Undskyld. Jeg er sÄ ked af hvordan jeg lod alting hÊnge som et ekko af altomsluttende hÄblÞshed. Det var en afsked. Det er uhyggeligt.
Jeg tog et kÊmpe kÊmpe dyk. Men jeg er her. Og jeg fÄr hjÊlp<3
Jeg ryster mens jeg skriver dette, for jeg fÞler mig meget ramt af alvoren i det er sket og hvordan forskrÊkkelsen slÄr rÞdder langt dybere end man kan se nÄr man er deprimeret. Det har jo tydeligvis ikke kun ramt mig og mine nÊrmeste.
KÊmpe undskyld. Mine ord og mit efterfÞlgende fravÊr herpÄ, har vÊret kilde til en type bekymring og afmagt som ingen fortjener at sidde med. Uvisheden.
Jeg er pĂ„ benene og ligner ikke Ă©n der har haft det sĂ„ skidt. Det er uhyggeligt hvor nemt det er at âskubbe vĂŠkâ og derfor ogsĂ„ skrĂŠmmende hvor usynligt det kan blive. Ingen ser at man er et Ăžmt menneske, bag en kĂŠmpe vinterjakke. I dag handlede jeg i fĂžtex. I forgĂ„rs fik jeg skĂŠldud af en mand der ikke synes hund mĂ„tte tisse pĂ„ gaden. Livet er meget surrealistisk at vĂŠre i, nĂ„r man har vĂŠret tĂŠt pĂ„ at vĂŠlge det helt fra. Og jeg kan vĂŠre skrĂŠmt over at lige en der er okay⊠som om det der skete ikke var alvorligt. Men alvoren runger stadig. Forskellen er bare, at âi liveâ er en ret okay mĂ„de at have det pĂ„.
Lige nu er jeg sÄ lettet over at jeg stadig er her. Jeg har hÄb.
Tak for jer<3 Jeg fÞler mig meget passet pÄ. GrÊder.
Jeg hÄber i kan tilgive mig for den afmagt og forskrÊkkelse jeg har vÊret skyld i. Og selv hvis det ikke kan lade sig gÞre, kan jeg sagtens forstÄ det.
germansingergirl
kaledo-art
origamiaround
romaincrisis
yousharknotpass
