#afuk

Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk Skraldeforestillingen' Spoiiiiiiiiing' er momentvis magisk, men mest af alt en noget rodet affære, hvor projektet med at give skraldet nyt liv bliver fortænkt og for langsomt. Man kender udtrykket: ’One man’s trash, another man’s treasure’ (Én mands skrald en anden mands skat) pryder bl.a. en husgavl på Nørrebro i store type  og er blevet helt symbolsk for bydelens selvopfattelse. En understregning af, hvor subjektivt vi oplever verden, og hvordan nogle evner at se skønheden i noget, andre slet ikke har blik for. Logikken er den samme i Kitt Johnsons forestilling om skrald. Og indbygget er også en slet skjult kritik af den, der ikke evner at forstå magien i denne leg med skraldets skønhed. Sidder man lige så stille og savner fremdrift i den lange dvælen ved udsmidte dingenoter, ligger det implicit fra start, at man ikke har forstået noget som helst, og denne anmelder kæmper bravt for at bevare det åbne sind, som forestillingen langsomt skrider frem. Legen med skraldets potentiale, viser sig nemlig også at være en leg med langsomhed og mangel på handling. Her er om noget tid, rum og plads til at dvæle og zoome ind. Børnene undres indledningsvist. Hvad er det dog for et univers? Tydeligvis gælder der helt andre regler her, og så langt så godt. Vedvarende at pirre nysgerrigheden viser sig sværere. Finurlig og fåmælt Genanvendelse er et nøgleord, og det er de to finurlige og fåmælte svenske skraldesorteringseksperter, Samuel og Ericson, der helt konkret står for den del. Forestillingen starter stærkt med at de klovnende kommer ned ad trappen i AFUK’s store lokale, som vi står og venter på at blive lukket ind i selve salen. Koste og sække akkompagneres af bulder og brag. Som det ene Gøg og Gokke-agtigt samles op, tabes det andet, og publikum sprutter af grin. Et enkelt hvin høres også, da Samuel insisterende kalder på en eller anden Aksel, og det pludselig pusler under deres medbragte presenning. Noget lader til at slippe ind i salen, og som vi selv lukkes ind, gyses der ved tanken om en løssluppen skralderotte. Jo mere sortering, jo mere rod Vel inde på scenen lægger d’herrer en så omstændelig grundighed for dagen, at det bliver komisk. Papir, plast eller metal? Hver enkelt ting tages frem, vendes og drejes. Der sanses og skramles i sorteringen. Samuel får i processen rodet mere og mere udover det hele til Ericsons store irritation. At de to har vidt forskellige personligheder og kender hinanden godt, kommer fint til udtryk. Den omstændelige sortering bliver momentvis magisk, når vi via lyd og lys pludselig befinder os under vand på undervandsjagt med en gammel cykelpumpe som harpun. Ericson dypper sågar sin saxofon i en skål med vand, hvilket afføder fine akkompagnerende blob-lyde. I det hele taget er han god til at få klang frem i hvad som helst, ligesom Samuel er dygtig til at jonglere og trylle med div. genstande. Forestillingen fungerer i det hele taget godt i mange sekvenser, men der sker helt grundlæggende for lidt til at holde opmærksomheden fanget hos målgruppen. Dissekeringen af en tom chokoladeæske, hvor hvert lille indpakningspapir åbnes og tjekkes, bliver decideret langtrukken. Også selvom Samuel til stor morskab slikker et papir rent. Et andet eksempel er billardlegen, der opstår midt på den rodede scene, og hvor selv min lille ledsager noterer sig, hvor mange glaskugler, der ligger på gulvet, og stille hvisker til mig: ’Det der kommer til at tage 100 år’. Genbrug som dogme At give skraldet nyt liv og insistere på at komme ned i tempo, er et sympatisk projekt, men i praksis halter udførelsen. Det hele bliver fortænkt og for langsomt undervejs, og særligt slutningen skuffer. Her får vi fladt at vide, at alle normalt ville være blevet inviteret op på scenen for at hjælpe med at sortere skrald, men at det nu – pga. corona – ikke sker. På den måde kommer udførelsen til at stå i skarp kontrast til, hvor flot genbrugsdogmet tales frem (til de voksne) i forestillingens flyer: ’Intet er for ringe til en genoplivning, for slidt til en genfødsel eller for usselt til en genfortryllelse’ står der forførende. Lydsiden er endvidere skabt af ’reallyde fra skrald’ (samt Ericsons saxofon), og der er ret fint tak til både Stena Recycling og Brøndby Genbrugsstation. Undertegnede er også glad for beskrivelsen af de to skraldesorteringseksperter. Den ene med øre for skraldets hemmelige musik. Den anden med øje for dets skjulte skønhed – men stykket løfter sig desværre ikke op til samme højder som intentionerne bag.

