamos, Zeuxidamos’ søn, og de satte sig fast og hærgede landet.

3. ”Ingen gudsfrygt og ingen menneskelov hold dem tilbage: Om man respekterede guderne eller ikke regnede de for lige meget, da de så hvordan alle døde ynkeligt;…”

4. Han beskriver det i sit indledende afsnit: ”Undersøgelserne var besværlige, fordi øjenvidenerne til de enkelte begivenheder ikke sagde det samme om de bestemte ting”

Beskriv teksten Teksten handler om Kroisos, som var den meget rige hersker over Sardes (Lydiens hovedstad). Den vise Solon er på rejse og bliver vist rundt i Kroisos' kongeborg. Efter at have vist ham skatkamrene, spørger Kroisos ham ledende, hvem af de, han har set på sine rejser, han vil kalde den lykkeligste. Mod Kroisos' forventning beretter Solon om andre personer end han - både den lykkeligste og andenlykkeligste. Disse personer blev beskrevet som havende sunde og raske børn, og de fik en "skøn" død. Kroisos spørger, hvorfor han ikke regnes blandt de lykkeligste, til hvilket Solon svarer, at han endnu ikke ved, om han vil ende sine dage vel. Ifølge Solon er det ikke så vigtigt at have rigdom, hvis man dør dårligt.

Kroisos bliver vred og sender Solon væk.

Kroisos slutter sine dage på et bål, taget til fange af perserne og perserkongen Kyros. På bålet huskede han, hvad Solon havde sagt, hvilket han fortalte til Kyros, som skiftede mening men ikke kunne slukke bålet. Kroisos påkaldte hjælp fra Apollon, hvorefter der kom regn og reddede hans liv.

Analyse + fortolkning Kroisos glemmer Solons ord og ignorerer senere en spådom. Han er altså under indflydelse af Ate og begår hybris. Som følge af Nemesis ender han sine dage på et bål - men bliver så til sidst reddet, da han husker advarslerne. Fortællingen siger altså, at man ikke skal ignorere advarsler, penge alene er ikke lykke, ens lykke kan vende, og den afhænger af hvordan hele ens liv er - især enden.

Perspektivering til Polykrates' ring Polykrates ignorerede også advarsler og begik hybris. Ligesom Kroisos fik han døden som straf, men i Polykrates' ring hører vi intet om, at han til sidst erindrede advarslerne og overlevede.

Perspektivering til nutid Ifølge nutidens popkultur er rigdom direkte proportional med lykke, men der er alligevel mange, der mener, at det ikke er sådan. Man kan dog ikke sige, at penge intet har at gøre med lykke - det kan være svært at være sulten og lykkelig samtidigt!

#Perkerseus er den #swaggerhelt der har aller, aller, aller, aller, aller mest #street #cred. #Wallah. Jeg mener. bare se hans navn, main. det indeholder det ord #Perker. D' alt for militjær! Men det er kun den start. D' så vildt når han hugger den hoved' af den #gorgon, og så sprøjter den blod ud over den hele. Og jeg sværger min ven. Den blod forvandle sig til den #hvid' #hest #med #vinger som kan flyve, #Pegasus du ved. Men habibi. D' bedste er når #Perkerseus tager den ornlig' syg' #Medusahoved' og forvandler den titan #Atlas til den sten, du ved. #Perkerseus ruller den #verden min habibi!