#overklasse

Rasmus Peter Henriksen skriver i Information, 6. juni 2014 (her lidt forkortet):

I debatten på DR2 tirsdag aften stod Suzanne Bjerrehuus i al alvor og sagde, at 152.000 kroner er småpenge. Hun fik tilmed sagt, at »man skal lade være med at gå i små sko«. I samme program fik tidligere formand for Venstres Ungdom Morten Dahlin også sagt, at det næsten ikke kunne betale sig at tage et arbejde for 17.000 mennesker i Danmark. De vil ifølge Dahlins excelark kun få 2.000 kroner ekstra om måneden ved ærligt arbejde.

Det beløb, Suzanne Bjerrehuus mener, er småpenge – der lige dækker en almindelig shoppingtur på Frederiksberg – er for mig og mine kolleger en halv årsløn. Så det kan godt være, at det er småpenge for Bjerrehuus og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, der ikke synes at have taget alvorligt bestik af sit overforbrug. Men for mig og mine kolleger er beløbet det, som betaler vores regninger.

Og når Morten Dahlin øger Venstres arrogance ved at istemme, at 2.000 kroner ikke er en særlig stor gevinst ved at gå fra arbejdsløshed og til at komme i arbejde, så må jeg bare fastslå, at 2.000 kroner ville gøre en stor forskel for mig. Det kunne henover et år betyde 14 dages ferie til Thailand, en fjerdedel af den bil, vi lige har købt – eller et nyt køkken.

Som almindelig hårdtarbejdende dansker – eller hvad vi nu bliver kaldt af Christiansborgpolitikerne – er det et skændsel at høre på de mange forskellige påstande, der kun er med til at understrege, at eliten ikke kender almindelige menneskers hverdag. Og når politikerne ikke kender – eller forstår – vores hverdag, hvordan kan de så forklare os, hvad ret og rimeligt er?

Kommentar:

De fleste politikere er fra den priviviligerede overklasse og har tydeligvis ikke den mindste viden om eller forståelse for de vilkår størstedelen af befolkningen lever i. Det der er småpenge for dem, kan være en formue for os andre. Hvordan kan de træffe økonomiske beslutninger for resten af os, når de ikke aner noget som helst om hvordan økonomi fungerer for størsteparten af befolkningen? Og hvordan kan det kaldes "repræsentativt demokrati", når politikerne er ude af stand til at repræsentere andet end den økonomiske overklasse, de selv stammer fra?

Den slags overklasse-styre har været prøvet før i tiden. Det franske kongehus levede i overdådig luksus, mens befolkningen sultede i gaderne. Derfor fattede de ikke hvorfor, folk var så vrede.

"2000 kroner, hvad er det? Det kan man vel højest få et par sko for," sagde Lars Løkke Rasmussen i 2014, og demonstrerede hvor lidt han ved om almindelige menneskers økonomi.

"Hvis folket ikke har noget brød, hvorfor spiser de så ikke bare kage?" sagde den franske dronning Marie Antoinette angiveligt i 1789, og udviste verdensfjernhed.

Nutidens overklasse-politikere burde være klar over, hvordan det gik.

Det er virkelig svært at udvælge nogle citater fra denne kvalmende artikel om nogle rigmandsbørn fra Nordsjælland. Den er så fuld af opkastvækkende udtalelser fra en gruppe unge, der er født med en sølvske i munden og en million på børneopsparingen - og det værste er, at de er fuldkomment blinde overfor, hvor priviligerede de er, og hvorfor vi andre foragter dem.

