Store skraldetanker
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret pĂ„ teateravisen.dk Skraldeforestillingen' Spoiiiiiiiiing' er momentvis magisk, men mest af alt en noget rodet affĂŠre, hvor projektet med at give skraldet nyt liv bliver fortĂŠnkt og for langsomt. Man kender udtrykket: âOne manâs trash, another manâs treasureâ (Ăn mands skrald en anden mands skat) pryder bl.a. en husgavl pĂ„ NĂžrrebro i store type  og er blevet helt symbolsk for bydelens selvopfattelse. En understregning af, hvor subjektivt vi oplever verden, og hvordan nogle evner at se skĂžnheden i noget, andre slet ikke har blik for. Logikken er den samme i Kitt Johnsons forestilling om skrald. Og indbygget er ogsĂ„ en slet skjult kritik af den, der ikke evner at forstĂ„ magien i denne leg med skraldets skĂžnhed. Sidder man lige sĂ„ stille og savner fremdrift i den lange dvĂŠlen ved udsmidte dingenoter, ligger det implicit fra start, at man ikke har forstĂ„et noget som helst, og denne anmelder kĂŠmper bravt for at bevare det Ă„bne sind, som forestillingen langsomt skrider frem. Legen med skraldets potentiale, viser sig nemlig ogsĂ„ at vĂŠre en leg med langsomhed og mangel pĂ„ handling. Her er om noget tid, rum og plads til at dvĂŠle og zoome ind. BĂžrnene undres indledningsvist. Hvad er det dog for et univers? Tydeligvis gĂŠlder der helt andre regler her, og sĂ„ langt sĂ„ godt. Vedvarende at pirre nysgerrigheden viser sig svĂŠrere. Finurlig og fĂ„mĂŠlt Genanvendelse er et nĂžgleord, og det er de to finurlige og fĂ„mĂŠlte svenske skraldesorteringseksperter, Samuel og Ericson, der helt konkret stĂ„r for den del. Forestillingen starter stĂŠrkt med at de klovnende kommer ned ad trappen i AFUKâs store lokale, som vi stĂ„r og venter pĂ„ at blive lukket ind i selve salen. Koste og sĂŠkke akkompagneres af bulder og brag. Som det ene GĂžg og Gokke-agtigt samles op, tabes det andet, og publikum sprutter af grin. Et enkelt hvin hĂžres ogsĂ„, da Samuel insisterende kalder pĂ„ en eller anden Aksel, og det pludselig pusler under deres medbragte presenning. Noget lader til at slippe ind i salen, og som vi selv lukkes ind, gyses der ved tanken om en lĂžssluppen skralderotte. Jo mere sortering, jo mere rod Vel inde pĂ„ scenen lĂŠgger dâherrer en sĂ„ omstĂŠndelig grundighed for dagen, at det bliver komisk. Papir, plast eller metal? Hver enkelt ting tages frem, vendes og drejes. Der sanses og skramles i sorteringen. Samuel fĂ„r i processen rodet mere og mere udover det hele til Ericsons store irritation. At de to har vidt forskellige personligheder og kender hinanden godt, kommer fint til udtryk. Den omstĂŠndelige sortering bliver momentvis magisk, nĂ„r vi via lyd og lys pludselig befinder os under vand pĂ„ undervandsjagt med en gammel cykelpumpe som harpun. Ericson dypper sĂ„gar sin saxofon i en skĂ„l med vand, hvilket affĂžder fine akkompagnerende blob-lyde. I det hele taget er han god til at fĂ„ klang frem i hvad som helst, ligesom Samuel er dygtig til at jonglere og trylle med div. genstande. Forestillingen fungerer i det hele taget godt i mange sekvenser, men der sker helt grundlĂŠggende for lidt til at holde opmĂŠrksomheden fanget hos mĂ„lgruppen. Dissekeringen af en tom chokoladeĂŠske, hvor hvert lille indpakningspapir Ă„bnes og tjekkes, bliver decideret langtrukken. OgsĂ„ selvom Samuel til stor morskab slikker et papir rent. Et andet eksempel er billardlegen, der opstĂ„r midt pĂ„ den rodede scene, og hvor selv min lille ledsager noterer sig, hvor mange glaskugler, der ligger pĂ„ gulvet, og stille hvisker til mig: âDet der kommer til at tage 100 Ă„râ. Genbrug som dogme At give skraldet nyt liv og insistere pĂ„ at komme ned i tempo, er et sympatisk projekt, men i praksis halter udfĂžrelsen. Det hele bliver fortĂŠnkt og for langsomt undervejs, og sĂŠrligt slutningen skuffer. Her fĂ„r vi fladt at vide, at alle normalt ville vĂŠre blevet inviteret op pĂ„ scenen for at hjĂŠlpe med at sortere skrald, men at det nu â pga. corona â ikke sker. PĂ„ den mĂ„de kommer udfĂžrelsen til at stĂ„ i skarp kontrast til, hvor flot genbrugsdogmet tales frem (til de voksne) i forestillingens flyer: âIntet er for ringe til en genoplivning, for slidt til en genfĂždsel eller for usselt til en genfortryllelseâ stĂ„r der forfĂžrende. Lydsiden er endvidere skabt af âreallyde fra skraldâ (samt Ericsons saxofon), og der er ret fint tak til bĂ„de Stena Recycling og BrĂžndby Genbrugsstation. Undertegnede er ogsĂ„ glad for beskrivelsen af de to skraldesorteringseksperter. Den ene med Ăžre for skraldets hemmelige musik. Den anden med Ăžje for dets skjulte skĂžnhed â men stykket lĂžfter sig desvĂŠrre ikke op til samme hĂžjder som intentionerne bag.
FAKTA Kitt Johnson X-act: Spoiiiiiiiiing - Idé og instruktion: Kitt Johnson. Medvirkende: Samuel Gustavsson & Sture Ericson. Komposition og live musik: Sture Ericson. Lysdesign: Mogens Kjempff. Magikonsulent: Axel Adlercreutz. Produ-cent: Sarah Garde. Aldersgruppe: 6-10 Är. Varighed: 45 minutter. Turneforestilling. Set lÞrdag den 12. september 2020 pÄ AFUK. www.kittjohnson.dk
















