⚖️ Jurist med gå-på-mod til droneområdet søges hurtigst muligt ❗️ Droneområdet er i vækst, og Trafikstyrelsen søger en dygtig jurist, som har mod på konkret sagsbehandling, regelarbejde og på at finde juridiske løsninger på et komplekst område. Link til ansøgning: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=145667&DepartmentId=7682&MediaId=5&SkipAdvertisement=False Droner fylder mere og mere i samfundet. Om få år forventes droner at bidrage til væsentlige samfundsmæssige opgaver indenfor miljø, klima, sundhed og ikke mindst logistik og distribution af varer. I Trafikstyrelsen har vi travlt med at få rammerne, herunder al den nødvendige lovgivning og krav til tilladelser, på plads. Vi er i øjeblikket et team på 5 medarbejdere, som beskæftiger os med alle forhold vedrørende droner og luftfart. Arbejdet omfatter bl.a. fortolkning af nye europæiske og nationale regler for området, certificering af fjernpiloter, regler for vurdering og godkendelse af risikovurderinger samt markedsovervåning af droneprodukter. Vi betjener desuden Transportministeriets departement i forskellige sammenhænge, f.eks. bidrag til besvarelser af spørgsmål fra Folketinget eller udformning af fagligt baggrundsmateriale til ministeren. Derudover varetager vi danske interesser i forskellige internationale fora. Løn og ansættelsesforhold Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Stillingen er til besættelse snarest muligt og afhængig af kompetenceniveau forventes besat på enten fuldmægtig- eller specialkonsulentniveau. Ansøgning Send din ansøgning via Trafikstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 10. september 2021. Tags: #Job, #Jobopslag, #Stilling #Jurist #Arbejde, #Jurajob, #LegalTech, #Jura, #Teknologi, #Aviation, #Drones, #Droner, #Dronejura, #DroneLaw, #LegalTechDK #UAV #UnmannedAerialVehicle #Trafikstyrelsen #Luftfart (at Trafikstyrelsen) https://www.instagram.com/p/CSsDGeiMTIv/?utm_medium=tumblr









