Inside the present there was nothing but a phrase for me to consider and for me to articulate And as I spoke it my whole world fell into place ‘cause in that fleeting moment my path revealed itself

Uro slår rødder indeni  toner, der støder mig og vækker til live min jalousi en stresset sjæl der ikke kan slå tiden ihjel Tankerne afføder en tvivl der stille frarøver mig det liv, det levede liv en kuet sjæl der ikke kan slå tiden ihjel Jeg er bange for timer de går om mig som stille støj Sammenbidt slapper jeg af vågner med forvredet skulder op - til eftermiddagen en doven sjæl der ikke kan slå tiden ihjel Rolig mumlen sætter sit præg på endnu en broget eftermiddag så tanken slår smut et kort sekund en drænet sjæl den er vel dét forundt? Jeg er bange for timer de går om mig som stille støj To mennesker i (vanlig) dialog spejling eller inversion den ene synger højt, den anden stille en fragmenteret sjæl som måske ligner dig selv? Stillezone over alt på jorden skruer op for sindets indre torden synger til af mine lungers fulde kraft en vovet sjæl er vel det forlangt

Look at how beautiful this blanket is. Hmm, one should be a fool not to buy it ... or at least consider.

This one is quite a favourite ;)

Jeg tror, det er slut for nu. Vi to, det vi har, er intet værd. Du er din egen sfære i mit kæmpe univers, og du vil ikke kendes. Fint nok. Så må jeg nøjes med at være - ikke for nogen. Bare for mg selv. Indtil mit had fordufter. Jeg elsker og jeg hader, indtil mit had fordufter. Så elsker jeg.

Du har brændt dig fast et sted i mit hjerte, for når jeg tænker, drømmer jeg om at være nogens alt - dit alt om at have nogen fuldt, at rumme dig helt. Det gør mig lykkelig at drømme men allermest ængstelig, for sæt nu; drømmen kunne være vores eneste fælles virkelighed. Det gør mig ulykkelig at drømme. Nu er jeg her et andet sted. Her er jeg lyset, du ikke kan oplyse. Jeg ser dig; du er ikke stærk, du er sårbar. Men du vil gerne lyse. Måske du har brug for mig?

Ingen kan nogensinde forstå det rum, vi mødes i engang hvert andet år. Men skulle jeg forklare det, måtte jeg sige, at det ingen vægge har - men udsigt over Bispebjerget. De kan ikke forstå vores møde; at vi spejler hinanden som to ender af et rør - forbundet - med udsigt til hver sin verden og indsigt i hinanden. De kan ikke forstå den gensidige respekt; visheden om, at vi er to af samme stykke, der aldrig kan forenes ...

Read the description beneath the video on YouTube.

Eckhart Tolle

Another slightly different but just as wonderful tune. If not more.

Today I give to you this old classic by brilliant Henry Mancini

I can do nothing but recommend this doc!