jeg ledte efter et godt sted at græde

De spærre fortovet, de er mange år yngre end mig og de er ude på slagsmål. Jeg ved udmærket godt hvad der er for et trick de er ude på, men de har ikke begreb om karate. Når de langer ud efter mig, helt primitivt, så får den ene stødet i mellemgulvet og den anden stødet i skridtet. Mens ham med stødet i skridtet griber sig til skridtet, får ham med stødet i mellemgulvet endnu et stød i mellemgulvet. Jeg giver dem i hovedet og i skridtet. Der er ikke ret meget blod; det skal ikke svømme i blod, det skal svømme i smerte. Og så giver jeg ham slaget der slår alle hans fortænder ud og han falder og ramler tindingen mod stavene i jernrækværket. Jeg sparker ham på øret, direkte ind i venstre øre og øregang, så jeg er sikker på, at han for evigt er døv på venstre øre, bare som en lille påmindelse.