#kulturstyrelsen

Danskernes medieforbrug på internettet er atter blevet kortlagt af Kulturstyrelsen. Forleden kom rapporten for 2015, og jeg synes, der er nogle ting i den, det er værd at hæfte sig ved. Nogle fordi de er med til at cementere nogle pointer, som de færreste i branchen endnu for alvor rigtig har forstået. Og nogle fordi de faktisk er ret overraskende.

Når jeg ser rapportens konklusioner igennem, er den første tanke, jeg får, at omnibus nu virkelig er død. Altså tanken om, at der er en eller anden særskilt værdi i at forsøge at være lidt af hvert for alle uden virkelig i dybden rigtig at være en masse for nogle enkelte.

Og hvorfor siger jeg så det?

Jo, det siger jeg, fordi rapporten bl.a. fortæller om, hvad der sker, når danske internetbrugere ramler ind i en betalingsmur. 33% forsøger at finde tingene gratis et eller andet sted, mens godt 20% bare giver op, fordi det alligevel ikke var vigtigere for dem. Det er altså over 50%, der bare skrider sådan uden videre.

Men det interessante er, hvor få det rent faktisk er, der køber adgang til informationerne. Nogle få procent vælger at betale, fordi de lige vil have en specifik viden, men nærmest ingen - som i stort set nul - vælger bare at betale for adgang til netavisernes digitale lyksaligheder af indhold.

Hvorfor er det et signal om, at omnibus er død?

Det er det af den simple grund, at baggrunden for at købe adgang her og nu til det hele netop er kalkylen om, at "jeg kan lige så godt betale nu, for jeg får alligevel brug for/værdi ud af at have mit abonnement senere". Den kalkyle er der ingen der laver - i avisernes favør altså. Hvilket leder mig til min konklusion.

For sagen er nemlig også, at der er flere end nogensinde, der betaler for indhold på nettet. Det er bare i form af streamingtjenester af forskellig slags. Godt 50 procent har et betalt abonnement til en streamingtjeneste. Tænk lidt over den: 50 procent. Halvdelen af de ca. 97 % af danskerne, der har adgang til internettet. Det er da et gennembrud, der vil noget.

Men også et gennembrud, der burde pine aviser og magasiner langt mere, end tilfældet lader til at være. Fordi det er helt evident, at de ikke får deres andel af kagen. Og her er det så også lige på plads med en lille kritik af rapporten. For når man læser den, ser det ud, som om, streaming er lig med underholdning, mens aviser/magasiner er noget andet.

Undskyld mig, men aviser og magasiner kan sagtens også være underholdning. Og det, rapporten ikke tager stilling til, men som man måske burde spørge sig selv om er, om den pauvre andel af betalingsvillighed til aviser og magasiner netop skyldes, det er blevet for letbenet. At kunderne ganske enkelt ikke kan se værdien?

Jeg tror det.

I går havde vi faktisk en diskussion omkring det på arbejdet. Diskussionen gik på, hvad der ville ske, hvis de private medier pludselig ikke var der mere, fordi deres forretningsmodel ganske enkelt ikke længere hænger sammen? Ville nye opstå baseret på betalingsmodeller for det indhold, som trafikken jo i dag tilsiger, at brugerne efterspørger?

Nej, mener jeg. Af flere grunde. Men primært fordi stort set alt det indhold, som de store omnibus medier i dag gerne vil have penge for men i realiteten er nødt til at faldbyde gratis, vil kunne fås bedre og stadig gratis andre steder: Direkte ved udbyderne, kilderne o.s.v.

Ja, jeg er med på, det åbner for en hel række af problemstillinger vedrørende troværdighed, kildekritik m.m., men fakta er, at langt de fleste store medier har gjort det så elendigt på den konto de senere år, at man faktisk kan argumentere for, informationer ubesmittet af medieånd faktisk i mange henseender kan være mere troværdige.

Tænk lidt over den.

Mens du gør det, så lad mig lige adressere den del af rapporten, der for mig var en overraskelse. Der er to: En lille og en stor.

For det første viser det sig, at danskerne faktisk ikke bruger disse streamingtjenester og betalingstjenester mere, bare fordi de har adgang via f.eks. et mobilabonnement. Derfor håber jeg, at de medier, der er gået med i f.eks. Telmore Play får betaling per kunde hos Telmore og ikke for faktisk forbrug af deres tjeneste som en del af abonnementet. Hvis det er det sidste, tror jeg på, det er Telmore og ikke indholdsproducenterne, der griner hele vejen til banken.

For det andet - og mest overraskende - viser det sig, at godt to tredjedele af de 75-89 årige benytter nettet dagligt. Det synes jeg er sejt, og det er med til at gennemhulle forestillingen om, at nettet er et primært yngre fænomen.

Man kan så spekulere i, hvad der driver brugen, og hvor meget af denne der er drevet af tvang via brug af f.eks. offentlige tjenester med NEM ID, eller familien, der presser på. Men den diskussion kan vi passende tage over julemiddagen, når hele familien på tværs af generationer alligevel er samlet.

Kulturstyrelsen er ude med en ny rapport om danskernes medieforbrug i 2014. Jeg gav op allerede efter ovenstående og efter at have konstateret, at der som sådan ikke er noget nyt i danskernes medievaner. Det skulle da lige være, at vi tilsyneladende ikke deler nyheder i det omfang, mange gerne vil tro.