Workshop pÄ toppen af The Shard
Klokken er halvni og der er et mylder af kontorfolk pÄ Cannon Street Station. Den moderne station ligger midt i City of London, hvor 6.000 mennesker bor og 350.000 mennesker arbejder pÄ et areal, der er mindre end tre kvadratkilometer. Her sidder de sÄ i deres skyskrabere og flytter rundt pÄ 3.000 milliarder dollars - om dagen. Og i gÄr var det Bank Holiday og alt var lukket, sÄ idag har de ekstra travlt.
Jeg stod pÄ det overfyldte tog i Blackheath syd for Greenwich Park for 20 minutter siden og er nu pÄ vej til en bestyrelsesworkshop i The Shard, der med sine 309 meter er Storbritanniens hÞjeste bygning. Jeg har forberedt workshoppen i et halvt Är, har gennemfÞrt en masse research, skrevet rapporter, udarbejdet powerpoint-prÊsentationer, hyret nogle af byens mest kreative ivÊrksÊttere til at holde foredrag og nu skal det hele brÊndes af i det kÊmpemÊssige glastÄrn oven pÄ London Bridge Station, hvor jeg skal mÞdes med intelligente erhvervsledere, der er flÞjet hertil fra forskellige egne af verden for at udvikle en ny vision for deres forretning.
Jeg kommer ud i morgentrafikken pÄ Cannon Street og gÄr til hÞjre ned mod Monument - og pludselig i menneskemylderet gÄr det op for mig, at det er dette jeg har arbejdet for sÄ lÊnge: at skabe en drÞmmefabrik, der midt i en global hovedstad med 10 millioner mennesker, hjÊlper erhvervsfolk til tÊnke nye tanker og fÄ nye visioner. Midt i en almindelig London morgen, hvor jeg blot er en enkelt anonym blandt 350.000 andre gÄr det op for mig hvor dejligt det er at vÊre et lille men drivende tandhjul i en stor verden.
Jeg gÄr ud pÄ London Bridge - de har sat beton-klodser op pÄ fortovet - det var her pÄ denne bro 3 mennesker blev kÞrt ihjel af terrorister for to mÄneder siden. Foran tÄrner The Shard sig op pÄ den anden side af broen. Bygningen er ejet at staten Qatar og sikkerheden er den samme som at komme gennem lufthavnens security. Jeg tager en af de 8 elevatorer og undervejs kommer jeg forbi TV-stationen Al Jazeera pÄ 16. etage. Naturligvis ligger den ogsÄ i det store glasskÄr!
Jeg stÄr af pÄ 25. etage og hele London lukker sig op. Det er som at flyve i helikopter ind over byen. Man kan se herfra til evigheden, det er umuligt at fortabe sig i bagateller heroppe, hvilket ogsÄ er derfor vi lÊgger vore strategimÞder her. Det er en fantastisk konstruktion af en bygning - man mangler bare Tom Cruise til at kravle rundt udenfor.
Hvis helten fra mission impossible kravler 10 etager lÊngere op kommer han til restauranten TING, hvor vi spiser frokost. Personalet er bogstaveligt talt hentet fra hele kloden, asiater, sorte, hvide trimmet sammen til en fÊlles international adfÊrd - sÄdan kommer det nok til at vÊre overalt pÄ kloden, nÄr vi er fÊrdige med at blande mennesker sammen i den store salatskÄl.
8 timer senere er det overstÄet. Folk har taget elevatoren ned med nye ideer og frisk inspiration i hovedet og smÄ kufferter pÄ hjul i hÄnden og er kÞrt med taxier ud til deres lufthavne. De skal nok huske dagen. Tilbage i mÞderummet er der kun snavsede kaffekopper, en masse chokolade- og bolche-papir, overtegnede flip-overs, der ligger pÄ gulvet og et enkelt konverter-stik, som en af deltagerne er rejst fra.
Alyssa stikker hovedet indenfor, hun er chef for skyskraberens âwhite collar factoryâ: âHvordan gik det? Og hvordan var TING?â
âCool - how can we fail in this altitude?
Bagefter er jeg nede pÄ gaden igen til alle de andre kontorfolk, som nu gÄr den modsatte vej til deres togstationer. Google fortÊller mig, at jeg skal med toget fra Cannon Street kl 19:03 til Dartford - sÄ jeg gÞr som algoritmen siger.
