#selvtillid

Tag et halvt skridt tilbage…

… og se tingene fra et større perspektiv.

Langt de fleste af os lever utroligt travle liv, hvor vi tonser derudad: Vi skal videre til den næste ting, det næste arrangement og det næste projekt. Vi glemmer at træde et halvt skridt tilbage og se på alt det, vi har opnået, for nu er de ting, vi før havde svært ved, blevet hverdag, og vi tænker ikke længere over det. Vi har i stedet alt for travlt…

Skal – Skal ikke – Kan

Jeg ved – at drømme kan løbe ud i sandet Ønsker – bliver til alt mulig andet Alle bliver hvad de nu gør   Jeg ved – at lykken den er svær at nå Alle – bør tag imod det som de kan få Så det er nok også det jeg skal   Jeg ku gør dem stolt Tænke helt som dem Gøre hjerte goldt Slå hver drøm ihjel Men mit hjerte siger gå en anden vej Hvad er der galt med mig?   Jeg ved – en del om ord, om fantasi og…

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed hverken overfor familie eller venner at jeg gerne vil tabe mig og at jeg elsker kogebøger og at finde inspiration på nettet. Den her kogebog er dog ikke min, men min mands og jeg vil lige dele med jer hvordan den kom i hans besiddelse. 

Vi giver julegaver til dem vi fejrer jul med og i år fejrede vi jul med min mormor, som så valgte at give min mand den her kogebog. Han sagde ikke noget, men jeg kunne ikke holde min mund. Jeg fik sagt “Nå, det er nok de lede julegaver vi er ude i her” og min mormor sagde “Jamen, den kan han da godt bruge”. 

Nu er spørgsmålet jo så ikke om han kan bruge den eller ej, mere at jeg ikke synes man kan tillade sig at give en slankebog i gave, medmindre nogen har ønsket sig den. Ærligt, hvis jeg havde fået den, så var jeg blevet enormt ked af det, for det ville være det samme som at sige, “Her fede, den trænger du til!!!!”. Jeg er enormt følsom omkring min vægt og det her ville da nok lige være et gok i nøden for min selvtillid. 

Det sidste jeg gør inden jeg ligger mig under dynen for at sove hver aften er at smide tøjet - alt tøjet. Der er noget befrieende og afslappende i at være nøgen. I går var en aften som alle andre i den forstand, men i går var også en af de aftener, hvor jeg stoppede op efter jeg som det sidste havde taget mine trusser af, men i stedet for at hoppe under dynen for at få varmen, så stod jeg og betragtede min krop i spejlet. Jeg prøvede at flyde ud af min krop, forlade mit eget hovede og min stærke selvkritik og bare observere den nøgne skikkelse foran mig. Jeg har før læst at det kan være en god ide at gøre det til et form for dagligt ritual enten før eller efter sit bad, at kigge på sin krop i spejlet, suge den til sig. 

Jeg har altid været utrolig kritisk omkring min egen krop og har aldrig rigtig været tilfreds ligemeget hvor meget jeg har tabt mig og hvor meget jeg har trænet. Som yngre havde jeg nogle år, hvor jeg var tyk og jeg ved ikke om det er den tykke pige, der stadig sidder på min skulder og hvisker til mig “Du bliver aldrig lige så pæn som de andre piger - du er for tyk. Se lige den mave, de ben, de tykke arme, de grimme bryster og ansigtet fuld af fedt og grimme tænder.” 

Jeg tror i og for sig at de fleste piger har følt sådan og dem der giver udtryk for andet har resten en tendens til at hade for deres selvfedme, men hvis det virkelig er sandt at de kan have sådan en følelse af selvtilfredshed omkring deres ydre, bør vi så ikke lade dem nyde den? Bør vi ikke tage ved lære fra dem? I min forstand er du i nutidens verden nærmest en form for superhelt, hvis du kan formå at have en rar og kærlig personlighed samtidig med at du kan have en pæn krop og være glad for den uden at være ubehagelig numsestruttende og mavefremvisende omkring det. Men så igen, hvad er en pæn krop egentlig? 

Min kæreste har flere gange sagt at han finder selvsikkerhed langt mere sexet end én bestemt kropstype. Jeg tror godt jeg kan følge ham. Det er frækt når en kvinde viser sig selv frem med stolthed og siger “Se på mig”, “Lad mig forføre dig”. Man får lyst til at kigge på hende. Og røre ved hende. 

Egentlig så forstår jeg ikke, hvorfor så mange og jeg selv for den sags skyld er så selvkritiske og bange for ikke at ligne alle de andre trunter i omklædningsrummet eller i reklamerne. Personligt så er det ikke de helt skinny tøser, hvor maven og vulvabjerget går i et, eller pornostjernerne med kæmpe silikonebryster, der fanger min opmærksomhed. Jeg elsker former og jeg elsker naturlighed. Så hvorfor er det at jeg glemmer det når det kommer til mig selv? Hvorfor er det at min usikkerhed kommer i vejen for mig når jeg en aften som i går kunne stå og kigge på mit eget spejlbillede og tænke “Jeg er flot. Jeg kan lide hvad jeg ser.” Hvordan kan det være at det er SÅ nemt at ødelægge den følelse, hvor vi tænker at vi er flotte kvinder, der er glade for vores kroppe? Jeg kan den ene aften rende rundt alene hjemme og gøre mig lækker og fræk og tage billede af mig selv eller optage frække videoer til min kæreste - og have det godt med det. Jeg kan føle mig lækker nok til at jeg vil dele det med ham. Ikke at han ikke har set mig selv i mine mest ucharmerende øjeblikke, men forstå mig ret. Jeg undrer mig dybt over hvor den følelse forsvinder hen når man dagen efter skal klæde sig på og ikke kan finde noget tøj man kan lide - også oversat til: der er ikke noget tøj der dækker mine lidt for tykke eller lidt for flade sider af min krop godt nok. Man får hurtigt en følelse af at enten så ligner man et fedtbjerg eller også så forsvinder man helt væk i noget løst tøj.

Jeg forstår det ikke og jeg vil ikke lade mig underlægge et så selvdestruktivt tankemønster længere. Hvis en munk kan sidde roligt mens han brænder ihjel fordi han har så godt styr på sit eget sind, så kan jeg også lære at være tilfreds med min krop - ikke kun en sjælden gang i mellem når jeg betragter mig selv i spejlet eller når jeg render rundt og føler mig fræk og halvliderlig. Jeg vil forsøge at bryde min negative selvopfattelse, hvad end det kræver lidt ekstra tid i fitnesscenteret eller 10 nøgne minutter foran spejlet hver dag. Hvis jeg kan føle mig lækker inden sengetid efter en kæmpe skål chips med dip og et stort glas cola fuld af sukker, så vil jeg også kunne kigge på mig selv dagen efter når jeg skal finde tøj og intet sidder ordentligt og være glad for min krop og hvordan jeg ser ud. Jeg vil gå en tid imøde hvor jeg har lyst til at kigge på mig selv og opbygge en selvtillid, der giver mig selvsikkerheden til at sige “Se på mig”, “Lad mig forføre dig”. Jeg vil være en af de kvinder, jeg beundrer. Ikke ligne dem, men føle deres selvtillid og fravær af at sammenligne dem selv med andre. Jeg vil nyde mig selv og min krop. Jeg vil lade mig selv føle tilfredshed som udgangspunkt og ikke som en strejfende følelse, der komme forbi fra tid til anden.