Man skal havde det godt socialt med sine kolleager, fordi det giver meget livsglæde at have det godt. Fx hvis chefen ikke er så sød. Så er det godt at kunne snakke med sine kollegaer om det.
Eller hvis lønnen er meget god, også det er meget hårdt arbejde du skal lave og fx hvis dine kolleager er nogle ikke bandler dig specielt godt.
Vi skal alle samme hjælpe til den sociale sundhed for at det hele kan gå op i en højere enhed.
• Fysisk arbejdsmiljø: hvordan er der omkring dig: lys, støj, luft, temperatur m.m.
• Psykisk arbejdsmiljø: hvordan har du det på arbejdet? Taler I pænt til hinanden? Er du stresset, bliver du mobbet? m.m.
• Ergonomi: hvordan har din krop det med dit arbejde? Får du ondt af det? Vrider du kroppen? Sidder du for stille? m.m.
Husk og vask hænder ellers har du nemmere ved at få infektion, fordi bakterier tit sættet sig på hænderne fordi vi bruger dem meget.
• At vaske hænder med sæbe er en af de billigste og mest effektive metoder til at forebygge rigtigt mange sygdomme. God håndhygiejne kan sandsynligvis forhindre ca. 30 % af de almindelige infektionssygdomme. Men hvornår skal man vaske hænder?
• Før og under madlavning.
• Efter børnene er blevet hjulpet på toilettet.
• Efter håndtering af snavset vasketøj.
• Efter næsen er pudset eller tørret.
• Når hænderne er snavsede.
• Efter kontakt med dyr.
• Efter håndtering af affald
En god og grundig håndvask er imidlertid ikke nok til at sikre en effektiv håndhygiejne. For at du kan gå "all in" på håndhygiejne, er det en forudsætning: - at du ikke bærer ure, ringe og andre smykker under albueniveau. - at dine negle er korte. - at du ikke bruger kunstige negle eller neglelak. - at din hud på hænder, håndled og underarme er hel. - at din hud ved behov tilføres et hudplejemiddel for at forebygge udtørring og revner, som kan være indgangsport for mikroorganismer. - at du ikke bruger armstrømper, plaster, hånd- og fingerskinner samt lange ærmer under albueniveau, da de genstande kan være reservoir for mikroorganismer.