#undren

På vej hjem fra arbejde fik jeg lige lidt ekstra at tænke over. Jeg lyttede til en oplæsning - på engelsk - af Paulus' Brev til Efeserne. Et par ord sad efterfølgende fast: dwelling place!

På dansk står der i kap. 2, vers 22: en bolig for Gud i Ånden.

Og det er altså mig, der tales om! Og dig.

Hold da op.

Som en del af Guds genløsning af skaberværket inkluderes vi to som "dwelling place" eller bolig for Helligånden.

Sikke dog et valg Gud har truffet. Sikke dog en chance at tage. Sikke dog en risiko at løbe.

Men det står der stadig, også når jeg er færdig med at undres: 

"I ham (Kristus) bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden" (Ef 2,22)

Nogle gange er det sjovt, som verden udvikler sig gennem århundrederne - og alligevel forbliver det samme.

I Middelalderen havde den katolske kirke f.eks. et princip om aflad - syndsforladelse - som i visse tilfælde kunne fås for klingende mønt, hvis man fandt en tilstrækkelig 'modtagelig' gejstlig. 

I dag har vi filantropi.

Ikke fordi jeg som sådan har noget imod filantropi. Slet ikke. Gjort rigtigt er det en virkelig god ting for verden, og der er mange gode filantroper. Det virker bare på mig som om, at en god del af de meget rige mennesker, der har haft travlt med at føre sig frem og være rigtig hårde til at drive forretning, på et eller andet tidspunkt kaster sig over filantropien.

Hvem ved? Måske for at gøre en rigtig god gerning - og samtidig få bare en anelse syndsforladelse?