Jeg føler mig så dum. Jeg føler mig så dum. Jeg føler mig så dum. Jeg er dum og uintelligent og jeg kan ikke finde ud af noget. Jeg er ikke noget værd hvis jeg ikke har et godt job. Mine venner og min familie tænker om mig at jeg er en taber med et taber job og jeg hader mig selv. Jeg hader mig selv. Jeg hader mig selv. Jeg hader mig selv. Jeg er så dum. Jeg kan ikke finde ud af noget. Jeg er dum dum dum. Jeg ødelægger alt for mig selv fordi jeg er så dum. Hader mig selv hader mig selv hader mig selv.

Sikke et humiliation ritual at gå til jobsamtale som arbejdsløs. Det er FORFÆRDELIGT og jeg HADER at jeg bliver så skide nervøs til samtalerne som jeg VED jeg er kvalificeret til, men fordi jeg er imposter og økonomisk presset føler jeg mig endnu mere presset og min nervøsitet kan bare mærkes i hele rummet. Jeg hader hader hader det !!!! Hvorfor skal jeg have det sådan her ?? Jeg har aldrig bedt om at være en del af voksenlivet.

Hader det her specialeforløb. Jeg vil bare have det overstået NU. Det har nok været det mest trælse jeg har skulle lave på hele studiet og det faktum at jeg har skulle sidde og lave det i 30 grader har bare demotiverede mig endnu mere. Føler min opgave slet ikke har levet op til det jeg havde forventede den skulle. Jeg fortryder også, at jeg kæmpede så hårdt for at få tilladelse til at få det dumme datasæt, for det har vist sig, at det er et dårligt datasæt med mange fejl i og jeg er ikke den skarpeste til hverken statistik eller at kode. Og så har jeg det værste imposter syndrom og fordi jeg er super forbruger af chatGPT, føler jeg, at jeg ikke kan sammenflette en normal sætning uden at det ikke lyder totalt dumt. Anyways, må ogs minde mig selv om, at det bare er endnu en eksamenen på studiet, der bare skal bestås og overstås og at om 10 år er der ingen der går op i hvad jeg har skrevet eller hvilken karakter jeg har fået i mit speciale.

Kan godt blive helt ked af det over foråret og det gode vejr, selvom jeg føler det næsten er ulovligt at beklage sig når solen er fremme i DK. Men det her vejr- og sæsonskifte får mig til at tænke over hvordan tingene var sidste år og det er ikke fordi der er ting jeg fortryder, jeg er bare meget sørgmodig efter hvordan tingene var. Jeg savner min veninde, der er taget på udveksling og jeg savner vores dage på KUA og arbejde. Jeg savner generelt bare nogle at sidde sammen med på uni. Måske er jeg bare kronisk nostalgisk for fortiden og kan lide at se gennem rosenfarvede briller. Jeg er også virkelig frustreret over mit speciale og hvordan jeg er fanget i ikke at kunne komme videre i processen fordi jeg intet data har. Jeg overvejer at søge dispensation om en ny kontrakt fordi alt det her med at låne data fra mit arbejde bare trækker så langt ud. Jeg har det også underligt med tanken om, at det er mit sidste semester og det er min sidste gang på uni. Det gør mig helt vildt ked af, hvis jeg skal være ærlig og jeg tror slet ikke jeg er klar til at få et rigtigt voksenjob og skulle lede efter en lejelighed i den her jungle af et boligmarked. Og oveni det hele døjer jeg med slem imposter syndrom, som jeg ihærdigt prøver at bedøve med at doomscrolle tiktok og Vinted. (Apropos Vinted, hvorfor fuck er prisen på fragt steget så vanvittigt meget?) Jeg føler mit liv er blevet sat lidt på pause og jeg kan ikke være i det. Men i det mindste skinner solen.

Jeg fucking hader det københavnske boligmarkedet og jeg fucking hader banker og kapitalisme og social ulighed

Hvordan blev du ansigtet på mine indre usikkerheder?

Jeg skal passe på med at læse så hårdt op til eksamenen. Kan mærke jeg er ved at miste inspiration og motivation in life og det her grå november vejr gør det ikke bedre. Jeg prøver at holde gejsten oppe, men jeg ved ikke om jeg kan forsætte sådan her til slut januar.

Rigtigt rigtigt taknemlig for mit liv for tiden🧡🌞🧿

Har købt alt det her sommertøj bare for ikke at kunne bruge det i det her vejr :(((

Jeg har angst i nat. Jeg kan ikke falde i søvn, men min krop er mega træt. Min hjerne tror der er fare på færde og derfor skal den holde mig vågen selvom der vitterligt intet at være bange for. Men jeg anerkender angsten og den er der i min krop og den eksisterer fordi jeg så gerne vil gøre det godt i morgen til konferencen. Jeg vil bare gerne hjælpe og gøre mit bedste. Jeg har prøvet utallige gange at bilde mig selv ind, at så vigtigt er det heller ikke, men lige nu er det bare virkelig svært for mig at finde ro i sindet.

Sidder på KUA med den største klump i halsen. Lime er lige gået forbi mig. Han gik med en White Girl og de satte sig i hjørnet af læsesalen. Mit hjerte bankede mega hurtigt i et øjeblik. Da jeg lige så ham bagfra tænkte jeg ain’t no way det er ham fordi han så lowkey lidt kikset ud med hans rygsæk og hans tøj var ogs lidt kikset. Tænkte seriøst han var en Exchange student. Anyway, jeg har stadig noget for ham fordi ellers ville jeg ikke reagere sådan her. Men jeg har min Sam nu og han elsker mig og er virkelig god for mig og jeg kunne aldrig finde på at gøre noget for at såre ham. Jeg prøver at ruske fornuften i mig selv nu. For nogle dage siden bad jeg universet om at sende mig et signal om at Lime og jeg ikke var meant to be og at det var meningen, at mig og ham ikke skulle ende sammen og jeg tror det må være det her, der tegnet, som jeg bad om. This is it. Det er sådan det er og det er sådan det skal være. Jeg stoler på universet og jeg prøver at overbevise mig selv om, at der er en rigtigt god grund til, at det ikke er mig der sidder og læser ved siden af ham lige nu.

Jeg kan faktisk ikke holde ud at høre eller se på folk få nøgle til en ny lejelighed eller lave lejelighedstour, fordi jeg så mega gerne vil have en selv og jeg VED bare det er umuligt på det københavnske boligmarkedet. Synes det er så herre uretfærdigt altså!! Hvorfor skal jeg straffes for ikke at have mega ressourcestærke forældre eller et kæmpe nepotistisk netværk der kan skaffe mig en fed andel på Nørrebro?!!Nej hvor jeg dog synes livet kan være hamrende uretfærdigt nogengange. Og det her er en PSA til alle, der har en bolig med over 3 døre indenfor Københavns Kommunes grænser; du skal ikke tale til mig, for jeg kan ikke love at jeg er et godt menneske overfor dig.

kan vi snakke om hvor problematisk svært det er at læse til eksamenen i kbh på en fredag, hvor vejret er godt?? Kan ikke sidde nogle steder, hvor der ikke er høj musik eller folk, der hygger sig. Øv hvor er det irriterende når man gerne selv vil være med :(((