#refleksioner

Denne undervisningsgang blev dedikeret til introduktion til CFU og deres funktioner. De mest centrale er nævnt nedenfor:

Bestille undervisningsmateriale (bøger, video, spil, mm.)

Lave huskelister over undervisningsmateriale der har interesse

Sortering efter relevante fag, emner og klassetrin

CFU er et godt supplement til undervisningen, da siden har en fane der omhandler bevægelse i undervisningen. Allerede på forsiden bliver man introduceret til de centrale måder at arbejde med bevægelse i skolen, netop gennem bevægelse som understøtter undervisningen fagligt og brain breaks som fungerer som et pusterum fra undervisningen. Siden er inddelt så den er let tilgængelig da der i siden er en oversigt over alskens nyttige links både til undervisningsmateriale og øvelser i de enkelte fag.

Desuden blev vi introduceret til Find2learn som er en app der kombinerer læring og bevægelse. Eleverne bliver sendt ud på poster gennem appen som de skal ud og finde i det virkelige terræn som en slags orienteringsløb med opgaveposter.

Mine medstuderende har arbejdet med naturfagene og engineering i skolen gennem to opgaver:

Varm Kakao

Eleverne skal isolere en kop kakao så den kan holde sig mindst 50° varm i 30 minutter

Eleverne skal brainstorme isoleringsmaterialer og udføre deres tanker i praksis

Herefter undersøges det om isoleringen virker efter hensigten

Eleverne skal fremføre deres arbejdsprocess og udfordringerne ved den

Lodrette Haver

Eleverne skal gennemgå oplæg om engineering

Herefter konstrueres første udkast til en lodret have og udveksler idéer

Planlægning og ydførelse af de lodrette haver med fokus på det påtænkte dyrkningsmateriale

De lodrette haver skal have et automatisk vandingssystem som også konstrueres af eleverne selv

Eleverne skal også producere gødning til deres haver

Formålet med haverne er at nytænke landbrugsmulighederne i en urbaniseret verden og at få eleverne til at overveje problematikker i deres samtid

Disse to opgaver vil jeg ikke anse som værende bevægelse i skolen da fokus ligger på at skabe fremfor at bevæge sig. De fungerer fint som aktiviteter i undervisningen som understøtter læring, men ikke hvis formålet skal være bevægelse. Jeg er ikke selv underviser i naturfag og ved derfor ikke hvad eleverne skal gennemgå i disse fag, men en aktivitet som jeg selv kan forestille mig i fag såsom natur/teknik er udflugter fx til vandhul hvor man kan undersøge dyre og planteliv eller en tur i skoven.

Ifølge Rasmus Elvekjærs Viden er begænset -- fantasi omslutter hele verden lærer børn bedre gennem fortælling fremfor forklaring. Historier om flora og fauna kan fortælles af læreren eller sågar opdigtes af eleverne selv, såfremt de vigtige fakta stadig er sande. 

I denne lektion arbejdede vi med mindfulness både som begreb og hvordan man kan udøve det i et klasserum. Mindfulness er et begreb med buddhistiske rødder som fokuserer på nærvær og håndtering af stress i en hverdag hvor man ofte bliver bombarderet af gøremål og sanseindtryk. Mindfulness handler om at være til stede i nuet og have fuld fokus på hvad man er i gang med i stedet for at lade sin opmærksomhed vandre til flere forskellige punkter. 

Derudover kan simple yogaøvelser og meditationsguides benyttes. Formålet med mindfulness er at få eleverne til at blive bevidste om deres egen krop og åndedræt og få et lille pusterum i en skoledag som ellers kan være stressende. Det at de bliver trænet i at lukke forstyrrende elementer ude gavner evnen til at fokusere. Som Daniel Goleman og Richard Davidson skriver i deres bog Altered Traits: Science Reveals How Meditation Changes Your Mind, Brain, and Body som er beskrevet i denne artikel er der fem områder hvor mindfulness som meditation kan gavne:

Mindre stress

Øget medfølelse

Øget opmærksomhed

Mindre tankespin

Bedre helbred

Noget af det man kan lave gennem mindfulness kan betegnes som værende bevægelse, dog med lav intensitet da dette er et fokuspunkt for mindfulness og da begrebet er orienteret det at være i nuet gennem åndedræt og sansning. Mindfulness bruges ikke i forbindelse med læring og er derfor ikke understøttende undervisning, men fungerer i stedet som en brain break.

