#hvide

- Når der allerede er så mange i verden

Jeg har altid været fuldkommen overbevist om at mit formål med livet er at opfostre børn. Helst mange af dem og give dem en fantastisk start på livet. Men de sidste 5 år har jeg altid hadet ideen om at selv at fostre børn, eller at andre fostrer børn der ikke er nødvendige.

*Jeg forstår at nogle folk har behov for at få børn for eksempelvist at forsørge dem, ikke har råd til at få en abort eller på andre voldelige måder bliver socialt eller økonomisk tvunget til at få børn og kunne aldrig finde på at dømme dem*

Men når jeg ser et cishet hvidt par der kommer gående med deres celleklump i en barnevogn der koster mere end hvad jeg lever af i kvartalet er jeg ved at kaste op. 

Jeg vil opfostre børn. F.eks. som skolelærer, plejefamilie eller ved at være med en partner der allerede har børn. 

Transnational adoption er også en grum forretning jeg ikke helt har forstået endnu, men jeg kunne godt finde på at adoptere danske eller grønlandske børn hvis jeg havde mulighed for at opfostre dem godt og i kontakt med deres kultur.