Flyttede sammen med min kæreste d. 17 Dec. Skal starte på pædagog i Aalborg d. 6 Feb. Har gået hjemme siden jeg blev student i sommers og har levet på min opsparing. Jeg er ikke mentalt klar på at starte, men det skal jeg. Er bange for jeg bryder sammen.. Boede ved min far i 3 måneder, før han begyndte at misbruge piller igen, hvorefter jeg flyttede tilbage til min farmor og farfar som jeg havde boet ved 3 år forinden også. Måneden efter flyttede jeg til Randers med min kæreste. Dvs. At jeg er 80 km væk fra det der er tilbage af min familie. Har det faktisk fint med det, da jeg så slipper for alle problemerne.. selvom min far stadig ringer for at låne penge, men nu slipper jeg for at se ham forvirret, hvilket er rart. Har fået en kanin fordi jeg følte mig ensom hjemme hos min far. Han er en god støtte for mig og min kæreste er også glad for ham. Snart får vi en kanin-ven til Bailey som han hedder. I morgen holder min kæreste og jeg fest med nogle venner. Det var faktisk min idé.. egentlig ikke fordi jeg har lyst til at være social, men mere fordi jeg gerne vil drikke for at forsvinde for en stund og slippe for mine tanker. Min farmor har fået konstateret kræft pga. Et sår i hovedet. Det er selvfølgelig ikke rart, men det er ikke noget jeg tænker så meget over heldigvis. Jeg overvejede at ringe og ønske min mor god jul, men jeg fik det aldrig gjort. Hun bor stadig på det bosted for narkomaner og har ikke haft kontakt med hende i snart 6 år efterhånden. Tiden er gået stærkt. Jeg ved heller ikke om jeg kommer til at tage kontakt til hende igen, for jeg er bange for det ødelægger mig endnu mere. Og hvad der gælder mig selv, så har jeg ingen energi og er træt hver dag på en ubehagelig måde, jeg føler næsten ingenting og det skræmmer mig, jeg har taget på og min selvtillid har aldrig været værre, jeg græder over den mindste ting og bliver nemt irriteret samt frustreret.. har mavesmerter hver dag. Jeg er dårlig til at tage vare på mig selv. Jeg ved jeg burde gå til lægen, men får det aldrig gjort. Jeg orker ikke engang sætte det jeg har skrevet ordentligt sammen, så jeg undskylder for stavefejl osv Mit liv er faktisk et rod..