Opgavebeskrivelse; 

Du skal overraske én, du skal mødes med i løbet af uge 42. Det skal være en overraskelse der gør personen glad. 

Din proces skal dokumenteres ved noter, video, foto

1) Hvem er personen? 2) Hvorfor har du valgt netop denne person? 3) Hvad vil gøre din person glad? (research) - Lav din egen lille idéudvikling og vælg den bedste idé. 4) Hvor skal overrækkelsen/afleveringen foregå? (Research)

Du skal forberede overraskelsen, så du enten fører personen hen til din overraskelse, eller overrækker overraskelsen på et sted du vælger. (Planlægning) Du skal tage billeder af overraskelsen inden du afleverer/overrækker den - og af selve afleveringen/overrækkelsen.

Lokation; Den planlagte lokation var Månefiskeren på Christiania da det er er smukt sted og derudover hvor vi startede med at ses men da overrækkelsen blev rykket, blev lokationen Hedins lejlighed, hvilket stadig er meget passende da det er hvad projektet er lavet til. 

Jeg lavede projektet alene, med råd fra kunstneriske venner. 

Over de sidste par måneder har vi i en lille gruppe hjulpet min ven Hedin med at renovere hans lejlighed og vi er efterhånden nået dertil hvor der skal pyntes så det tænkte jeg ville starte. Det er altid dejligt at bo i et fint, pyntet hjem så det ville jeg gerne hjælpe med. 

Det ønskede mål var at han blev glad. 

 Idéudvikling; Jeg startede med et mindmap&noget standard brainstorming, "hvem er Hedin?" "Hvad kan han lide?" "Hvad minder mig om ham?" 

Materialer&værktøj; Standard A4 papir, blyant, tusch, farveblyanter, lim, saks, hobbykniv. 

Inspiration: Jeg tog inspiration fra hvem min fokus-person er som menneske. Hvad han kan lide, hvad han identificerer med, hvad der interesserer ham 

Aftaler; Da jeg midt i projektet fik en kunstnerisk blokade, tog jeg hjem til mine kunstneriske venner, Kraka og Robin og fik deres råd til hvordan jeg kom videre. Derudover skulle jeg selvfølgelig også lave en aftale med fokus-personen, som i første omgang blev aflyst men gennemført dagen efter. 

 Skitser & arbejdstegninger;

Jeg fik en meget positiv respons, han var både overrasket og glad for gaven. Jeg troede jeg havde sat en realistisk tidsplan, havende mødet om søndagen så jeg kunne have hele ugen til at arbejde på projektet og så om søndagen overrække gaven & færdiggøre den skriftlige del men da aftalen blev rykket, blev den færdige opgave et par dage forsinket. 

Næste gang vil jeg sørge for at have 2 dage efter udførelsen af projektet til at ordne den skriftlige del. Projektet gik som forventet, ud over forsinkelse af overrækkelsen og den skiftende lokation. 

Jeg er meget tilfreds med gennemførslen af opgaven, jeg fik lavet noget kreativt og fik taget nogle af de idé-udviklings metoder i brug som jeg har lært i min tid på AFUK. Derudover fik jeg glædet en ven og det er jo altid dejligt. 