Tag for eksempel det her, fra Niclas:

»Jeg kan godt blive lidt provokeret af resten af Danmark. I Korsør, hvor jeg selv kommer fra, tager folk Janteloven meget seriøst. Hvis du har en dyr bil, går folk ud fra, at du har snydt dig til pengene. Ingen tænker, at det kan være, fordi man faktisk har arbejdet hårdt. Det er mentaliteten. Folk har slet ikke nogen respekt.«

Ja, nøj hvor har du arbejdet hårdt for den bil, du fik i fødselsdagsgave, Niclas. Det kan vi jo læse i artiklen, hvor der også står:

Drengene har aldrig manglet noget. De er privilegerede, og de er bevidste om det. Da de var yngre, fik de flere hårde kontanter. Nu er det mere goder: En bil i 18-års fødselsdagsgave, adgang til speedbåden, en verden af muligheder og gode råd. »Jeg ved godt, at jeg er blevet forkælet,« siger Niclas.

Udover forvirrede Niclas præsenterer artiklen os også for en rigmandsdatter, som ikke må "komme syd for Lyngby", fordi hendes forældre er bange for at hun skulle møde nogle "typer" fra den forkerte klassebaggrund (hvem sagde parallelsamfund?).

Og der er også Rasmus, som kommer med den dybe (altså dybt privilegerede) indsigt:

»Hvis ikke du har ambitioner, er du en kegle. For det kan godt være, at vi p.t. lever af vores forældres penge. Men du bliver nødt til at have en plan for, hvordan du senere kommer til at tjene dem selv.«

Vi holder sommerferie her på redaktionen, så nyhederne har været på lavt blus. Men i den forbindelse kunne man komme til at spørge sig: Gad vide hvad de rige egentlig laver i sommerferien? Måske arbejder de hårdt og passer sine forretninger? Måske er de på krydstogt i Vestindien? Eller på storvildtsjagt i Afrika?

Nej. Der er åbenbart en anden tradition blandt det parallelsamfund, der består af den danske overklasse. De mådes i Skagen til en årlig rigmands-festival, hvor de blandt andet har det sjovt med at kaste et par tusind liter rødvin på hinanden under den traditionelle "rødvinskamp".

Der er nogle, der ikke kan mærke noget til nogen krise.

Politiken 29.april 2013:

På Kgs. Nytorv venter en hvid dame. På selskab og gæster og det funklende leben.

En ganske elskværdig dame, der værdsætter diskretion og tale fremfor snak.

Et københavner-ikon, der har hilst på sin del notabiliteter og kongelige, men efter 258 års liv nu ifører sig nye blonder og lufter ud i skørterne.

I overmorgen åbner Hotel d’Angleterre atter sine døre for gæsterne efter to års gennemgribende milliardrenovering.

Og sådan fortsætter det spalte efter spalte med begejstret candyfloss fra en såkaldt "journalist", der hellere ville være forfatter men ikke kunne finde ud af om hun helst ville skrive romaner eller reklametekster. Hele "artiklen" er én lang leflende reklame uden noget sobert indhold. Den er ikke markeret som "reklame", så måske har Politiken ikke engang fået penge for det. En tur rundt i overklasseluksus med lidt glimmer og glar er nok til at begejstre og benove skribenten, så enhver faglig og kritisk sans forsvinder.

Mens hun planlægger flere sociale nedskæringer, der rammer studerende, arbejdsløse, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, lavtlønnede arbejdere, dagpengemodtagere m.v. sender økonomiminister Margrethe Vestager (R) denne hånlige hilsen til alle os, der ikke er en del af overklassen og magteliten:

Nogen burde minde hende om hvordan det gik Marie Antoinette.

Udover det offentlige og de adelige, hvem er det så ellers, der snyder i skat og underbetaler sin arbejdskraft? Naturligvis de rige:

Gentofte-borgere hyrer oftest ulovlige østfirmaer Dansk Byggeri kalder de velhavende danskeres lyst til at bruge ulovlig arbejdskraft for »påfaldende«.

Det er danskerne med de dyreste huse, der benytter sig af løndumping i størst omfang.

Beboerne i Danmarks rigeste kommune, Gentofte, bruger syv gange så ofte ulovlige østfirmaer til at renovere deres huse, som resten af landet. Det viser en gennemgang Fagbladet 3F har foretaget af 430 bødesager, hvor Arbejdstilsynet har afsløret ulovlige udenlandske firmaer.

