#udkast

55°43'14.1"N 12°36'43.9"E

En dag beslutter hun sig for at lægge sig i badekarret. Tage et bad. Katarsis. Få vasket det hele af sig. Den dag klæder hun sig af, stribe for stribe. Smider tøjet i en sæk som hun senere ofre til ilden. Men det ved hun ikke endnu.

Hun fylder karet og hælder sig selv ned i det lydløse vand hvor timerne driver gennem hendes fingre og opløses i vandet inden de bliver til duggen, der sætter sig på spejlet.

Hendes rutine går videre, tiden jagter urskiven mens viserene leger tagfat. Natten tager hende til fange og lader hende drive søvnløst rundt i hendes tomme lejlighed. Hun spørger barnligt hvorfor der ingenting er. Men svaret er drevet ud i mørket, ud i ubevidsthed og det eneste hun kan høre er lyden af hendes eget hjerte.

Hun falder i en urolig søvn, belyst af byens kolde isflammende hav fra alle de halvtomme lejligheder. Beboet af dukker. Hun drømmer at hendes hud falder af og ned på gulvet. Som vådt papir.

Den næste morgen tager hun et bad og ligger i karet i flere timer igen. Hun kradser på sin hud til den bliver rød og øm.

Gerningen bliver nærmest rituel. Hendes leglighed bliver et tempel midt i storbyens inferno. Hendes tid tilbringes vågen om natten, våd i karret. Hun køber en plakat på nettet som kortlægger alle kroppens organer. Huden er et af dem.

Hun hænger plakaten ude på badeværelset. Ser på den mens hun lægger i blød. Men plakaten er ikke lige så hårdfør som hende. Den bliver plettet og slatten. Hun rækker armene op i vejret mens hun stille hvisker, hud.

Plakaten begynder at falde fra hinanden. Den tætte luft på badeværelset er som en regnskov. Hun sidder med den lasede plakat mellem hænderne mens hun beundrer den. hun forsøger at lægge plakaten på sin hud så den passer, men den anatomiske dragt er for lille, for tør, for flad.

De næste mange dage smelter sammen. Timerne driver nedad væggene på badeværelset, som hun ikke forlader. Driver nedad badekarret, som hun ikke forlader. Hun falder i en lang tom søvn i vandet. Når hun vågner, er vandet rødbrunt. Farvet af blod, der løber ud gennem hendes papirtynde hud.

Paradis

Solen tømmer sit blik

i sandet

for nu

Så hendes hud

og den jord ingen ser

Under teltets tynde dug

Betal det

hvori kroppen arbejder igen

bakker tilbage og tænker på mere plads

hvor nuancerne er færrest

Brokvartererne overrasker mig endnu

Du er stjernen

Suddenly I freeze because I have opened newspaper, at a page and I see something magnificent something that inspires me; I see two towers. And the article says “‘One day’ those towers will be build, they’re not even there yet, and when they are they will become the highest in the world. Now I need to have that, this little tangible start of my dream, but everybody is watching but I need that page, so what I do is I under the cover of sneeze I tear the page put it under my jacket and go out of course I will have a tooth ache for a week but I have what is the pain in comparison? Now I have acquired a dream. Usually when you have a dream the object of your dream is tangible it’s there it’s quixotic but it’s there nagging you, you know, confronting you but the object of my dream doesn’t exist yet.

Philippe Petit, Man on Wire (Documentary)

alle ændringr slettes / vi behøver ikke / en svane netop skudt

spiller ‘narc’ det gør ondt / pigen lyder dum men som om hun

mangler en ven / “all those bitches on you-fucking-tube talking 

shit about me and talking shit about my hair. Like, bitch you don’t

know my body. Don’t think i’m a fucking narcotic” / det buldrer

som et ondt år / trommemaskinens skov over synthesizere /

stemmen forvrænget / klippet i stykker /

det gamle linjebru

digte der vil forsvare sig som digte er døde / pengene spiste dem /

gå en tur / klappe en hvalp / lære et instrument / få en ven

skærmene æd de skærme som de selv var tilblevne i /

betal satans regninger / flyt ind på kvisten og ha det

herrehyl på statens regning / undskyld, analytikere

men I bør skride ad helevedes til / tak min gode mand 

udelukkende fimrehår

sin mahogni i spjæt

bagfra og hårdt

rulle I trommesæt

jogger til bageren 

og kommer aldrig igen

-

chokolade i sinde

hvorfra steg de vande

honnør til kongen

af sportsblade

frigivelse af porno

Tom Waits på Istedgade

et fuldstændig gennemhullet digt

men jeg kan ikke andet

undskyld,

det var ikke ment som en undskyldning

-

en papegøje er en dinosaurus

og omvendt

hiver månen ned

og krydrer min aftensmad

et kilo rødler

ser ingenting, brevet fra parkeringskælderen lysvågen

stejle, alle I kogte krebs

tiden er moden

lad jeres sange fylde de sidste dage trofast

hvem slår brød op

når intet hjem er givet

hvidkalken

birkestammers arrede ansigter

elsker at køre over broen

brænde, I knuder

af kærlighed 

min lille røde lampe

verdens største mareridt

kollapset i storcentret

Beschriebung eines Kampfes

hvordan vandt det sin plads

sov vi en frost i produktion

som en hare i hop således også penge

i hjertet

bankbogens forkromede storetå

som om det var kunst

keramik herfra og til evigheden

ét godt digt i treenighed 

-

scenen var et omvendt fortegn

vi skreg

-

frosten fik sygdommen

fik vejret ligner medicin

fik klogeste krage i udadvendte tarme

play dead

get laid eller dø

-


gasblå af forelskelse

sådan bør en hængebro ikke lyde

tankernes fattigfolk

i beton skal I bo

rank skal din gang være

og dæmpede skal dine kroslyde udsive

stol på pengenes glasklare sandslotte

mågernes bagholdsangreb i parkeringskældre

sjælsføde?

