palmeblog

Det har nu været vores sidste dag i Guatemala. Vi har haft nogle spændende dage med god mad! I går, tirsdag, tog vi lidt uden for byen for at prøve en svævebane. Vi stod op og skulle finde ud af om vi kunne komme afsted, da selskabet der solgte turen havde lukket, da vi besluttede at vi ville tage afsted dagen inden. Vi ville gerne på den tidlige tur, og derfor havde vi ret travlt. Da det hele var booket og vi havde vores billetter, skulle vi skynde os hen til en ruin et andet sted i byen. Vi kom derfor med en tuktuk, vores første og bestemt ikke bedste tuktuk tur. Chaufføren havde fået af vide at vi havde travlt, så han racede gennem Antiguas brolagte gader.

Vi nåede dog bussen ud til området og ud til dem der skulle tage os med på eventyr. Der var tre guider, en kamera mand og en kiosk dame der tog med os - og vi var de eneste på turen. Vi kørte så i en gammel, dansk lastbil/jeep op i bjergene. Her skulle vi først prøve 7 korte baner og derefter 2 lange. Vi fik gearet på og kunne så gå i gang. Det var virkelig sjovt og også rigtig flot de gange der ikke var træer rundt om en, for så kunne man se en stor del at området omkring Antigua. 

Da vi kom tilbage til centrum skulle vi finde noget mad. Vi tog på La Luna de Miel og pandekagerne var så dejlige der at vi tog tilbage og spiste frokost der igen i dag. Vi tog derefter på det store marked i byen og købte de sidste små ting. Klokken fem ville Morten gerne se en Bobcats kamp (de vandt, så han blev glad) og Sigrid besluttede sig at tage til en gratis salsa time.

Vi fandt en dejlig restaurant mere og så fodboldkamp mellem Mexico og Costa Rica (med Barrantes), og var glade. 

I dag fik vi først skøn morgenmad på vores hostel og så tog vi mod politistationen. Der skulle nemlig være en tur til Cerro de la Cruz, men det var der ikke i dag. Cerro de la Cruz er en park med et stort kors, som har en fantastisk udsigt over byen. Vi prøvede selv at finde det - det gik ikke så godt. Vi endte med at tage til tuktuk til  parken, der var dog det problem at den ikke helt kunne klare at køre op af bjerget. Det betød at vi stoppede nogle gange og kørte slalom. Men til sidst kom vi frem og det er en herlig udsigt!

Det er nu vores sidste aften i Panajachel. Vi tager tilbage til Antigua i morgen, hvor vi skal være ind til vi skal hjem til kolde Danmark igen.

Vi har nu hygget rundt ved Lago de Atitlan i næsten en uge. Vi var på båd tur en af de første dage, hvor vi besøgte 3 byer ved søen. Det var virkelig smukt at se søen også fra vandet, og så var det også sjovt at se de forskellige byer. Flere steder var der oversvømmede huse fordi søens bred bliver ved med at hæve sig. I San Juan, den føsrte by vi besøgte, skete der ikke så meget. Morten bestilte nachos men nåede ikke at få dem, øv altså. I den næste by, San Pedro, var der virkelig mange unge turister med dreadlocks - det var den vilde party-by. Til sidst besøgte vi Santiago. Her var vi på rundtur med en belgisk fyr og en lokal guide. Vi så en rygende maya-gude-figur i et privat hjem. Den hed Maximón. Denne bliver flyttet hvert år, så man er ikke sikker på hvor den befinder sig. Vi så desuden en kirke og nogle markeder. Der var mange fisk på marked og det lugtede ikke så godt. Kirken var sjov, for der var både tilbedelse af maya-guder og den katolske gud. Og deres kirke musik var ikke med orgel men med akustiske guitarer - det var dejligt.

Her i Panajachel har vi dog også arbejdet en masse. Vi er næsten færdige med dokumentaren og vi har også lavet nogle af de andre skole opgaver. Vi har brugt meget tid på at oversætte interviews fra spansk til dansk og på at spise mad.

I dag var vi også på lidt shopping, hvor vi fik lavet fletninger med snore, der nu ligner antenner. Mortens er meget strittende.

Vores smukke familier i Xela.