Dermed har Gentofte og især bydelen Hellerup flere sager om ulovlige østfirmaer, end alle kommuner i Nordjylland tilsammen.

- Politiken, 8.marts 2013:

Det er ikke bare Københavns Kommune, der ikke kan finde ud af det der med at ansætte folk på overenskomst og betale dem en ordentlig løn. Kongehuset kan skam også være med til at presse lønniveauet ned.

Ekstrabladet, 8.marts 2013:

Margrethes kammerherre hyrer østarbejdere til slaveløn Kammerherre ved hoffet har benyttet sig af vikarfirma, der giver østeuropæiske arbejdere 60 kroner i timer for lave det hårde arbejde på hans fynske gods

Henri Hage forstår sig på etikette. Han er nemlig kammerherre ved hoffet under dronning Margrethe, og har en årelang erfaring i at være officiel repræsentant for Danmark på de bonede gulve.

Men når det kommer til at få udført det praktiske arbejde på hans flotte Kjærsgaard Gods på Fyn, har Henri Hage dog ikke meget tilovers for den etikette, der normalt gælder for det danske arbejdsmarked.

Kammerherren og godsejeren er således ikke bleg for at hyre østarbejdere til det hårde arbejde til en løn, som ligger milevidt fra standarderne herhjemme. 60 kr. i timer er, hvad det kan blive til for de østeuropæere, der pukler med at klippe pyntegrønt af godsets nobilis-granner.

Henri Hage har nemlig været en flittig bruger af det kontroversielle firma Baltic Workforce, der har gjort en forretning ud af at tilbyde billig østeuropæisk arbejdskraft i Danmark. Henri Hage er tilsyneladende så tilfreds, at hans gods fremtræder på en reklamefilm, som Baltic Workforce har liggende på dets hjemmeside.

Claus Elholm Andersen skriver:

Forargelsen ville ingen ende tage, da vi kort før jul hørte, hvordan SAS havde givet kolossale lønforhøjelser til en række af deres topchefer.

Men vi blev ikke overraskede.

Vi blev heller ikke overraskede, da Mærsk-chefen Nils Smedegaard Andersen for en måneds tid siden gik i medierne med et budskab om, at de lavtlønnede burde have mindre i løn.

Og vi blev da heller ikke overraskede, da vi i slutningen af sidste år hørte, at kun hvert tredje skattepligtige selskab i Danmark betaler skat, og at store multinationale selskaber som Nestlé, Coca-Cola, Q8 og Statoil ikke betaler så meget som en rund krone til skattefar. At vi ikke blev overraskede, skyldes, at episoder som dem, der her er nævnt, er blevet en new normal.

For i de seneste tre-fire år har vi et utal af gange hørt om lignende tilfælde. Om topchefer, der trods skrantende økonomi og finanskrise tjener mere end nogensinde før. Om virksomheder, der gør alt, hvad de kan, for at undgå at betale skal. Og om samme virksomhedsledere, samt borgerlige politikere og meningsdannere, der kræver, at den almindelige lønarbejder skal arbejde mere, have mindre i løn eller begge dele.

[..]

Bag denne krævementalitet, hvor de rige kræver ind og vil have mere på bekostning af dem, der ikke har, kan vi skimte konturerne af en ny klassekamp. Det er en omvendt klassekamp, hvor det ikke er arbejderne, der rejser sig mod kapitalisterne, som den marxistiske parole ellers lød i halvfjerdserne, men hvor det er de rigeste, der vil have mere og mere og forventer, at vi andre skal betale regningen.

[..]

For den nye klassekamp, hvor dem, der har, nok skal få mere, mens vi andre må tage til takke med nedsatte lønninger, forringet velfærd og større usikkerhed i jobbet, er ganske enkelt blevet en new normal her efter finanskrisen.