Yndlings 💖💍

Langt svar: Jeg har stille og roligt gået og indset, at bare fordi min familie, mine venner og min kæreste syntes at det var en god idé at søge ind på pædagogstudiet, fordi det da sikkert var meget mig, så betød det ikke at det var det jeg skulle. Jeg havde en interesse for faget, som jeg egentlig ret hurtigt mistede igen. Jeg tænkte bare hele tiden, at det sikkert bare var en lille periode, og at jeg snart ville få interessen tilbage. Og med den her interesse mener jeg den oprigtige, brændende passion. Den forsvandt og kom ikke tilbage. Min almindelige interesse i mennesker og pædagogiske metoder er der stadig, men ikke nok til at jeg ser en fremtid med det. Udover det har jeg hele tiden gerne ville læse engelsk på uni, men droppede det fordi jeg vidste mit snit ikke var højt nok. Jeg havde dog aldrig overvejet at jeg kunne søge ind på kvote 2. Så det gør jeg næste år.

Lyngen er lilla 💜

For evigt og altid min lady 💖

Men hvis present-me havde fortalt 3-years-ago-me at jeg ville have de venner som jeg har nu, som mine bedste venner, så havde jeg grinet og sagt “hvad snakker du om, jeg har det fint med dem jeg har du” og bedt present-me om at skride, men FUCK hvor havde jeg meget at lære om hvad venskab, platoniske relationer, instant connections og respekt for hinanden var. Hold nu kæft jeg elsker mine venner 💛

DU er goals

Fair game