Jeg vil her beskrive nogle af de øvelser som blev gennemgået i undervisningen. 

Genstande på et bord

I den opgave vist i billedet lagde underviser alskens forskellige genstande skjult under et stykke stof. Eleverne får genstandende at se i 30 sekunder hvorefter alt dækkes til igen, og de skal derefter prøve at huske så mange af genstandene som muligt ved at skrive dem ned. Eleverne kan samarbejde om at huske alle genstandende. Det direkte formål med øvelsen er at træne elevernes hukommelse, men den kan også gavne i forhold til øget opmærksomhed og mindre tankespin da det kræver at man fokuserer intensivt på opgaven hvis man gerne vil løse den.

Åndedrætsøvelse

Øvelsen går ud på at rette fokus på åndedrættet og få eleverne til at fornemme deres vejrtrænkning. Åndedrættet skal nærmest guides gennem kroppen så man “trækker vejret” i forskellige områder af kroppen. Personligt synes jeg opgaven var forvirrende, da man ikke kan trække vejret gennem fx tæerne, og der vil sikkert også være elever i folkeskolen som bliver tabt, eller ikke kan se meningen med det. Jeg kan logisk fortælle mig selv at det handler om at fokusere på vejrtrækningen, men formuleringen bliver forvirrende for min forestillingsevne. Et alternativ for elever der har brug for noget mere konkret, fx elever med ADHD eller autismespektrumforstyrrelser, kunne være en tælleøvelse stadig med fokus på vejrtrækning. En meget typisk en kan være at trække vejret ind i fire sekunder, holde det i fire, og trække vejret ud i fire sekunder så der er en fast rytme. Man kan også fjerne det at holde vejret hvis det skaber unødig stress for eleven så man blot trækker vejret ind og ud mens man tæller.

Rundt i rummet

Man skal lave en afgrænsning af det rum man befinder sig i man kan bevæge sig inden for, og derefter bevæge sig rundt uden lyd inden for det område. Forskellige benspænd kan påføres eleverne, såsom samarbejde med en makker hvor man fokuserer på at afstanden mellem makkerparret ikke bliver større eller mindre. Man kan også få eleverne til at fokusere på et enkelt punkt på en anden person i lokalet og instruere i at de ikke må miste det bestemte punkt af syne. Denne opgave gavner opmærksomheden på og bevidstheden om andre folk da man hele tiden skal tilrettelægge sine egne bevægelser ud fra en anden persons.

Rygtegning

Vi er i denne lektion blevet introduceret for og har arbejdet med drejeskiven som ses her. Denne er et didaktisk redskab der kan bruges til at analysere og udvikle bevægelse i skolen og de aktiviteter, man som lærer foretager sig. Aktiviteten og dens læringsmål påføres i den inderste hvide cirken hvorefter man med pilen og drejeskiverne kan analysere aktivitetens formål og hvad den har givet eleverne. Den kan hjælpe med at finde ud af om man har opnået de færdighedsmål man har ment med opgaven.

I denne forbindelse har vi studerende fået udleveret en aktivitet med originale færdighedsmål og aktivitetens placering på skiven. Ved hjælp af den skulle vi efter 10 minutters forberedelse kunne præsentere aktiviteten og argumentere for hvorfor det er en god aktivitet at benytte sig af i undervisningen.

