I sidste uge modtog jeg en mail. Den var fra Tumblr, som fortalte mig, at min tumblr side nu er fyldt 12 ür. I mailen var der en lille cupcake med et lys pü toppen og af en eller anden grund føltes det foruroligende.
Tiden er gĂĽet, stille og roligt, mens jeg har vĂŚret optaget af at blive voksen.
Hele ugen har jeg tĂŚnkt over den mail.
Hvem var jeg dengang?
Hvad satte jeg pris pü? Hvad brugte jeg mine dage pü? Hvad drømte jeg om? Hvad var min største frygt?
Det føles som en fjern alder, men der er stadig noget genkendeligt i mindet om hende.
Jeg har tÌnkt over, hvordan jeg forstod mig selv i forhold til verden omkring mig. Hvad var allerede ved at tage form, og hvad er først kommet til senere? Og müske allervigtigst. Hvor meget af hende findes stadig i mig i dag?
Det føles büde sürbart og fint at indse, hvordan nogle ting har Ìndret sig fuldstÌndigt, mens andre er prÌcis de samme. Den gamle Tumblr-side er som en tidskapsel, jeg ikke vidste, jeg havde.
Vi forandrer os og bliver til, og hvor vil jeg ønske jeg kunne vÌre 13 ür igen.
Xxx
