#plejefamilier

Efterskolerne er strandhugst i det sociale markedet, der ellers traditionelt har tilhørt opholdssteder og plejefamilier.

Det er ikke sådan at en efterskole automatisk laver et dårligt arbejde end en plejefamilie, der i disse år primært kendetegnes som nogle lykkeriddere der går efter indtægt og ikke engang gider at deltage i den uddannelse de ellers skal jvf. loven.

Hvorfor er efterskolerne pludselig at finde på det markedet som de ellers ikke har brudt sig om?

Fordi at de er presset på økonomien!

Før har der været stor efterspørgsel efter pladser på efterskolerne. Derfor sorterede de stramt blandt ansøgerne og havde firkantede regler for de unges opførsel.

Det skulle være elever som gav så lidt udfordring som muligt og som var parate til at deltage selv de mest risikofyldte aktiviteter som f.eks. vintersejlads på Præstø Fjord. En artikel fortæller at det på Lundby Efterskole som andre efterskoler i disse år ikke var velset at man muggede når lærerne kræves deltagelse i hvad man nu ved var livsfarlige aktiviteter.

Tiderne er andre. Efterskolerne er ved at vågne op. De unge vil ikke længere udfordres på deres værdier og holdninger. De vil have faglighed og ro omkring dem. Det har skolerne svært ved at leve op til. Der er bare ikke det samme antal ansøgere mere. Det er i den situation at skolerne vælger at sælge ud og gå efter ussel mammon. De er parate til at optage hjem som helst.

Når nu skolerne byder sig til, så skulle kommunerne være et skarn hvis de ikke brugte dette tilbud. For en sagsbehandler er det ligemeget som den unge er det ene sted eller det andet, bare de ikke selv skal bruge tiden på møder omkring indberetninger og opfølningsmøder i folkeskolen.

Men denne nye gruppe af elever betyder at den traditionelle gruppe af efterskoleelever oplever at der ikke er nær så stor fokus på dem.

Danmarks Radio har fundet ud af at psykologer som har fået kritik af Psykolognævnet kan fortsætte deres virke fuldstændig uden at det får konsekvenser for dem.

Da deres rapporter ofte er udslagsgivende for om børn kan få lov til at få en tryg opvækst hos deres biologiske familie istedet for at få en opvækst som kastebold i det offentlige system med ophold hos forskellige plejefamilier og opholdssteder, skal  dette arbejde være 100 procent i orden.

De ringe aktører skal fjernes fra markedet. Det skulle psykolognævnet hjælpe med til fremfor at holde hånden over kollegaer der ikke leverer varen.

Til sidst appelleres det i artiklen om at Socialministeren skulle på banen, men faktum er at der ikke har været nogle socialministre på banen i mange år.

Endnu en gang bliver de anbragte børn tabere.

Hvad enten det drejer sig om hækkens højde eller farven på træværket der måtte ligge til grund for uenighed mellem to naboer, så er der nu kommet et nyt værktøj til at chikanere naboen. Man kan anmelde børnene.

En ny tendens har set dagens lys. Utilfredshed håndteres i højere grad ved at gøre brug af inddirekte kritik fremfor at gå til den eller de personer man er utilfredse med.

I dagens aviser kan man også læse at danskerne i højere grad bagtaler deres kollegaer istedet for at rette henvendelse til vedkommende for at fremføre kritikken.

Vi kan kun kritisere at børn på denne måde bliver ofre for stridigheder der burde holdes blandt voksne. Det er en ynkelig måde at gribe tingene an på og metoden kan påføre børnene utrolige lidelser, hvis kommunen, som det sker mange steder, vælger at fjerne børnene indtil at sagen er undersøgt til bunds.

Tænk på at der sker overgreb børnene imellem 1-2 gange om måneden på danske opholdssteder og plejefamilier vedr. ministeriet. Tænk på at anbragte børn næsten altid vil have det sværere ved at tage en ungdomsuddannelse. Tænk på at mange tidligere anbragte havner i kriminalitet og ikke en ubetydelig andel af de indsatte voksne i landets fængsler har en anbringelse på deres resume.

Hvad er en mennekeskæbne værd i forhold til ligusterhækkens udseendelse?

Det er op til dig at vurdere.

Kilder:

Kommune under pres: Flere og flere melder sager om børn (Lokal-avisen)

I forbindelse med "Barnets reform" indførte man en ny type plejefamilie - de såkaldte professionelle plejefamilier også kaldet kommunale plejefamilier.