Selv kunne jeg godt have brugt mere tid til forberedelse da den begrænsede tid udgjorde et stressmoment for mig, og jeg følte ikke at jeg udførte opgaven fyldestgørdende efterfølgende. Det føltes som en større opgave, som vi i gruppen brugte for meget tid på at finde ud af hvordan man kunne redidaktisere bedre i forbindelse med de boglige fag, som gjorde at vi mistede fokus på det kreative som egentligt havde været aktivitetens udtryk fra starten af, og fik derigennem fjernet nogle af de stillede læringsmål, som var baseret på udtryksform. 

Husk mere fokus på en given opgaves retningslinier til næste gang!

Selve aktiviteten er beskrevet i værktøjskassen under titlen vilde fugle, men jeg vil gå mere i dybten med det didaktiske aspekt. Denne aktivitet kan fungere som en god brain break da den både får pulsen op at køre og aktiverer elevernes konkurrencegen. Desuden har den originale opgave til sinde at eleverne skal udtrykke sig kreativt gennem egen krop ved at imitere fugle (eller andre dyr) når de samler mad.

Vi havde farvekodet risposerne så hver farve havde visse krav når den skulle hentes, og i princippet kan man sagtens følge den logik og samtidig holde sig til tema. For eksempel kan en rød rispose være jordbær, en gul korn, en grøn græs eller grene at bygge rede med og en blå vand. Selve måderne de kan transpoteres på kan også relateres til fugles bevægelser, samt elevernes bevægelser mens de løber.

Grundet alskens rod med skema vil mine refleksioner i faget bevægelse i skolen starte på denne dag, da det var første introduktion til faget. Disse to lektioner var et forløb hvor en tidligere lærer nu associeret med organisationen dansk skoleidræt holdt et oplæg om organisationen og dens samarbejde med skolerne såvel som formål. Ligeledes var der en god introduktion til alskens idéer til brain breaks man kan bruge i undervisningen, samt enkelte opgaver som også kan bruges i undervisningssammenhænge. Vi har i denne sammenhæng arbejdet med nedenstående model for kategorisering af bevægelse i skolen.

Bevægelse i skolen kan ifølge denne model inddeles i fire områder:

Faget idræt

Bevægelse adskilt fra undervisningen

Bevægelse integreret i undervisningen

Bevægelse kombineret med undervisningen

Faget idræt er selvsigende, mens bevægelse adskilt fra den boglige undervisning omhandler pauser og frikvaterer. Bevægelse kombineret med undervisningen står dog uden for den fagfaglige undervisning og kan lettest anses som værende brain breaks og andre lignende aktiviteter hvor bevægelse bliver en del af undervisningen uden af have nogen faglig relevans. Det her her bevægelse integreret i undervisningen kommer ind i billedet, da dette omhandler bevægelse som understøttelse til undervisningen.

En af de brain breaks vi i klassen blev introduceret til har jeg i værktøjskassen beskrevet og navngivet som myldreleg, Anette, underviseren fra dansk skoleidræt stillede os her et udsagn som hed sig at “jeg har idræt som undervisningsfag” og spurgte derefter os der ikke stillede os ind hvorfor vi er på dette specialiseringsmodul når vi ikke har idræt.

For mig er denne grund simpel: det er netop på grund af, at jeg ikke har idræt som undervisningsfag, at jeg synes det er så vigtigt et specialiseringsmodul at have. Det hedder sig lovpligtigt at eleverne skal have minimum 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag, og som en person der ikke selv er specielt idrætsmenneske, kan det godt være meget svært at komme på idéer til hvordan man kan benytte sig af bevægelse i en faglig kontekst, og ikke kun som en mulighed for lige at holde en pause fra det boglige. Det er det jeg håber og føler at dette fag kan give mig som kommende lærer: en god baggrund for hvordan man bedst kan balancere undervisning i sin mest banale form som sidestillende tavleundervisning, undervisning i forbindelse med bevægelse og bevægelse adskilt fra det boglige men tilknyttet undervisningen.