/ alt er drøm / de som siger sandheden skal leve evigt, de som siger sandheden skal dø / kærlighed og tyveri / endnu en perfekt dag / Gud hader os alle / glitter /

skærer tænder

høhalset uden farer

lidt sol skal lyngen have

jeg sætter den op på stolen i solen

-

mine ting er nomader

de kender en anden orden

tøjet vil helst ligge på gulvet

og tallerkner og service helst be-

bo hele lejligheden sådan præcis så-

dan forestiller jeg mig døden lige nu

bankbogens forkromede storetå

som om det var kunst

- 

kan vi være det vi er?

-

vandet og stenene samarbejder ligesom asken og bøgerne samarbejder de giver og tager hinandens farver

-

jeg er en drømmer med fiskeæg i

du forveksler mig med porno

J’voudrais være hans skygge

Men jeg hader

Te quiero,

Selv ved slutningen af verdens

Tja, er det stadig

Te quiero,

Ja, jeg elskede ham så meget

Og jeg elsker stadig

Te quiero,

Jeg har ikke et valg, ikke

Indtil døden²

det er et sygt afsnit noget i nogen forandres af noget andet i nogen endogene planter; mit Xanadu! du er ikke-medicin men min ven og aldrig mere skal vi deles ‘delekærv’ kalder de den revne i pillerne der gør det nemt at dele dem en delt pille er ikke en ikke-pille men heller ikke en pille ligesom den sande men gumpetunge sætning guns don’t kill people.

det var en helt igennem syg del godt den faldt af rådnede væk ‘sådan gør det’ muggede panden svedigt knuste skinneben en 4-årig kontrakt hos løverne et helvede i Oslo lad vær med at grine måske den mest bitre erfaring at sluge noget vrider sig løs en mor

i frygt og tro retssagen Kafka Lord of War bianca Naomi midget tien ya ming Yueh tao tamil sød pige hot navle hot Reshma shakeela desi shakeela … uskyldig adz268 avi

øjet vil helst ligge på gulvet

og tøjet

nøgne er busdæk i Guds fri Natur

ætsende tallerkner og nidkært service be-

bo  de få kvm²

forestiller jeg mig døden lige nu

bankbogens forkromede storetå

som om det var kunst

stolte står vi så her tilbage med koksfyldte trailere læssede forsatsvinduer / ophuggede til kunst / eller vi er børnene / en kajak opstår ud af ingenting / ud ad ingenting bærer vihver især et komfur i lænden nøddehegnet er overrislet med en flammende cola / slanke traumer der er bøjelige som plastik / kabinetterne fyldt af kranier / alle de følelser der var vigtige at få blæst op sendt afsted står nu rundt om kigger på os som buddinger en velplaceret vokal åbnede endelig de store slusers knappenåle gud tog en mundfuld kamel brilleglas skøjter baglæns væk i forsvindingspunkt der så snart det opdages forsvinder ligesom de der latterlige elektroner eller grødbønder på en kedelig dags brændselsværdi først ud på morgenen blev det for alvor koldt igen men her hældes benzin ud af næsernes stearinlys så kom og vær min kat i solskin eller påklædningsdragt giv aldrig digterne en chance

sætter ting på plads - flytter på ting - sætter gamle dage ind i kataloger - kalder fortid for en ting - lyttende under brusehovedet - salighedens puddel - hvor meget koster et liv - brusehovedet sætter ting på plads - dagsordener - dagsordener - alt var noget lort  / Hot Chip i lårbenene og 120 i timen / jeg brækker mig snart / så skal du se stjerner

≠

Der er ikke så meget at sige. Nogle blyfarvede fløjter har sat sig på tværs i et indre universitet. Det skyldes min perversitet. Det kan skyldes vores fantasi. Det kan hjælpe at vende bøtten eller ploven og sigte efter nye udfald; sorteringer af det indre affald. Vi er menneskeligt storskrald i en kattesol, spar på blomsterne knægt. En ydre tornado af kaffe, messing og kobber. En uro af organer synger som tulipaner. Sjælens narkoman blæser honning op som baronesser, men vi ser ikke årstidens langsomhed. Blyet i sokkerne og mælken i rygmarven. Påpasselig med at ville kalde ting for ting. Økonomisk musik? Bond-pigen fra Dr. No er klart den bedste. Konkyljer?! Ja, for helvede. Politikerens svanesang er bakterieangrebet. Kom med ind i hulen Mulle, og spis de sidste spædbørnrester. Ploven kan også bruges som le. 

gennemsnitlig individuel koncentration

stumpe følelser hæmninger udadvendthed

ræsonnement dybde opfattelse

perifert syn over-udtryk

følelsesmæssige gynger

vrede eller sorg

reaktionstiden

svimlende utydelig tale

midlertidig erektil dysfunktion

tab af forståelse

værdiforringede fornemmelser

tab af bevidsthed

døden er mulig

blærefunktionen

vejrtrækningen

puls

generel mangel på adfærd

bevidstløshed

døden er mulig

vejrtrækning

puls

død