Imidlertid er der ikke mange som har påtaget sig dette hverv. Det er vel egentlig også naturligt idet at den nye gruppe af plejefamilier skal tage sig af den lidt tungere gruppe, vi i Danmark traditionelt har anbragt på døgninstitutioner.

På døgninstitutioner har man mange ansatte der kan tage sig af de anbragte 24/7 og det er netop dilemmaet med plejefamilier. De er ofte kun to voksne. De har brug for søvn og ofte har de anden beskæftigelse ved siden af arbejdet som plejeforældre.

Arbejder de døgnet rundt med anbragte uden anden sidebeskæftigelse har de det problem at de kan fyres med timers varsel. Deres løn og dermed familiens indkomstgrundlag kan nedsættes med kort varsel hvis barnets situation bedres.

Det er en tab-tab situation at være professionel plejefamilie og det kan ikke klares med aflastningsordninger. Et barn har brug for stabilitet. Periodisk ophold i aflastning når de professionelle plejeforældre skal hvile eller holde ferie vil medføre ustabilitet.

"Barnets reform" er et misfoster på dette område. Vi kan ikke simulere Norge og Sverige for de forhold de tilbyder anbragte børn er ikke bedre end hvad vi kan tilbyde i Danmark. Meget tyder på at der er åbenlyse mangler i begge lande.

Drop begrebet kommunale plejefamilier. Stram op på rekrutteringsgrundlaget for almindelige pleje- og aflastningsfamilier. Meget tyder på at der skal mere til at finde et god familiepleje ordning end vi er villige til at gøre ved området i dag.

Kilder:

Fakta-ark: Anbringelser af børn og unge (Socialministeriet)

Operation X tog i 2 udsendelser fat på de sociale plattenslagere omend kun toppen af Isbjerget blev afdækket.

I en tid hvor at 75 procent af plejefamilierne er så lidt interessret i de børn de har fået betroet at de ikke står fast på de sølle 2 dages efteruddannelse, de skal have pr. år, er der ingen tvivl om at der gemmer sig utroligt mange triste menneske-skæbner.

Overalt på nettet og på de sociale netværk dukker der desuden den ene efter den anden historie frem om mistrivsel på landets opholdssteder.

Desværre vil end ikke 52 ugers konstante afsløringer have afdækket området fuldstændig.

Men TV2's udsendelse var en start. Nu er det så op til os i de frivillige organisationer der arbejder for at sikre anbragte børns vel at holde gryden i kog. Vi vil i den kommende tid kommentere på en række afsløringer fra anbringelsesteder landet over.

Forhåbentlig vil vi så se at der bliver lavet lovgivning som forbedrer forholdende for de børn som er tvunget til at leve udenfor hjemmet - med eller uden forældrenes accept.

hvad med de andre plejefamilier?

En debatør med navnet Steen K. skriver på hjemmesiden for TV2 Øst i forbindelse med en lønstrid involverende plejefamilier i Slagelse:

Det skal ses i større perspektiv

Nu må vi ikke glemme at det er over hele linjen at der spares.

Kommunerne udsulter også behandlingshjemmene ved at trække mange anbragte hjem på samme tid for så at tilbyde de ansatte arbejde som kommunale plejefamilie dvs. den nye elite kategori af plejefamilier som blev etableret ved barnets reform.

For at få plads til en ny kategori af anbringelsessteder så må plejefamilierne naturligvis trykkes i pris. Det virker ikke retfærdigt for den enkelte familie, især hvis de regner sig for at være blandt de 30-50 procent som gør det andre motiver end penge.

Men det er heller ikke let for de familier som må afgive børn til plejefamilier. I mange kommuner er der stor fokus på at nægte at det er behandling, men derimod kun pleje for så kan de opkræve 3-5.000 kr. pr. måned i egenbetaling. Det er invaliderende for enhver families økonomi.

Danmark er det land i Norden som fjerner flest børn fra deres familie. Det er problemet i en nøddeskal for der er tale om flere anbringelser end noget som helst samfund vil være i stand til at finansiere. Den eneste løsning er at anbringe færre og det burde kunne lade ved at lade konsulentfirmaer gennemgå socialforvaltningerne for der mangler nogle regler om markedsføring på linje med dem, der eksisterer mellem læger og medicinalfirmaer.

Der skal kort sagt en holdningsændring til, men det tager tid og derfor må plejefamilierne acceptere tingene som de er.