I fredags var vi på besøg på en privat skole. Den var ikke så stor og de havde brandøvelse, så der var heller ikke så meget at se. Men rektor var sød og snakkede ikke for hurtigt. Om eftermiddagen tog vi hen til P.E.I.L.Es kontor, hvor vi skulle interviewe skole elever. Der var 12 af dem, men de var alle sammen ret nervøse, så svarene var meget korte. De var dog virkelig søde og dejlige, som alle andre børn i dette land!

Lørdag skulle vi interviewe forskellige personer på Centro de Formación - det er et uddannelsescenter. Det var hyggeligt og vi fik nogle dejlige interviews med vores venner, Nelson og Julio, og en masse andre vi ikke kender. Om eftermiddagen kom vi tilbage til skolen, hvor vi skulle interviewe nogle mødre, der lærte at sy konfektion. Nelsons mor var der også - hun var ligeså sød som vores gode ven.

Søndag skulle vi ud på en lang tur. Vi skulle mødes klokken 7 og køre. Klokken blev dog 8 før vi kom afsted, da vi lige skulle have tre bogreoler med (dem vi havde været med til at lave). Da vi endelige kom afsted skulle vi lige forbi et sted og mødes med borgmesteren for området. Han var så med til at aflevere bogreolerne på en skole og derefter viste de os en lokal radiostation ikke langt derfra. Så nu har vores besøg også været annonceret i radioen! Men det var ikke det vildeste den dag. Da vi kom ud til landsbyen fandt vi ud af at der var fest. Vi skulle være med til indtoget med borgmesteren og andre vigtige personer, og alle ville hilse på os. Vi sad på forreste række med Alirio fra P.E.I.L.E på vores ene side og borgmesteren på den anden. Vi var åbenbart æresgæster og alle blev ved med at takke os i taler selvom vi intet havde gjort for dem. Dette var dog en landsby hvor skolen ikke var særlig god, og de håbede på hjælp fra P.E.I.L.E.. Vi interviewede også nogle af personerne på skolen, mens hele landsbyen sad og lyttede med - meget baggrundsstøj.

Da vi skulle spise sad vi ved et bord, mens de fleste andre sad på bænke eller på jorden. Vi fik andet og finere mad med kød (det var Sigrid ikke så glad for..). Bagefter gik vi rundt og snakkede med en masse børn. De var meget fascinerede af Sigrids kamera og ville gerne være på en masse billeder. Inden vi skulle afsted startede en fodbold kamp på banen ved siden af. Det sjove var at på begge holds trøjer stod der "Jesus me ama", som betyder Jesus elsker mig.

Vi kørte tilbage til Xela og blev igen her rystede godt i gennem. Vejene til de små landsbyer er ikke det bedste her. Da vi kom hjem interviewede vi Alirio, som er P.E.I.L.E.s  grundlægger og som har været vores guide og foredragsholder gennem ugen.

I dag skulle vi allerede køre klokken 6, men da vi jo er i Lantinamerika, kom vi heller ikke afsted til tiden i dag. Vi skulle en lang vej for at komme til landsbyen igen. Da vi kørte igennem den sidste store by, stod Thomas der pludseligt. Han var ellers taget afsted for at starte hans frivillige arbejde, men i dag skulle han besøge samme landsby som os. Det var da hyggeligt. Undervejs kom der en politieskorte, som skulle følge os sikkert til byen. Det havde vi været lidt bekymrede over, for så måtte der jo være meget farligt. Men det virkede det slet ikke til at være, så bare rolig.

I denne landsby var der en skole som var bygget med hjælp fra P.E.I.L.E.. Vi var igen æresgæster. Vi sad forrest og blev takket i flere af talerne. Først blev vi underholdt af børnenes optræden med dans og sang. Og derefter var der en masse taler i en meget høj mikrofon. Efter showet skulle Alirio klippe bånd over ind til de nye klasseværelser - det var en rigtig åbningsceremoni. Vi skulle her have taget billeder med de vigtigste personer, og igen havde vi ikke gjort andet end at være tilstede. Til frokost fik vi igen finere mad og særbehandling sammen med de vigtigste tilstede. Så tog vi hjem og det regnede enormt meget så der var spontane floder over det hele! Inden vi tog hjem til Morten så vi en dreng sutte på en hamster fod - det kan ikke være sundt.