Fokus pÄ efterskolernes strandhugst
Efterskolerne er strandhugst i det sociale markedet, der ellers traditionelt har tilhĂžrt opholdssteder og plejefamilier.
Det er ikke sÄdan at en efterskole automatisk laver et dÄrligt arbejde end en plejefamilie, der i disse Är primÊrt kendetegnes som nogle lykkeriddere der gÄr efter indtÊgt og ikke engang gider at deltage i den uddannelse de ellers skal jvf. loven.
Hvorfor er efterskolerne pludselig at finde pÄ det markedet som de ellers ikke har brudt sig om?
Fordi at de er presset pÄ Þkonomien!
FÞr har der vÊret stor efterspÞrgsel efter pladser pÄ efterskolerne. Derfor sorterede de stramt blandt ansÞgerne og havde firkantede regler for de unges opfÞrsel.
Det skulle vÊre elever som gav sÄ lidt udfordring som muligt og som var parate til at deltage selv de mest risikofyldte aktiviteter som f.eks. vintersejlads pÄ PrÊstÞ Fjord. En artikel fortÊller at det pÄ Lundby Efterskole som andre efterskoler i disse Är ikke var velset at man muggede nÄr lÊrerne krÊves deltagelse i hvad man nu ved var livsfarlige aktiviteter.
Tiderne er andre. Efterskolerne er ved at vÄgne op. De unge vil ikke lÊngere udfordres pÄ deres vÊrdier og holdninger. De vil have faglighed og ro omkring dem. Det har skolerne svÊrt ved at leve op til. Der er bare ikke det samme antal ansÞgere mere. Det er i den situation at skolerne vÊlger at sÊlge ud og gÄ efter ussel mammon. De er parate til at optage hjem som helst.
NÄr nu skolerne byder sig til, sÄ skulle kommunerne vÊre et skarn hvis de ikke brugte dette tilbud. For en sagsbehandler er det ligemeget som den unge er det ene sted eller det andet, bare de ikke selv skal bruge tiden pÄ mÞder omkring indberetninger og opfÞlningsmÞder i folkeskolen.
Men denne nye gruppe af elever betyder at den traditionelle gruppe af efterskoleelever oplever at der ikke er nÊr sÄ stor fokus pÄ dem.
Deres klager har nÄet medierne og nu fÞlger medierne op. Vi vil lÞbende kommentere  hvad journalisterne har fundet pÄ denne blog.
