#erindring

alt jeg kan er at drømme. drømme som gør mig ensom. drømme som gør mig tom. drømme som giver mig håb, om ting jeg ikke kan huske. de strækker mit liv i stykker, til en uholdbar utilkendelighed. mon hun kan se det. mon om nogen kan se det. - at det hele snart kan briste, men at det aldrig vil briste. min sind gør alting tåget, men jeg ser dig som en klar nats uendelighed. det er sket før at jeg faldt og slog mit hoved. det er sket for mig igen. men jeg håber ikke at det kan ske igen. dig vil jeg aldrig glemme.

kun rigtigt

At huske noget som ikke findes. Mit liv faldt ned i et hak og hoppede lige lidt frem. Som hvis der er klippet et sekund ud midt i det hele. Eller måske er rullen bare ved at løbe ud. Eller måske skal næste rulle bare til at gøres klar.

Der stod jeg så. Bar bund og tanker. Mine tanker havde efterhånden bygget en motorvej i mit hoved. Og nu stod jeg op. Det rystede, og bilerne kørte i ring. -Ligesom blodet jeg gerne ville have ud. -Og tankerne jeg stadig ikke sætter ord på. Han kom, vi gik afsted. Gennem glas og mørke, trapper i bevægelse. Hele vejen op. Farvernes værelser i vejens skær af lys. Kravlende overalt, fulgte vi efter. Døre i gulvet, stiger op til vejen, lyse kældre. Vi fandt det aldrig, men fandt det hele. Vi tilføjede mærker, alene her i et af tidens tomme lommer. Da flaskens bund var nået, gik vi ud af døren. Vejens tørre floder ledte os væk. -For langt væk. Tilbage til tårne og øde veje. Vi sad lidt på vandet. Omringet af små lys på himlen, udenfor stjernernes ramme. Stjernerne hang under mørket. Vi blev enige om at månen nok var på vej frem fra sit skjul. Med alting i hegnet, gik vi. Vi gik. Vejen som stoppede i en busk, og vi som fortsatte. Hunde i biler, og mennesker fra en anden verden. Han ville op at kravle, og jeg skulle gå udenom. Udenom var ikke en vej, men jeg gik, imens han var oppe at stå - oppe at flyve. Væk fra alting, som drømmene havde spået om, gik jeg af uendelige veje. Stod alene. Ventede. Ventede, men ikke for at vente. Jeg prøvede bare at glemme. De døde tanker, gengangere, som flår følelsernes bånd itu. Jeg kunne sige hvad jeg følte, men det ville ødelægge alt igen. Måske jeg skulle klatre næste gang, bare for at glemme lidt mere. Eller måske jeg skulle stoppe alt, eller slippe alt ud. -stoppe cyklussen, stille cyklen og bare løbe. Men ud af busken kom han nu. Jeg glemte mig selv, og vi flød tilbage til før vi mødtes. Kunne mærke min glaskugle i lommen. Den havde jeg glemt alt om.

Tør på bunden. Ikke mere at sige. Ikke mere at give. Ikke mere at gøre.. Lad mig flyde ud, gennem rørene. Male havet rødt. Klippe solen ud. Vågne i en drøm.

Sandheden er altid den samme Og altid den næste

Idag summede. Jorden. Mit højre øre. Mit venstre hovede har fyldt med vat. Alt var lidt uvirkeligt. Intet var nok rigtigt. Måske lever jeg stadig i det. Jeg fortalte ham det hele. I sidste øjeblik. En flod af tårer, men ikke een dråbe kunne falde. Endnu ikke denne gang. Vi sivede som tågen gennem gaderne, og så vores glemte tider. Vi talte vores eget sprog, tabte os selv. Det er et af de tidspunker hvor man husker. Husker det hele, om hvorfor og hvem. Man husker at man er, og de andres væren er pludselig ikke så langt væk. Man er næsten sikker igen. Sikker på at de er der. Det er rart. Det er trygt. Han er kørt hjem. I den sorte bil. Den vi sov på en strand i engang. Engang det regnede med fakler over vandet og stjerneskud. Det er en følelse. Vi var livets kilde. Jeg hører stadig mine egne trin på trappen, følelsen af terrassens kulde om mine fødder, og larmen fra vores brødre af den nye verden. Lad mig glide igen. Lad mig græde igen. Lad mig slå mig igen. Kan man leve uden? Måske jeg sidder fast imorgen og ringer. Men jeg glemmer aldrig noget, før det er for sent.

han forstod ikke hvad jeg ikke kunne sige.  han sagde det bliver okay.  han så ikke min cykel var flad, med de fladeste dæk.  han så ikke min mund forsvandt, da jeg vendte mig rundt.  jeg så ikke om han så mig gå.  jeg håber at jeg går igen.  om han ikke sender et brev, frygter jeg mere end hvad jeg skal finde på.  han ser mig næste gang, men jeg kommer ikke..