#helveg

Henrik Clausen: Vi sagde en masse ting i går. Du sagde jeg var nødt til at træffe et valg for os begge. Well, jeg har truffet mit valg. Jeg går ombord på det skib, og du bliver her hos Poul, hvor du hører til.

Helveg: Men Henrik, nej! Jeg… Jeg…

HC: Nu hører du efter hvad jeg siger. Aner du, hvad vi har at se frem til, hvis jeg bliver? Hvis jeg blev, ville vi med ni tiendedeles sikkerhed ende sammen med Kim Brink i FC Fyn.

Helveg: Det siger du bare, for at du kan tage afsted.

HC: Jeg siger det, fordi det er sandt. Indeni ved vi begge, at du hører til hos Poul. Du er en del af hans arbejde, den ting der holder ham i gang. Hvis det skib sejler, og du ikke er her hos ham, vil du fortryde det. Måske ikke i dag, måske ikke i morgen, men snart, og resten af dit liv.

Helveg: Men hvad med os?

HC: Vi vil altid have Villareal. Det havde vi glemt, og vi havde mistet det. Indtil i går, da jeg blev fyret, og Poul tilbød dig at blive som assistent.

Helveg: Men du sagde, at du aldrig ville forlade mig?!

HC: Og det kommer jeg aldrig til. Men jeg har et job, der skal gøres. Der hvor jeg skal hen, kan du ikke tage med. Det jeg skal, kan du ikke være del af. Thomas, jeg er ikke god til at være nobel, men der skal ikke meget til at se, at tre små menneskers problemer ikke er en bønne værd i den sindssyge fodboldverden. En dag vil du forstå det.

Thomas Helveg sænker hovedet og græder stille

HC: Hør nu…

Henrik Clausen løfter Helvegs hoved og ser ham i øjnene.

HC: Here’s looking at you kid…