Næste gang vil jeg sørge for hellere at give mig selv for meget tid til at ordne det skriftlige end for lidt. Tids-fordelingen gik ikke så flydende som håbet så det vil jeg klart gøre anderledes. 

 Jeg har lært at sætte mere tid af til at gøre noget for andre, selvom det er noget småt kan det betyde meget. Jeg har lært at jeg skal være bedre til at holde styr på min tidsplan og at jeg fortrækker opgaver med mere kontakt til fokus-personen. 

 Jeg har fået mod på at lave nogle flere fine kreative ting til mine venner & at overraske dem noget oftere. Jeg er blevet nysgerrig på at lave nogle flere opgaver alene, jeg er klart mere produktiv udenfor gruppearbejde.

Opgavebeskrivelse: "I skal lave et lille stemningsforløb, som er fortællende. Det skal indholde lys, lyd/musik og tage udgangspunkt i teksten: En stol for lidt og objekter. Det må max fylde 1x1x1m. og vare 3,5 minut.

I skal fremstille fem skitser af scener, hvor forløbet tydeliggøres. Det skal fungere som hjælpeværktøj og synliggøre jeres proces fra de første idéer, til jeres færdige fortælling.

Jeres forløb skal kodes på lysbordet.

Parametre I skal tage stilling til, når i arbejder med lys: - Niveauer - Retninger og vinkler - Farver - Valg af lampetype fx Fresnel, Par 64, profil"

Vi lavede projektet i Afuks biograf. Holdet bestod af Felix&Jesper Vi fik en opgave omhandlende lys og lys-stemning. Materialer: Bord, stol, vase, glas, viskestykke, bestik, dug. Lamper brugt: Spot, fresnel, LED Inspirationen til stemningsforløbet kom fra teksten En stol for lidt, simply put, en tekst om et dysfunktionelt ægtepar og en middag.

Samarbejdet og den tid vi havde sat af til projektet fungerede super fint. Vi var færdige til tiden og jeg var stolt af hvad vi havde nået. Vi endte ud med et projekt der var så tæt på den originale idé som vi kunne komme. Jeg var desværre på hospitalet da vi skulle fremvise men jeg hører at det gik godt. Næste gang vil vi gøre noget i den samme retning, jeg er personligt tilfreds med udførelsen af opgaven. Jeg har fået mod på at arbejde mere med stemningsforløb, det var super interessant og det var en fed måde at udtrykke følelser og stemninger på, gennem lys.

Lidt billeder af forberedelse til fremvisningen;

Skitser & Idé-udvikling...

Fuld opsætning & detaljer...

Sceneopsætning: Mandag til Onsdag 9-21

Stagehand: Fredag 10-16 & lørdag 16-22

Wonderfestiwall 2018

Projektbeskrivelse: Vi var med til at sætte festival op og var stagehands på Wonderfestiwall 2018 fra d. 13.-18. Festivalen var lokaliseret i byen Allinge på Bornholm.

Vi var et hold på 12 frivillige fra KUU S.E.T som ud over firmaet ETP byggede de to store scener, Ankemyr og Opalen op på festivalen. Derudover agerede vi også som stagehands til koncerterne, hvor vi tømte lastbiler for flightcases, podier & gear. Vi satte podier, instrumenter, lysshow osv. op. Jeg var personligt med som stagehand til optrædende som f.eks. Carpark North, Kesi, Shaka Loveless, Anne Linnet & Carl Emil Petersen. Både musikere, lyd&lys-holdene, arrangører osv. udtrykkede deres glæde over vores hjælp, gode stemning & arbejdsindsats.

Process: Vores lærere kom op med idéen sidste år og ville gentage succesen igen i år.

Under scene-opbygningen brugte vi muggert, hammer, pins, diverse clips (r-clips, ø-clips etc.) vaterpas, levelerings-vatter, stilladsnøgler og en masse andet.

