Jeg er gået totalt amok i lækkeri-fremstilling. Tror det har noget at gøre med et behov for at PRODUCERE NOGET. Her er det marcipankugler med hhv. lakrids og tørrede hindbær - overtrukket med chokolade. Og nåhr, ja: Kyskager! Så nemt og helt perfekt at eksperimentere med: Tre æggehvider, 140 gr. sukker og så den smag, man lige vil afprøve. Bages i ca. en time ved 100 grader… Jeg har prøvet med citron og med lakrids - mine to passioner lige for tiden. Mums!