Vi havde alle sikkerhedssko & arbejdshandsker. Jeg trak kabler under scenen Opalen, og hjalp med at sætte monitors op & lave Lyt-test af højtalere på scenen.

Turen var arrangeret af Ditte og Trine, i et samarbejde med teknik ansvarlig Robin, Bornholms produktionsskole og andre.

Scene opbygning...

Monitors bliver tjekket...

Lastbiler bliver fyldt & tømt...

En kort pause...

Lastbiler bliver tømt for flightcases... 

Der bliver løftet...

Scenetæpper sættes op...

Kabler bliver trukket...

Camp Afuk S.E.T blev også pyntet...

Scenen ‘Opalen’...

Scenen Ankemyr... 

Set i bakspejlet:

Næste gang vil jeg nok træne min ryg op til at kunne håndtere de tunge løft bedre.

Jeg har lært hvordan man sætter scene og monitor op.

Jeg er meget tilfreds med egen og mine holdkammeraters indsats, det var hårdt men tilfredsstillende arbejde. Det var super fedt at kreere noget stort, praktisk og håndfast som var til glæde for så mange mennesker. Jeg har lært at det er præcist sådan noget arbejde jeg gerne vil lave i fremtiden, hvis jeg ikke selv står på scenen. Jeg er meget nysgerrig på at lave mere arbejde i denne retning.

Den perfekte AFUK KUU S.E.T - Bornholm tur:

Personligt havde jeg en god tur men der er selvfølgelig altid plads til forbedring.

Under scene opbygningen syntes jeg det var helt fint, der var arbejde til alle men stadig plads til pauser hvis man havde brug for det.

Under selve festivalen ville jeg gerne enten have flere vagter, eller færre men mere koncentreret arbejde. Der er positive sider til begge ting.

Hvis vi arbejdede mere ville det for mig være mere tilfredsstillende, jeg kan godt lide at være aktiv og få tingene gjort.

Det er selvfølgelig rart med nogle smøgpauser, men når man skal sidde og lave ingenting i 30 min, fordi vi er 6 mennesker i overskud på scenen til den mængde arbejde der er, så bliver det lidt trættende i længden. At skære ned på mængden af frivillige på den store scene ville i min optik klart hjælpe på den problematik. (Måske bare et AFUK hold, uden den anden skole? Det var klart mere produktivt da vi arbejdede sammen og der var bedre kommunikation.)

Det var for mig problematisk med den fritid vi havde, når man ikke er der for at feste, eller bare ikke rigtigt er så vild med fest-stemningen der er på den slags festival, så endte man bare med at være lidt rastløs.

Før vi kom igang med projektet lavede vi et eksperiment hvor vi skulle skabe hvidt lys af rød, grøn og blå. Opgaven handlede om at skabe forskellige stemninger med lys, vi skulle lave stemningsskift og forskellige farver. Vi skabte en skygge-by.

Hold; Sid, Frederik & Felix.

Location – AFUK Bio

Vi startede med at gå rundt på skolen for at finde gennemsigte ting og ting med interessante former, vi var ikke fuldt klar over hvad vi ville skabe endnu. Derefter gik vi så igang med at stable det på tusinde forskellige måder, for at se hvad der så bedst ud. Digtet som ‘stemningen’ var baseret på (som Sid havde skrevet) handlede om livet i byen, så vi tænkte at det ville være passende at skabe en by. Vi brugte stearinlys, dæk, glas, kander og alt muligt andet fint. (billeder nedenfor) Vi brugte forskellige lamper, profil, parlampe og spot.

Tiden var begrænset men jeg føler vi fik skabt noget fedt i forhold til den tid vi havde til det. Jeg er tilfreds med hvad vi har lavet. Vi manglede Sid til at læse op, så vi fik det ikke rigtigt fremlagt fuldt men udover det var det helt fint. Jeg har lært noget om vinkling af lamper og lysstyrke. Det har givet mig mod på og nysgerrighed til at arbejde noget mere med lys, det var meget interessant at se de forskellige “verdener” man kan skabe med det.